2 Kommentarer

  1. Det er godt og nødvendigt når borgere siger fra
    overfor skør politik. Men mulighederne for at sige
    fra er meget begrænsede, undtagen hos Hodja,
    Aamund og Snaphanen, for næsten alle andre steder
    er der censur eller andre hindringer. Selv UP som
    skal forestille at tale danskernes sag, er belemret
    med kvælende censur, mopning og hetz mod bloggere
    som er dansksindede nationalkonservative.

    Papiraviserne er næsten helt umulige. De vil hellere
    skjule og bortforklare, end oplyse. Deres censur er massiv.

    Nu er der opstået en bevægelse med 25.000 medlemmer
    der hedder “Jobcentrenes ofre”. Og det er rystende
    hvad folk kan fortælle om hvordan de er blevet mis-
    handlet, jaget, snydt og tyranniseret af disse job-
    centre. (Som NB kræver nedlagt)

    Dette job-center system koster det 13 milliarder kr.
    om året at drive, men tusinder af danskere klager
    over at systemet træder på dem, ikke lytter til
    dem, plager dem med endeløse og meningsløse såkaldte
    resourceforløb, for at pine de sidste rester af energi
    og arbejdsevne ud af dem, selvom de er kronisk syge.
    Et tilfælde fornylig med en kræftsyg viser hvor råt
    og umenneskeligt man kan blive behandlet. Mens han
    var i kemobehandling, blev han plaget med krav og
    indkaldelser, hvor han kunne blive straffet hvis han
    ikke mødte op. Selv da han lå døende i en hospitals-
    seng fortsatte plageriet. Og de syge er retsløse, for
    der er ingen reelle klagemuligheder.

    Tidligere klarede fagforeningerne problemerne, og der
    var meget mere frivillighed og meget mindre tvang. Men
    indvandringen er blevet så dyr at der skal spares overalt.

    Sygekasserne fungerede også en gang på udmærket vis, og
    Danmark havde verdens bedste- eller næstbedste hospitaler.
    Det fik politikerne også ødelagt.

    Og tidligere kunne een indtægt forsørge en familie, og
    der var ikke mange opløste og splittede familier. Det
    har man også smadret løs på med bureaukrati, marxisme
    og feminisme.

    I børneværns- og skilsmisse-systemet hagler
    uretfærdigheder og bureaukratiske svinestreger
    ned over børn og voksne. Også her hersker rets-
    løsheden i vid udstrækning.

    I kriminalsager hvor danskere er blevet overfaldet,
    kørt ned, lemlæstet eller myrdet, ser man igen og igen
    mærkværdige domme, som håner ofrene. Domme som intet
    har med retfærdighed at gøre.

    Danskere er også retsløse på mange andre områder.
    Styrelsen for patientsikkerhed er en syltekrukke som
    i tusinder af tilfælde holder folk for nar.

    Man kunne blive ved. Danmark er ved at udvikle sig
    til en bananstat. Demokratiet, retssikkerheden,
    velfærdssystemet og sundhedsvæsnet rasler ned ad brættet.

    Det sidste nye med Heunicke og WHO tyder på at “nogle”
    politikere ønsker at omdanne Danmark til et skummelt
    diktatur hvor det danske folk er kørt ud på et sidespor.

    Vi burde stifte en forening “Christiansborgs ofre”. Den
    burde kunne få op mod fire millioner medlemmer.
    _ _ _ _ _

    (DR har som regel travlt med at manipulere lytterne og
    seerne, men skal dog have ros for ind i mellem at sætte
    lys på skandaler og overgreb. Men følges der ikke op
    på dem, nytter de ikke meget)

  2. Hvis danskerne (hvide almindelige mennesker) skal sige fra overfor det vanvid vi er vidner til i øjeblikket så kræver det bedre grundskole, frie objektive medier og rigtig viden.

    Op mod 85% af danskerne siger og mener(føler) det de bliver programmeret til via deres smartphone og div. løgnagtige MSM medier.

    Vi er ganske få hundrede mennesker, som kigger andre steder hen, her på platformen, Aamund, Rumble osv.

    Dårlig uddannelse, hjernevask og censur holder befolkningen nede.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.