Ukraine fra flere vinkler

MSM er til at lukke op og skide i, sådan er det utvivlsomt også i Rusland. Når man prøver at søge sandheden om Ukraine mellem to ekstreme løgne, er det lidt som at lede efter en nål i Ukraines hvedemarker.
Alligevel ignorerer jeg ikke bare alt hvad der flyder fra vestlige medier, og for en god ordens skyld har jeg også forsøgt at tage lidt bestik af russiske reportager.
Eftersom russiske medier – i demokratiets og frihedens navn – er blev censureret væk, har jeg kun fundet spredte brudstykker, her eksempelvis nogle stills fra en reportage optaget i Mariupols lufthavn:

Russisk fatter jeg hat af, så interviews ofrer jeg ikke megen opmærksomhed. Når de en sjælden gang er undertekstet på engelsk, kan jeg ikke verificere oversættelsen.
Ligesom ukrainere kan også russere finde på at udstille krigsfanger i tik tok-format, men det må læserne bare tage mit ord for, eller selv støve svineriet op.
I “Ukraine on Fire” fra 2016 udpenslede Oliver Stone kun i et ganske kort klip krigens gru:

Jeg har fundet nyere billeder af den makabre slags, og besluttet ikke at vise nogle af dem her.
Kim Møller erindrede mig om den manglende lighed for loven angående billeder af døde mennesker, og det fik mig til at overveje det en gang mere.

Hyklere! Mordere! Landsforrædere! Socialdemokrater!

Når myndighederne retsforfølger Kim Møller er det fordi det også var myndighedernes egne forbrydelser han udstillede. Myndighederne ønsker dødsofre for deres indvandringspolitik ignoreret, fortiet og glemt.
Netop derfor var det rigtigt af Kim Møller at stille sig på sin uriaspost, og trække et af myndighedernes friske ‘skeletter’ ud af skabet.

Døde russere og ukrainere er ikke omfattet af samme politiske tabu, de må gerne paraderes offentligt, dog skal man tænke sig om inden man holder nogen ansvarlig for deres død, og peger fingre f.eks. af Putin, Zelensky eller Obama.
Jeg advokerer ikke for at man bare lader være, men for at man enten lader være eller gør sig virkelig umage.

Zelensky

Zelensky er en skuespiller, og hans politiske erfaring består i at spille en rolle som Ukraines præsident. Hans formelle indsættelse som præsident betød at det ikke længere var en komedie han deltog i, og at han fik et endnu større publikum. Han er talsmand for et regime, men afgjort ikke dets leder.
Hvem der reelt trækker i trådende er vanskeligt at optrevle, så lad os alligevel bare omtale Ukraines regime som Zelensky-regimet.

Zelensky-regimet lod sig ‘vælge’ på et løfte om at bekæmpe korruption, men er selv indbegrebet af korruption. Zelensky-regimet svindlede og købte sig til magten, og opretholdt siden magten med terror.
Zelensky-regimet har relativt få trofaste kernevælgere, men de er meget voldsparate, tungt bevæbnede, og mere eller mindre nazistiske.

Obama

Obama var ikke en magtesløs kransekagefigur på linje med Zelensky, men en vaskeægte karrierepolitiker og gangster, alligvel benytter jeg ham her som repræsentant for et korrupt regime, der rækker langt ud over hans egen tid som USAs formelle præsident.
Her kaster jeg lige nogle flere navne på bordet for at drive en vigtig pointe hjem:
Hillary Clinton, Joe Biden, John Kerry, Nancy Pelosi, John McCain, Lindsey Graham og Mitt Romney.

På tværs af påtagede partipolitiske skel samarbejdede de med hinanden, og med diverse Ukrainske oligarker, om at udplyndre amerikanere og ukrainere, at gøre Ukraine til en krudttønde, og at tænde lunten.
Hillary Clinton og Viktor Pinchuck havde noget suspekt kørende, men det er langt mindre belyst end Biden-familiens kriminelle samarbejde med Ihor Kolomoisky.
Da Zelensky-regimet købte sig til magten, skete det bl.a. for penge stjålet af amerikanere, fra amerikanere.
Den etniske udrensning af ‘russere’ i Ukraine blev opmuntret, finansieret, trænet og udrustet fra USA.

Putin

Her er jeg på mere gyngende grund. Mit kendskab til Ukraine og dets mange ulykker udspringer i høj grad af min interesse for Russiagate, der næsten intet havde med Rusland at gøre, og endnu mindre med Putin.
Om han reelt har magten i Rusland skal jeg ikke gøre mig klog på, indtil videre tager jeg bare al hans påståede magt for pålydende.
Op til 15 års fængsel for at misinformere om Ruslands “speciale militære operationer” i Ukraine, gør mig bestemt ikke til Putins fan, men hvad hans øvrige synderegister angår har jeg ingen beviser set, og efterhånden en del modbeviser.
I vestlige medier er han i årevis blevet løjet forbrydelser til, og den sidste måneds tid er det sket i døgndrift. Her vil jeg kun gendrive en af løgnene, men måske den vigtigste: at Putin bevidst prøver at ramme civile.

