
Det skriver André Rossmann om her
Jeg er næsten altid helt enig med den fornuftige André Rossmann, men ikke i denne sætning: “Stik imod hvad mange tror kan Danmark ikke opsige FN’s konventioner”
Hvis man ikke kan træde ud af FN konventioner, må Danmark og andre lande aldrig mere indgå konventioner fra FN ! Det må være den logiske konsekvens
Men man kan, hvad man vil – det har Donald Trump tydeligt vist – og når en konvention er så misbrugt , er det helt rimeligt at trække sig ud af den. Eventuelt kan man måske nøjes med at præcisere, hvilke dele, man ikke længere vil følge.
Det er værre at bibeholde en total misbrugt konvention end at forlade/ændre den
Taget herfra
Danmark er i dag med i en lang række internationale konventioner, herunder tre, som har afgørende betydning for dansk udlændingepolitik, nemlig FN’s Flygtningekonvention, FN’s Statsløsekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Fælles for nævnte tre konventionerne er, at de er skrevet i en anden tid, og at tiden på mange områder er løbet fra dem.
FN’s Flygtningekonvention er en konvention fra 1951, som definerer begrebet flygtning samt fastlægger, hvilken retsbeskyttelse stater forpligter sig til at yde flygtninge. Flygtningekonventionen blev primært udfærdiget på baggrund af problemerne med at placere de mange flygtninge i Europa efter den 2. verdenskrig.
Efterkrigstidens europæiske regeringer var sig stadig smerteligt bevidst, at en del af de europæiske jøder var endt i nazisternes gaskamre efter at være blevet mødt med lukkede grænser og nægtet beskyttelse, både i og uden for Europa. De 937 tyske og østeuropæiske jødiske flygtninge, som i 1939 sejlede ud fra Hamborg med skibet ”Saint-Louis”, blev således først afvist på Cuba og derefter i Florida og i Canada, og de måtte til sidst sejle tilbage til belgiske Antwerpen, hvorfra næsten alle endte med at blive deporteret og dræbt i koncentrationslejre. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) undskyldte i 2005 på Danmarks vegne for, at jødiske flygtninge blev sendt retur over grænsen til Tyskland i 1930’erne, især med en total lukning af grænsen for jødiske rejsende i oktober 1938.
75 år senere er Flygtningekonventionen stadig den vigtigste internationale aftale, der bestemmer, hvordan medlemslandene skal forholde sig, når mennesker ikke længere kan være sikre i deres eget land. Den udfordrer dog følelsen af ret og rimelighed hos europæerne, herunder danskerne, fordi den giver rettigheder til de forkerte.
Danskerne kan f.eks. ikke forstå, hvorfor muslimske migranter kan rejse gennem adskillige sikre lande, før de søger asyl i Danmark, fordi det passer dem bedst. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere og kriminelle ud af landet. Eller hvorfor strømmen af migranter ikke håndfast kan afvises fra Europa. Mange mener, at migrantbølgen fra 2015 og mange års massiv import af unge mænd fra MENAPT-landene ligger fuldstændig uden for Flygtningekonventionens forudsætninger og rammer.
Stik imod hvad mange tror kan Danmark ikke opsige FN’s konventioner. Det ville nemlig være et enormt drastisk skridt – faktisk så drastisk, at ingen lande på nær Nordkorea og Grækenland under junta-styret har gjort det før. Den eneste realistiske mulighed for Danmark er derfor at arbejde på at nytolke konventionerne og justere dem i fællesskab med andre EU-lande.
Derfor er det positivt, at EU overvejer ændringer af sine regler for asylansøgere og ulovlig indvandring i en voksende erkendelse af, at Bruxelles’ politik om åbne grænser har slået fejl.
