Nytår.

I lang tid har jeg ikke fået skrevet noget –

Hver gang jeg har sat et nyt ark i skrivemaskinen, og har fået fyldt det med mine sure bonderøvskommentarer, er dagens begivenheder forlængst galopperet forbi. Vanviddet finder tilsyneladende ligesom ”flygtningene” ikke grænser.

Lige nu er vi i gang med at fylde de europæiske lande op med syrere (og andet ”godtfolk” fra menap), alt imens USA, Rusland og Frankrig hver for sig sønderbomber Syrien. Hvordan har man forestillet sig, at det skal stemme de tilvandrende læger, fysikere og ingeniører? Tror man, at de vil elske os for det? At vi, de vantro hvide, bomber de indvandrendes familier og landsmænd?

I Danmark har vi en århundreder gammel tradition for (tilbøjelighed til), at elske de svage, dvs mennesker med dårligt arbejde, de der ikke arbejder, de der bare ligger landet til last og de kriminelle. Vi elsker dem ikke fordi, de har det dårligt – Vi elsker dem, fordi vi hader de andre. Søren Kirkegård skulle have kommenteret denne ædle tradition med ordene, ”at danskerne hader naboen, men elsker afrikanerne”. Vi bønder, der ikke læser, hvad filosoferne skriver, plejer at sige, ”at hvis der er noget, der gror godt uanset jordens bonitet, så er det hæmoriderne.”

Det er denne tradition, der nu med en acceleration højere en nogen Ferrari’s, har bragt os ud til og over kanten til et hul, vi ikke igen kommer op af. Jeg er ked af at måtte sige det: Vi kommer ikke op igen.

Det er jo, når det er svært, at vi skal lære os selv og de andre at kende. Hvem har rygrad til at stå forrest i stormen og skærme for de andre? Og her falder folketingets medlemmer alle til hobe. Her finder man ud af, at flertallet ikke nødvendigvis finder de rigtige, til at tage vare på vore interesser. Snarere tværtom – ja det er underligt at en del af trosbekendelsen – demokratiet – i den grad falder af. Man kunne let falde for fristelsen til at mene, at de primært varetager egne interesser – og her behøver jeg ikke at fremhæve CoryDong eller andre. De er alle til hobe lige gode om det værste landsforræderi nogensinde.

Der er selvfølgelig nogle, man – primitiv som man er – ikke bryder sig specielt meget om – men så igen. De radikale med al deres relativisme: Alle er vi lige, og alt er lige godt. I sidste ende er vi, hvad samfundet har gjort/gør os til, og hvis blot etik og penge fordeles helt lige, så vil den uendelige lykke brede sig til hele jorden – mindst. Jeg har set det med egne øjne – selv min bror, der er socialist (skolelærer), har fået sig en etik, og når han plukker fra den, så vil han slet ikke yppe kiv. Så har han sådan nogle vandede blå øjne, der ikke kan fokusere – nå jeg fortaber mig. Men – er Venstre eller de såkaldt Konservative så meget anderledes? Ikke i mine øjne. De har jo været med på det hele – uanset hvor rablende. Ovre på det udmærkede Tidehverv har den aldeles atypiske (han har forstand på økonomi) præst Claus Thomas Nielsen fra Stauning skrevet lidt om det. Per Stig Møllers globalkommunisme og nødvendigheden heraf.

Ude i den iskolde, sorte og sure lade står den ældste traktor uden tøj på – vandpumpen er stået af. Så den kæmper jeg med nogle timer dagligt, og gør den erfaring, at det, der ikke er rustet igennem, er rustet uhjælpeligt sammen. Men der er ingen vej udenom. For at spare, har kommunen for længst holdt op med at vedligeholde vejen, så når den knyger til, kan jeg ikke undvære traktoren – den anden står spærret inde bag den. Den skal ud.
Og medens man står der med begsorte stive fingre, og bandende ud i det sorte mørke slår knoerne til blods, ja så tvinges tankerne uimodståeligt til at cirkle om den endnu sortere fremtidsudsigt. Selv uden den nuværende indvandring vil Danmark jo have flertal fra menap år 2050. Som det er nu, kan det blive tilfældet om 20 – 30 år. Og ingen politikere gør noget. De end ikke siger sandheden. Og der er da slet ingen, der tør tale om, hvad der nødvendigvis skal gøres, også selvom det skulle lykkes at stoppe den nuværende indvandring.

Der er kun et håb, og det er, at pengene snart slipper op. Først når de 3 millioner voksne, der henter pengene fra det offentlige, ikke længere kan se den almindelige arbejders frastjålne penge tikke ind på nemkontoen, er der chance for et oprør. Og vi er nok langt tættere på det tidspunkt, end tidspunktet hvor den almindelige velfærdsdansker af andre grunde vågner op. Foreløbig er alt sælgeligt solgt, og penge, der kan kradses ind, er brugt – Og alligevel er der underskud i statskassen. 60 – 70 milliarder årligt – for tiden. Og hvad hvis renten stiger et par % ? Og det gør den med statsgaranti. Så går halvdelen af husejerne og landbruget fallit.

Og så kværner det videre rundt i den gamle grødskål: Hvordan har det kunnet komme så vidt. Hvordan har vi da kunnet tro, at nogle embedsmænd langt borte i et babelstårn i EU bedre end vi selv kunne vide, hvor skoen trykkede. Hvordan kunne vi tro, at vi blev rigere af kommunisme?

Og videre kværner tankerne: Nå ja, det er let matematisk at bevise, hvorfor kommunisme i alle afarter fører til ulykke, men hvorfor fører selv tilsyneladende uskyldige projekter ofte til ulykke? Vel løj de da, Kragh, Hartling, Jørgensen, Schlüter osv., men havde de løjet så groft, hvis de havde kunnet se frem til nu? Jeg tror det ikke. Der må være en mekanisme, der får alle totalitære projekter til at ende i katastrofe. Her i julens evindelige genudsendelser af film kom jeg til at tænke på en mulig forklaring. Det var en af de her film med Arnold Schwarzenegger, hvor computerne havde taget magten og sanseløst kæmpede for magten over hele jorden – eller noget i den retning. Og når jeg ser den slags, må jeg tilstå, at jeg tænker: ”Vor herre bevares”. Det har taget Microsoft 30 år at skrive et simpelt operativsystem, der virker nogenlunde, men derfra til intelligente programmer er der lysår. Trilliarder. Men til gengæld er der ikke så langt fra en god tanke implementeret i et selvstyrende system til et katastrofalt monster som EU. En kværnende djøfmaskine – ustoppelig, selv for dem der startede den.

Vi er på den, og selv Arnold kan ikke hjælpe os. For mit vedkommende hjælper det dog en helt del at lade barndommens lys skinne ind. Det var dengang, vi var så heldige at synge morgensang hver dag i skolen. Her er en af de smukkeste vintersange skrevet af B S Ingemann med toner af J P E Hartmann.

5 Kommentarer

  1. Tak Husmanden for endnu en god gang eftertænksomhed. Godt skrevet. Godt du har papir nok! Herligt gammelt dansk ord “det knyger ud af Himlene,” fra visen *Sneflokke kommer vrimlende.” Det malende ord vil jeg benytte noget mere.

  2. Uden tvivl ultra hoejre radikal extremist-siger sin mening og belyser fakta, og synes herenhjaelpemig ogsaa om vor sang skat

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.