Det skriver Elisabeth Rooney om her ifbm demokraternes/fake-news-msm klynk om at Trumf er en konge …
Taget herfra
Hanson: Mens demokraterne kalder Trump en konge, har Biden, Obama og partiet regeret som monarker og projiceret deres autoritære metoder over på Trump.
Joe Biden og hans demokratiske kolleger har opført sig langt mere som konger end Donald Trump, skriver historikeren Victor Davis Hanson i New York Post.
Trump, der ofte kaldes “kongen” af sine modstandere, deltog i to omstridte republikanske primærvalg, stillede op til tre præsidentvalg og blev valgt to gange. For nylig vandt hans parti også et kongresvalg.
Biden, på den anden side, førte ikke en traditionel valgkampagne i 2020. Han holdt sig stort set ude af offentlighedens søgelys og overlod kampagnen til partikolleger, generøse donorer og en sympatisk og underdanig presse.
Ingen republikanske stater forsøgte at fjerne Biden eller Kamala Harris fra stemmesedlen. I skarp kontrast hertil forsøgte 25 demokratisk kontrollerede stater at nægte Trump adgang til deres.
I 2021 ransagede Bidens justitsministerium og FBI Trumps hjem og beslaglagde 14.000 dokumenter, herunder 102, der var klassificerede. Ikke desto mindre blev Trump tiltalt.
Der var dog ingen SWAT-razzia mod Bidens eget lager af klassificerede dokumenter, som han havde fjernet ulovligt.
I løbet af tre årtier tog Biden sådanne dokumenter med sig uden at blive straffet, og de blev opbevaret på steder, der var langt mindre sikre end Mar-a-Lago. På det tidspunkt havde han, i modsætning til Trump, ingen præsidentiel beføjelse til at afklassificere dokumenter.
Specialundersøger Robert Hur fastslog, at Biden havde fjernet dokumenterne, men afviste at rejse tiltale med den begrundelse, at han blev anset for at være for svag til at kunne stilles for retten.
I 2024 fjernede de samme tilhængere, der havde sikret Bidens nominering fire år tidligere, ham fra genvalgskampagnen. Hanson skriver, at dette skete på en kupagtig måde, mod præsidentens vilje.
På to dage, uden nogen formel afstemning, blev Kamala Harris nomineret som kandidat. Dronning Harris havde ikke fået en eneste delegeretstemme i sin katastrofale primærvalgkampagne i 2020, bemærker Hanson sarkastisk.
I 2020 gav Trump ikke Justitsministeriet nogen ordre om at gå efter sin rival, Joe Biden. Heller ikke nogen tidligere eller fremtidige politiske modstandere eller tidligere præsidenter blev retsforfulgt under hans præsidentperiode.
I skarp kontrast hertil hjalp “Kong” Bidens Hvide Hus med at koordinere de 91 anklager, der nu er rejst mod hans tidligere og fremtidige rival, Trump. Blot tre dage efter at Trump havde annonceret sin kandidatur den 15. november 2022, blev Jack Smith “tilfældigvis” udnævnt til specialrådgiver.
Samme dag mødtes Nathan Wade, anklageren fra Georgia, der rejste tiltale mod Trump, med Bidens rådgiver i Det Hvide Hus. Hanson mener, at dette var en mærkelig tilfældighed.
Det samme var det, da Matthew Colangelo pludselig forlod sin stilling i Justitsministeriet samme dag. Han var tidligere hovedanklager i Letitia James’ sag mod Trump. Og snart skulle han lede Manhattan-distriktsadvokat Alvin Braggs tiltale mod Trump.
I 2020 samlede Biden-lejren 51 tidligere efterretningschefer for at underskrive et brev, der fejlagtigt stemplede Hunter Bidens bærbare computer som russisk desinformation. FBI vidste på det tidspunkt, at materialet var ægte, men samarbejdede med Facebook og Twitter om at censurere sagen.
