Det skriver Poul Erik Andersen om her
Taget herfra
Hvis det står til professor og miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, skal ejere af elbiler til lommerne og betale en registreringsafgift, der svarer til den, ejere af fossile biler betaler.
Den lavere registreringsafgift er guleroden, der skal få folk til at købe elbiler med det formål at reducere CO2-udslip.
Men det er samfundsmæssigt set en dyr metode at reducere CO2 på, fastslår Lars Gårn Hansen.
”Samfundsøkonomisk er det svært at se, hvorfor det skulle være et selvstændigt mål at få flere elbiler,” siger han til Altinget.dk.
”Det er et middel til at reducere klimabelastningen fra gener til trafikken, og her giver CO2-afgiften på fossile brændsler allerede det rigtige incitament.”
Lars Gårn Hansen henviser her til, at rabatten betyder, at elbilerne er kraftigt underbeskattede, men skaber samme problemer på vejene som fossilmodellerne, når man ser på trængsel, uheld og vejslid, men er pålagt en langt lavere afgift.
Det gør afgiftsrabatten til en samfundsøkonomisk dyr metode til at opnå CO2-reduktioner, lyder det fra Gårn Hansen.
Ensartet beskatning og kørselsafgifter
Det er det stigende salg af elbiler, der nu får den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen til at foreslå politikerne at hæve registreringsafgiften til niveau med afgiften på fossile biler.
Således udgjorde elbiler næsten 50 procent af danskernes bilkøb i 2024, og det har givet optimisme med henblik på at nå det politiske mål med en million elbiler i 2030.
Den udvikling får nu Lars Gårn Hansen til at anbefale politikerne at hæve afgifterne på elbiler tidligere end aftalt, når de senere i år skal vurdere resultaterne af aftalen om elbiler.
“Det gør det muligt, at man hurtigere end planlagt vender tilbage til ensartede afgifter på el- og fossilbiler,” siger han til Altinget.dk.
Lars Gårn Hansen understreger i den forbindelse, at hans generelle anbefaling til politikerne er at indføre kørselsafgifter.
“Det afgørende for de vigtigste gener fra bilismen, herunder trængsel og ulykker, er ikke, om bilerne kører på el eller benzin, men hvor og hvornår bilerne kører. Det kan vi regulere med kørselsafgifter,” siger Lars Gårn Hansen til Altinget.dk.
I øvrigt viser en opgørelse fra Cepos, at rabatten på elbiler siden 2020 har skabt et hul i statskassen på 15 milliarder kroner.
Det svarer i snit til tre milliarder om året.
Elbiler udgør en tiendedel af den danske bilpark
Godt nok går salget af elbiler tilsyneladende over forventning, men der er alligevel lang vej til den million, som politikerne drømmer om.
Ifølge Danmarks Statistik kørte der 261.500 elbiler på de danske landeveje per 1. juni 2014.
Det svarer til under en tiendedel 2,8 millioner personbiler og de 356.000 varebiler, der var indregistreret i Danmark i 2024.
Og de skæpper sammen med lastbiler og busser godt i statskassen.
Inklusive benzinafgifter kalkulerer regeringen på finansloven for 2024 med små 32 milliarder kroner i form af afgifter med videre på køretøjer.
Heraf udgør vægtafgiften 10,9 milliarder kroner og registreringsafgiften 10,1 milliarder kroner.
Således er det blandt andet takket være bilismen, at der er råd til miljøinvesteringer.
Kilder til denne artikel:
https://www.altinget.dk/artikel/elbilrevolutionen-spraenger-milliardhul-i-statskassen
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler
https://fm.dk/media/ytgh0yfp/ffl24a38.pdf
Taget herfra
Nu har politikerne får tilstrækkelig mange over på El-biler, så nu kan malkningen af EL-bil-bilister begynde …
De forvoksede ellerter SLIDER MERE på de danske veje end fossilbiler grundet deres LANGT HØJERE VÆGT!
– Der er INTET af det Co2-hysteriske p.s der gi’r samfundsøkonomisk mening, og er regnet ordentligt til bunds, som det er.
Mon ikke også, der med tiden vil være en enkelt eller to “akku-bilejere”, der kommer til at føle, det er DÉM, der har fået “strøm”?😆🤣
Nede i den ende betyder det intet om bilen vejer 1 eller 2 eller 2½ tons. Slidet følger vægten i 3. potens, men det er først lastbiler fra 10 tons og opefter, der slider på vejen. Reelt slider personbiler næsten ikke.
Vægtafgiften var bare en måde at lade de bredeste skuldre bære mest, da dyrere biler som regel også var tungere.
DEt pisser mig derimod af at en motorcykel, som hverken fylder eller vejer, skal betale det samme som en lille bil i årlig afgift.