Sådan skriver Lars Hedegaard her, og han har lige så lidt tilovers for pseudojournalister som jeg:
Taget herfra
Der skal nok stadigvæk være en del uoplyste danskere – det gælder særligt journalister – som tror, at demokraterne er den lille mands parti, forkæmperen for arbejdere og andre med små indkomster. Ingen djævel skal få dem til at skifte opfattelse.
Derfor vil det ikke gøre indtryk, at en ny meningsmåling fra Rasmussen Reports (offentliggjort den 26. august) viser, at det modsatte er tilfældet. Republikanerne fører med 11 pct.points, 50% mod 39%, blandt vælgere med indkomster på mellem $30.000 og $50.000 pr. år, mens demokraterne fører 49% mod 42% blandt vælgere med en årsindkomst på over $200.000, ca. halvanden million danske kroner.
Blandt ikke-sorte minoritetsvælgere – mest spansktalende og asiater – fører republikanerne med 46% mod 42%. Med en tilslutning på 62% fører demokraterne stadig stort blandt de sorte, mens 27% siger, at de vil stemme republikansk. Det kan tage sig imponerende ud, men er faktisk udtryk for et fald i forhold til præsidentvalget i 2020, da anslået 90% af de sorte vælgere stemte demokratisk.
Ud over de rigeste henter demokraterne deres kernevælgere blandt kvinder. ”Kønsgabet” er slående, idet 52% af mændene foretrækker republikanske kandidater mod 42% af kvinderne. Vi ser altså præcist samme billede som i Danmark, hvor kvinderne er overrepræsenterede blandt venstrefløjens vælgere.
Hvis man spørger generelt om partipræference, har republikanerne stadig et forspring over demokraterne på 47% mod 42%.
Men 71 dage til midtvejsvalget er de demokratiske valgstrateger sikkert travlt beskæftigede med overvejelser om, hvordan de kan snyde ligesom i 2020.
Taget herfra
Det er noget nær en videnskabelig kendsgerning
at kvinderne, generelt sagt, er de førende i ned-
brydningen af samfundet. De har lagt sig i spidsen
hvad angår ødsleri, frås, pengesvineri og tåbelig
smiden om sig med andre folks penge. De fjoller
milliarder og atter milliarder væk på komplet
tossede, landsskadelige og overambitiøse projekter.
Pernille Weiss fra K og med nede i Mickey Mouse
parlamentet, er så skør at hun mener at danskerne
sagtens kan påtage sig forsørgelsen af ti millioner
migranter, asylanter, islamister, kulturfremmede,
“flygtninge”, “berigere”, nydanskere og evighedsturister.
Det er hvad det “konservative” fruentimmer går ind for.
Med kvindesagen, feminismen, “ligestillingen” og kvinde-
“frigørelsen” er fulgt en pladderhumanisme, et woke
vanvid og en kvindekamp mod mænd, familier, børn og andre
kvinder, samt mod nationen, demokratiet og civilisationen,
som i længden er altødelæggende.
Europa er allerede destabiliseret, økonomien skrumper og
fred, sikkerhed, frihed, sundhed, sandhed og sund fornuft
er nu så undergravet, at vi balancerer på kanten af en
bundløs afgrund.
De almindelige ordentlige og skikkelige kvinder er ok og
fortjener sympati og respekt. Men de politiserende og
aktivistiske og woke kvinder er i 9 af 10, eller 19 af 20
tilfælde, farlige fjender af alle civiliserede værdier.
Typer som Pernille Weiss, Mai Villadsen, Pernille Skipper, Sofie Carsten, Ida Auken, Jelved, Zenia Stampe, Rosa Lund,
Mette Mink, Barbara Bertelsen osv., osv., bør alle
mandlige vælgere holde sig langt fra. Og det samme råd er
hermed givet til alle kvindelige vælgere som trods alt
godt kan forstå at svenske, libanesiske, venezuelanske
og somaliske tilstande ikke bliver lykken for Danmark.
Carsten,