Venstrefløjen fremstiller Trumps forfatningsmæssige ret til at benåde som en kongelig handling, fortsætter Hanson.
I løbet af sine næsten fem år ved magten har Trump benådet omkring 1.700 mennesker, herunder omkring 1.500, der blev dømt efter protesterne den 6. januar. Det er omkring 200 færre end antallet af benådninger, der blev udstedt under Obama-administrationen.
Biden har derimod benådet omkring 4.245 personer på bare fire år i embedet, de fleste af dem gennem autopenn-underskrifter, uden at præsidenten selv nødvendigvis var fuldt informeret om sagerne.
Under Obama- og Biden-administrationerne blev venstreorienterede embedsmænd og allierede i Det Hvide Hus, der havde overtrådt loven, aldrig retsforfulgt.
CIA-direktør John Brennan indrømmede at have løjet to gange under ed for Kongressen.
Direktøren for National Intelligence, James Clapper, tilstod også at have løjet under ed for Kongressen.
FBI-direktør James Comey påstod 245 gange, at han var uvidende eller havde hukommelsestab, mens han vidnede under ed for et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus.
Nr. 2 i FBI, Andrew McCabe, løj fire gange, ofte mens han vidnede under ed for regeringsundersøgere.
I 2020 irettesatte en føderal dommer John Bolton, Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og en åbenlys kritiker af præsidenten, for at have bragt den nationale sikkerhed i fare ved at tage klassificerede dokumenter med sig for at skrive en anti-Trump-bog.
Dommeren advarede også Bolton om, at han kunne blive udsat for civilretlige og strafferetlige sanktioner.
Ingen af disse højtstående embedsmænd blev nogensinde retsforfulgt af hverken Obamas eller Bidens justitsministerium, skriver Hanson.
Til sammenligning blev Trumps rådgivere Steve Bannon og Peter Navarro offentligt anholdt, dømt og fængslet for at have ignoreret en stævning fra Kongressen.
Højtstående demokratiske embedsmænd, såsom de tidligere justitsministre Eric Holder og Merrick Garland, kunne derimod ignorere Kongressens stævninger uden at risikere retsforfølgelse eller straf.
Monarker kan beordre drab på amerikanske borgere i udlandet og overvåge telefonopkald fra journalister fra Associated Press, fortsætter Hanson.
Obama gjorde begge dele under sin præsidentperiode.
Overvåger konger deres politiske modstanderes telefonopkald i Senatet? Bidens særlige efterforsker Jack Smith gjorde netop det.
Hvorfor hævder demokraternes “No Kings”-bevægelse så, at Trump er monarken? spørger Hanson.
Svaret, skriver han, er, at gennem åbne og retfærdige valg har venstrefløjen mistet det meste af sin tidligere magt i Kongressen, Det Hvide Hus og Højesteret.
I raseri og magtesløshed går de nu på gaden og projicerer deres egne autoritære tendenser og kongelige metoder over på deres hadede modstander, Trump.
Taget herfra
Obummer er da det nærmeste vi kommer en negerhøvding!
Det er Knold & Tot, som i gamle dage.
Kong Bombo.
Også herhjemme opfører den tidligere afrikastuderende, fru Mink sig som om Danmark var et afrikansk kongedømme..
Det er 8 republikanske senatorer som FBI overvågede i døgndrift. Mere end 30.000 telefonsamtaler, private som i embeds medfør, er blevet gemt. Forklaringen? For at kunne undersøge evt. delagtighed i “angrebet på kongressen”. Men overvågningen gik først i gang 2022, og havde at gøre med at finde smuds man kunne pumpe op til konspirationsteorier, op til valget i 2024.
De virkelige konger og dronninger er f.eks Ursula von der Leyen og hendes kommission. Ingen har stemt på dem, ingen vil nogen sinde kunne stemme på dem, og de kan heller ikke afsættes gennem et valg. Dette er essensen af en kongemagt. Og her er der ingen “checks and balances” overhovedet.