“Vanopslaghs danske drøm”

André Rossmann gør lidt grin med hvor realistisk Vanopslagh er

Taget herfra

Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, knokler som gal. I snart to år har han forsøgt at formulere, hvad den danske drøm er. Drømmen skal som udgangspunkt være formuleret til alle danskere, siger Vanopslagh, men den skal også give Muhammed og Aisha lyst til at droppe Koranen, sharia og alt det andet islamisk pjat og i stedet identificere sig som danske.

Muhammed og Aisha skal til at begynde med ikke drømme om at tage styring i eget liv. Det er der ikke brug for. I Danmark varetager den socialdemokratiske formynderstat nemlig borgernes interesser ”fra vugge til grav”. Derfor kan Muhammed og Aisha roligt parkere ansvaret for deres nærmeste, deres økonomi og deres livskvalitet hos staten. Det er simpelt hen en drøm.

En af de vigtigste danske værdier, som efter Vanopslaghs mening indgår i den danske drøm, er ”stolthed ved at kunne klare sig selv”. Men den værdi er tiden for længst løbet fra, så den behøver Muhammed og Aisha ikke at adoptere. I dagens Danmark taber man nemlig ikke ansigt ved ikke at kunne klare sig selv, tværtimod. Den danske drøm er at overlade ansvaret til andre og blot stikke labben frem. Det gjorde f.eks. de mange tusinder familier i middelklassen med en indkomst op til 706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, da de i 2023 stak labben frem for at få varmechecken. Det med labben skal Muhammed og Aisha altså lære – det er helt centralt, hvis man vil blive dansk.

LÆS OGSÅ:Nye Borgerlige har intet udrettet – bare vi havde fået Paludan i stedet

I det hele taget skal Muhammed og Aisha lære, at den danske drøm hverken er intens, storslået eller berusende. Nej, den er lig med slap hygge og det bundjævne liv: Tilbud i Netto, indkøb efter fyraften, familien samlet foran fjernsynet, vinterdækkene er klaret, boligpriserne er stigende, Leasy-Peter kommer snart, i weekenden skal der slappes af, måske et nyt samtalekøkken i næste måned? Det er smart, for så kan alle i Danmark få den danske drøm opfyldt.

Mens andre folkefærd drømmer om at blive endnu lykkeligere i fremtiden end de er i dag, vil danskerne helst være lige så lykkelige som de var i går og forgårs. Her skal ikke ændres noget, højst kun finjusteres. Et dansk drømmeland er derfor et land, hvor græsset altid er det samme og hvor vinden altid står stille. Og derfor kan alle i Danmark få deres drømme opfyldt. Det skal Muhammed og Aisha lære.

André Rossmann

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. DEN DANSKE DRØM LIGNER MERE OG MERE ET SAMFUNDS-MARERIDT UDTÆNKT AF POLITIKERE MED KNALD I LÅGET..
    3. juni 2023 ved 10:59

    Van Opslagh er som de andre politikere. Han kan snakke,
    men derudover er der intet andet end personlig egoisme.
    Sin grådighed har han allerede demonstreret ved at fifle
    med bolig-tilskud mv. Og sin manglende dømmekraft viste
    han ved at sige jatak til at bruge 100 millioner kr. på
    skueprocessen mod Støjberg.

    Hverken LA, NB, DD eller Moderaterne redder Danmark. For
    de vil ikke og kan ikke redde noget, andet end deres egen
    personlige trivsel. De øvrige partier er ikke bedre. At
    alt med ære, pligt, moral, fornuft og samvittighed er forduftet
    fra partierne og medierne, bliver Danmarks undergang. Det kan
    man være 99% sikker på. Ja, ikke bare Danmark, men hele Vesten
    har kurs mod selvudslettelse.

    Den nye SVM regering har endda speedet processen op, så vi nu
    nærmer os afgrunden med endnu større fart end hidtil. Læs om
    dens vanvittige beslutninger hos Hodja, Snaphanen, Aamund og
    Document/24nyt.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.