I et EU-dokument, som The Times of London har set, og hvor der opfordres til en reform af asylsystemet, står det bl.a.: ”Reglerne i Flygtningekonventionen blev udarbejdet efter afslutningen af 2. verdenskrig og var præget af en meget anderledes geopolitisk situation end i dag. På det seneste er medlemsstaternes evne til at huse et stort antal migranter blevet i stigende grad sat på prøve, især i situationer, hvor nogle migranter ikke forsøger at integrere sig i værtssamfundet, men i stedet danner separate parallelsamfund, hvor man dyrker normer og regler, der afviger fra europæiske værdier. Derfor bør man finde en løsning på, hvordan man håndterer tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel eller udviser kriminel adfærd. Det er især udenlandske statsborgere, der har ret til permanent ophold, der udgør et problem.”
Selv om Flygtningekonvention betragtes som værende for vidtgående, har EU hidtil foretrukket at strække konventionen til det yderste frem for at ændre den. Men nu er det muslimske problem i Europa blevet så stort, at man tilsyneladende er kommet til den erkendelse, at den ikke går længere.
Taget herfra

Selvfølgelig kan vi opsige FNs flygtningekonvention, men den er ikke det største problem, da den kun dækker det der omtales som FN flygtninge. Problemet ligger i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også har en sektion der omhandler flygtninge, samt den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der siden ca. 1980 har omdefineret den retslige beskyttelse for ulovlige migranter.
Det er kun meget få asylsøgere som kvalificerer sig til asyl i følge FNs regler.
Det er mig bekendt et EU krav at vi har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men da der ikke har været nogen folkeafstemning om suverænitetsafgivelse kan et simpelt folketingsflertal opsige konventionen og straks vælge at tiltræde den igen, uden at tilslutte os flygtninge delen, hvilket er hvad DF og NB har argumenteret for.
Vi kunne også lave en lov der forbyder vores domstole at følge den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, hvis de ikke er afsagt af et rent dommerpanel bestående af dommere der har minimum 10 års erfaring som dommer ved en højere retsinstans i hjemlandet. Det vil fjerne alle de tåbelige dommere der giver os problemer.
Der er i øvrigt flere konventionener og internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt, der aldrig har været til afstemning i Folketinget, hvorfor enhver siddende regering blot kan opsige dem. For eksempel er Marrakesh aftalen ikke ratificeret og vil næppe blive forsøgt at blive det, da aftalen indeholder elementer der er i strid med grundloven.
Kraever dog stadigvaek vores valgte politikere kan faa fingrene ud,og forstaa at de er valgt paa at varetage landets interesser og borgernes sikkerehed.Tilsyneladende har de ikke formatet eller forudsaetningerne til at goere jobbet
Vi kan godt trække os ud af konventionerne.
I teorien. For i praksis er fjolsetinget
fjernstyret af EU. Og de 179 bænkebidere
gider ikke beskytte, forsvare eller bevare
Danmark. Hvad man kan se af hele deres politik
og af FOLKEUDSKIFTNINGEN. Danskerne er ved at
blive sendt ud i kulden og mørket. Man har til
hensigt at sende ulykken, uretten, elendigheden
og døden ind i næsten alle danske hjem. Danmark
er som Sverige, England og Tyskland en nation
på vej mod kaos, terror, massedød og undergang.
Se Snaphanen og Aamund
Flygtningekonventionen kan vi se bort fra, f.eks når det drejer sig om bekvemmeligheds-/fattigdomsflygtninge, som dem, der nu kommer illegalt til Europa med NGO-færgerne over Middelhavet eller via Balkan-ruten, hvor der kom 764.038 illegale ind i EU i 2015. Ingen af disse var personligt politisk forfulgt i deres hjemland og de passerede igennem flere lande, hvor de heller ikke var forfulgt og derfor var de ikke asylberettigede ifølge FN-konventionen.
Jura professor Mads Bryde Andersens skriver, at Danmark kan fortsætte under konventionen ved først at udtræde og derefter genindtræde med forbehold på udlændingeområdet.
Men der er gået venstreorienteret politik og hetz i det, så der skal nok nærmest en politisk omvæltning til før det sker? Imens bliver problemerne bare større, som vi så forleden dag i Örebro i Sverige, hvor en 35-årig etnisk svensker, Rickard Andersson, myrdede 10 og sårede flere med et automatgevær. Det var især indvandrere, der var der på integrations kursus bl.a for at lære svensk.