Det skriver Lars Tvede om her: “Mens USA accelererer, lammes Europa af selvpåførte byrder. Måske er det tid til, at vi ikke længere spørger, hvad der er galt med amerikanerne – men hvad vi selv kunne lære af dem?”
Svaret er : INTET, for EU vil ikke lære noget som helst, EU tror at EU altid gør det rigtige …
Taget herfra
EU har nu i længere tid været den region i verden med den laveste vækst — og regionen bliver hægtet stadig længere bagud teknologisk, økonomisk og geopolitisk. Alligevel bruger mange europæiske medier og kommentatorer mest energi på at forklare, hvor “inkompetent” Trumps – altså USA’s – nuværende økonomiske politik angiveligt er. Men virkelig? For mig ligner det, at en stor del af Trumps økonomiske strategi nu faktisk er på plads — og at den virker. I EU sejler det derimod.
Trump-regeringens udfordring
Først lidt kontekst: Da Trump-regeringen regeringen tiltrådte, arvede den et statsunderskud på 6,4 % af BNP (≈ 1.800 mia. USD årligt). Målet var – og er – at reducere det gradvist til omkring 3 % (≈ 900 mia. USD) over fire år. Det skal ske gennem en kombination af nye indtægter og effektiviseringer – samt at løfte den strukturelle vækstrate til mindst 3 % årligt via en ny “supply-side” revolution – inspireret af Reagans supply-side-økonomi. Men denne gang skal revolutionen være meget større, og med hovedfokus på AI, energi og strategiske forsyningskæder.
Hvis planen lykkes, vil USA stabilisere sin gæld som andel af BNP og skabe et langtidsholdbart vækstfundament. Vedrørende forsyningssikkerhed satses der bl.a. på sjældne jordarter, skibsbygning og medicinske materialer – samt ikke mindst energi, som er kritisk i en AI-drevet fremtid, hvor robotter og datacentre kræver enorme mængder billig, stabil strøm.
Høj investeringsdrevet vækst
Trump-administrationen søger først og fremmest nu at skabe en massiv investeringsbølge. Et helt centralt redskab er her en omfattende deregulering. Hvor meget der kan hentes ved den slags, fremgår af Mario Draghi-rapporten (2024) for EU: Ifølge denne svarer EU’s reguleringsbyrde til en virtuel skat – hold fast! – på omkring 45 % for industrien og 110 % for serviceydelser.
Den amerikanske deregulering svarer til massive skattelettelser og sætter samtidig tempoet op i kapitalinvesteringer. Tilladelser og godkendelser behandles nu markant hurtigere – i mange tilfælde på uger, hvor de tidligere tog måneder eller år. Regeringen har indført en såkaldt “White Glove Service” for strategiske projekter, hvor dedikerede taskforces følger investorerne gennem hele processen for at fjerne bureaukratiske barrierer. Derudover er der indført “fast-track zones” for energi-, minedrifts- og AI-infrastrukturprojekter, hvor myndigheder samarbejder proaktivt i stedet for at kontrollere reaktivt. Altsammen noget, jeg mener at Europa kan lære meget af.
Udover deregulering har regeringen også introduceret vækstfremmende skattelettelser, herunder ikke mindst straksafskrivninger for kapitalinvesteringer. Trump-administrationen hævder derudover gennem de sidste otte måneder at have forhandlet 2.000 mia. USD i nye udenlandske investeringsforpligtelser i løbet af 2025 – primært gennem handels- og samarbejdsaftaler med Golfstaterne, Japan og EU. Uafhængige opgørelser viser dog, at kun cirka 700 mia. USD af dette beløb dækker faste, kontraktbaserede aftaler – hovedsageligt fra De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, hvor statslige fonde og selskaber har forpligtet sig til store investeringer i AI-infrastruktur, energi og industri. Resten – omkring 1.300 mia. USD – består af ikke-bindende rammeaftaler, finansieringslinjer og forventede investeringer fra bl.a. Japan (≈ 550 mia. USD) og EU (≈ 600 mia. USD i forventede private investeringer). Men lige for størrelsesorden taler vi om 2,3 – 6,6 % af BNP fundet på otte måneder.