Om jeg har set luftfotos af Mariupol? Ja!
Byen er så godt som jævnet med jorden, men det samme kan slet ikke siges om Kiev. Hvorfor ikke??
Hvad er forskellen mellem Mariupol og Kiev?
Der er selvfølgelig mange andre forskelle, men særligt to er afgørende her, dels at Mariupol er beboet af ‘russere’ mens Kiev er beboet af ukrainsk-talende ukrainere, og dels at det var i Mariupol at Azov-bataljonen valgte at gemme sig.
Så enten har Putin komplet misforstået hvordan man praktiserer etnisk udrensning, eller også er det Azov-bataljonen som faktisk praktiserer den.

Jamen smadrede Putin ikke også lige et helt indkøbscenter i Kiev?
Jo! men han gjorde det midt om natten, og borgmester Klitschko begræder kun 8 døde derfra, hvilket er ret beskedent i forhold til de materielle skader.
Hovsa, var der raketartilleri parkeret i bunden af indkøbscenteret?
Hvor mange af de 8 døde var så civilister?

Fundet via Sundance

Der foregår et tovtrækkeri om al den død og ødelæggelse, som Putin har skabt, men der er også begyndt et om al den død og ødelæggelse, som Putin måske har forhindret.
Forberedte Ukraines militær en blitzkrieg i Donbas?
Forberedte nogen i Ukraine at slippe et biovåben løs, der var målrettet folk med slavisk/russisk DNA?
Der er foreløbig flere gode spørgsmål end gode svar.

Traditionelt kræver det ikke mange døde at starte en krig, men mange at holde den kørende, og rigtig mange at afslutte den.

En finger herfra til Obama og hans slæng.
En finger også til Zelensky-regimet.
En finger holdes foreløbig i reserve til Putin.

P.S.
I Mariupol ryges Azov-bataljonen ud, fortrinsvis af tjetjenere og ‘udbrydere’ fra Donbas, vist nok fordi begge grupper har erfaring med bykamp.
Men jeg kan forestille mig flere pointer med tjetjenernes tilstedeværelse, bl.a. en nærmest pædagogisk lektie til Azov-bataljonen.

I kan ikke lide russere, og vil have dem helt ud af gul stue?
OK, her er nogle tjetjenere I kan lege med i stedet.

6 Kommentarer

  1. Bestemt noget der giver stof til eftertanke.
    Som sagt, er sandheden det første offer i en krig, men hvor er sandheden?
    At lukke for RT og Sputnik, er ren censur og gør bare propagandaen endnu mere ensidig.
    Myndighederne vil have kontrol over hvad du må vide, og afskærer dig fra at danne din egen mening, altså meningskontrol.
    Den politiske råddenskab er udpræget!

  2. Ifølge Løgnepressen® er russernes miltære kræfter rettet mod børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem. Disse institutioner er altså farligere for russerne end det ukrainske militær, hvorfor vi da heller aldrig hører om ukrainske tab af soldater og materiel.

    Når så Løgnepressen® konstant melder om russere der skyder på civile, glemmer man helt at samme civilbefolkning – til stor jubel blandt sjovernalisterne – fik udleveret våben i stor stil. Måske til pynt? – Ligeledes har man, i de ellers så konventionsbegejstrede medier, aldrig hørt om Haager Landkrigskonventionen. Ifølge hvilken civilister ophører med at være civilister og bliver til kombattanter, når de bærer våben.

    Nu er man så helt vilde i varmen med at forstærke det operetteforsvar, som vi dårligt nok har. Men prøv lige at foreslå den ukrainske model og udlevér våben til danskerne – så skal vi se panik på Borgen og Folketingets forsvarsvilje fordufte som dug for solen…

  3. Følger ikke så godt med i nyhederne gengivet i danske massemedier, så må undlade at beskylde dem for NATO-propaganda. Hvis man ikke forstår at det som skulle være en nordatlantisk forsvarsalliance i hvert de sidste 30 år har været en offensiv alliance andre steder end Nordatlanten, så mangler evnen til logik.

    Tilfældet Ukraine er ikke formelt indlemmet i NATO, men med først Den Orange Revolution 2004/2005 finansieret og navngivet af George Soros Open Society, Maidan-revolutionen 2014 og korruptionen siden da må Kiev-styret siges at være et redskab for CIA.

    Hunter Bidens placering i Burisma og hvidvaskningen af storkorruptionen gennem banker i Estland er det gået min næse forbi overhovedet er blevet omtalt i overordnede danske medier, men det kan skyldes at jeg ikke har fulgt medierne minutiøst.

    • Det kan ikke udelukkes at en henkastet bemærkning om Hunter og Burisma er smuglet ind mellem Bubbers barnepige og Sanne Salomonsens golden retriever.
      Overordnede danske medier er underlødige.

  4. Tak for et alsidigt indlæg. Der skal sædvanligvis to parter til at føre en krig.
    Alle råber op om at boykotten rammer Rusland. Men med de store mængder flygtninge fordelt rundt i den vestlige Verden, samt de kæmpe prisstigninger på olie og gas, så er det måske et spørgsmål om hvem krigen rammer mest?
    Nok mister Rusland sine indtægter for disse energikilder lige nu, men de ejer dem jo stadig, og de ligger jo blot og venter på at blive endnu mere værd.
    “Den der ler sidst ler bedst” påstår et gammelt ordsprog.

  5. Ifølge warinfo var det Rusland som stod bag 9/11. Allerede i 1999 hyrede Putin de muslimske terrorister. Som gammel KGB agent har han altid hadet vesten. Alt har været spil for galleriet lige siden 2001.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.