USA’s vækstrate lige nu er ifølge Federal Reserve’s GDPNow-model 3,9 % (realvækst) – altså over målet. Måske vil Demokraternes aktuelle blokering af statsbudgettet slå en bule i den graf, men overordnet er væksten imponerende – og overraskende for mange.
Det er vigtigt, at omkring 40 % af væksten stammer fra kapitalinvesteringer – især i datacentre, software og udstyr. Det skaber en sundere, udbudsbaseret vækst, og udviklingen breder sig nu til bl.a. strategiske råvarer.
Og energiforsyning – herunder atomkraft. Sidste uge annoncerede regeringen f.eks. mindst 80 mia. USD i nye Westinghouse-reaktorer (AP1000 og SMR’er), hvor funding’en primært kommer fra en større japansk investeringspakke (op til 332-550 mia. USD totalt i US-infrastruktur, heraf op til 100 mia. USD specifikt til Westinghouse-projekter). USA bidrager med sites, godkendelser, lån-garantier og finansieringsarrangementer, mens regeringen får 20% profit-sharing (efter 17,5 mia. USD til ejerne), som potentielt kan konverteres til op til 20% ejerskab. Cameco-aktien (medejer med 49%) steg over 25% umiddelbart efter.
Dette er en del af et mål om at 4-doble atomkraften inden 2050 – hvilket forventes at levere godt halvdelen af USA’s strømforbrug i 2050. Det svarer i øvrigt også til ca. 400 gange det danske strømforbrug i dag. Den type strategiske investeringer ventes at fortsætte.
Nye indtægter og besparelser
De nye toldaftaler er stort set forhandlet på plads globalt. Den aktuelle fremskrivning er en indtægtsstigning på ca. 280 mia. USD årligt i forhold til tidligere.
Samtidig har DOGE (Department of Government Efficiency) identificeret ca. 200 mia. USD i årlige besparelser gennem bl.a. aflyste kontrakter, leases og reguleringsændringer. Det er ambitiøst, omend implementeringen endnu er usikker. Noget vil formentlig ikke blive gennemført, men andet kan løbende identificeres.
alvvejs?
Tilsammen dækker told og DOGE formentlig over halvdelen af de ønskede 900 mia. USD i budgetforbedringer. Imponerende efter kun otte måneder, synes jeg selv.
For den anden halvdel af de ønskede 900 mia., arbejdes der videre: Handelsminister Howard Lutnick har f.eks. lanceret “Trump Gold Card”-programmet – visum til 1 mio. USD (ned fra 5 mio.) med foreløbig op til 80.000 pladser. Potentialet er op mod 80 mia. USD, men salget går langsomt pga. jura og måske lav efterspørgsel.
Derudover udvikles bl.a. nye warrants og overskudsdelingsplaner i strategiske selskaber som ikke blot Westinghouse, men også Nvidia. Disse investeringer har allerede givet +118 % i gennemsnitligt afkast. Forvent mange flere.
Inflation og renter
Inflationen ligger omkring 2,5 %, lidt over Fed’s mål, men er faldet en del siden januar. Derfor har Fed nu i to omgange med i alt 0,5 %, og den 10-årige T-bond handler omkring 4 % – nogenlunde det laveste niveau i år. Boligrenterne er samtidig faldet til ca. 6,3 % på 30-årige lån. Og ledende indikatorer for inflation peger længere nedad.
amlet vurdering
Alt i alt er det en strategi, der – i mine øjne – er ved fundamentalt at ændre de økonomiske udsigter for USA. Og husk: vi er kun otte måneder inde i en fireårig periode.
I mellemtiden er billedet i Europa det stik modsatte. Tysk industri afvikles, mens man samtidig nedriver sin mest værdifulde infrastruktur – atomkraftværkerne. Frankrig sidder fast i en gældsspiral uden reformkraft. Italien har leveret tre årtier med stort set nulvækst. Grænserne står åbne, mange universiteter er blevet ideologiske teatre, og innovation kvæles af regeljungler og brandbeskatning.
Mens USA accelererer, lammes Europa af selvpåførte byrder. Måske er det tid til, at vi ikke længere spørger, hvad der er galt med amerikanerne – men hvad vi selv kunne lære af dem?
Taget herfra
Som en polsk minister sagde: Vi har ikke køleskabe, biler eller lejligheder, men vi har noget vesten ikke har SOCIALISME!