“Alle Præsidentens mænd og Fangernes Spil”

Sådan skriver Drokles i en lang, men særdeles god beskrivelse af det komplicerede spil, som Trump-haderne i FBI mm brugte til at prøve at vippe Trump af pinden ! Jeg har tilladt mig at tyvstjæle artiklen

Taget herfra

Af: Drokles   15. oktober 2020, 09:55

Stadigt flere offentliggjorte dokumenter bekræfter, at USAs tidligere præsident Barack Obama var en hovedaktør i, hvad der udviklede sig til et regulært statskup mod sin efterfølger præsident Donald J Trump. Og de bekræfter også, at det var Hillary Clinton, der opfandt historien om, at Trump havde skumle interesser med Ruslands præsident Vladimir Putin. Og de bekræfter, at som Hillary Clinton ville dække over sin email-skandale, ville efterretningstjenesterne beskytte deres ‘interagency consensus’, som de villigt udførte selve kupforsøget, hvilket blev Rusland-Trump undersøgelsen ledet af tidligere FBI direktør Robert Mueller. Og alle indvolverede var klar over ulovlighedernes omfang.

I starten af juli måned 2016 modtager FBI en række dokumenter fra den tidligere engelske efterretningsagent Christoffer Steele, der alle handler om daværende præsidentkandidat Donald J Trump. Dokumenterne dannede tilsammen, hvad der blev døbt Steele Rapporten og tegnede et billede af Trump som værende dybt kompromitteret af sine russiske forbindelser og blot et alment depraveret menneske.

Samtidig fandt efterretningstjenesterne ud af, at det var den russiske efterretningstjenestes opfattelse, at Trumps modkandidat, Demokraten Hillary Rodham Clinton, der tillige var USAs udenrigsminister, var i færd med at konstruere en falsk fortælling om, at Trump i samarbejde med ‘russerne’ var indblandet i den påståede hackning af DNCs (Demokraternes Nationale Komite) servere. Det vides endnu ikke om der blev set en sammenhæng mellem de to oplysninger om de respektive præsidentkandidater og Rusland. ANNONSE

CIA kom efter nogle ugers research til den konklusion, at påstanden om, at Hillary Clinton opfandt en falsk Ruslands fortælling om Trump ikke var russisk disinformation og fortalte den siddende præsident Obama, at Clinton samarbejdede med ‘russerne’ i et forsøg på at underløbe sin Republikanske modkandidat. Som CIA’s daværende direktør John Brennan skrev i et notat, var Trumps påståede forbindelser til Rusland for Hillary

“…a means of distracting the public from her use of a private email server” (..) “CITE [summarizing] alleged approved by Hillary Clinton a proposal from one of her foreign policy advisers to vilify Donald Trump by stirring up a scandal claiming interference by the Russian security service,”

I september måned 2016 opfordrede Brennans CIA i et brev, FBI til at undersøge Clinton og hendes valg organisation. Men FBIs daværende direktør James Comey, forstod ifølge eget vidneudsagn for Kongressen, ikke brevet fra CIA og forholdt sig passiv i forhold til Clinton.

I stedet startede FBI en efterforskning, ildevarslende kaldet Crossfire Hurricane, af Trump og hans valgkamps organisation. Efterretningstjenesterne slog ned på to af Trumps rådgivere, George Papadopoulos og Carter Page, der hver for sig trækkes ind i et kulørt spiondrama af løgne og misinformation (Hver fortjener sin egen fortælling, som da Papadopoulos, der var i slutningen af sine tyvere, bliver fristet med “an attractive, flirtatious woman, who introduced herself as “Azra Turk””). Men det var Carter Page med sine forretninger i Rusland der tiltrak den største opmærksomhed. Til at opnå dommerkendelser til overvågning af Page, brugte FBI Steele Rapporten som bevismateriale, uden at forklare retten hverken dens oprindelse eller dens komplet manglende troværdighed. FBI forfalskede tillige beviser, såsom en mail fra CIA, der beskrev Page, som et amerikansk aktiv, hvis ordlyd blev ændret, således at Page i stedet fremstod som et russisk aktiv. Operation Crossfire Hurricane havde på den måde mulighed for at spionere og aflytte dele af Trumps valgkamps organisation gennem alle kontakter Page og Papadopoulos havde med andre indenfor Trumps organisation.

Med Trumps valgsejr i november 2016 var det nu et spørgsmål om tid, førend de eskalerende ulovligheder ville komme for en dag, og jægeren stod til at blive den jagede. Det blev altafgørende at få hæmmet Trump eller endda sætte ham fra magten. En Rigsret kunne fjerne præsident og sikre at ‘the interagency consensus’ kunne fortsætte i mageligt skjul. Strategien blev at udnytte det mediecirkus man havde skabt med de mange historier, man allerede havde lækket om Trumps påståede forbindelser til Putin og manglende legitimitet som præsident.

Cirka en uge efter at daværende præsident Obama under en briefing af kommende præsident Trump havde advaret ham mod at bruge General Michael Flynn som national sikkerhedsrådgiver, fordi han han truede the interagency consensus, udnævnte Trump Flynn til sin nationale sikkerhedsrådgiver. Flynn, der havde været tilknyttet som rådgiver for Trump under valgkampen var allerede da udsat for en kontraspionage operation ved navn Crossfire Razor, for at sikre, at han ikke “was directed and controlled by and/or coordinated activities with the Russian Federation in a manner which is a threat to the national security and/or possibly a violation of the Foreign Agents Registration Act”. Fordi kontraspionage ikke retter sig imod landsmænd kunne man aflytte de udenlandske kontakter man vidste Flynn havde, først og fremmest den daværende russiske ambassadør i USA Sergei Kysliak. Dog fandt man ingen “derogatory information” og stoppede følgeligt yderligere efterforskning.

Så på et, for hele dramaet afgørende, møde i Det Ovale værelse 5/1 2017, med vicepræsident Joe Biden, flere direktører og andre højtstående medlemmer af efterretningstjenesterne samt Obamas nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice besluttede Obama, at genåbne efterforskningen af Flynn, Crossfire Razor. Af håndskrevne notater fra FBI agenten Peter Strzok fremgår det, at det er daværende vicepræsident Biden, der foreslår at anklage Flynn for at have forbrudt sig imod the Logan Act. The Logan Act er en sjældent brugt lov fra 1799, der forbyder amerikanere uden bemyndigelse at føre udenrigspolitik på USAs vegne. Loven anses som både absurd og i strid med Forfatningen.

På et efterfølgende møde efterretningstjenesterne imellem, skrev chefen for FBIs kontraspionage Bill Priestep en note i sine papirer om formålet, som han tolkede mødet i Det Ovale Værelse, med fortsat at forfølge Flynn

“What’s our goal? Truth/Admission or to get him to lie, so we can prosecute him or get him fired?” Priestap wrote. “If we get him to admit to breaking the Logan Act, give facts to DOJ & have them decide. Or, if he initially lies, then we present him [redacted] & he admits it, document for DOJ, & let them decide how to address it.”

FBI agent William Barnett fik Flynns sag, men efter at have læst sagsmappen igennem et par gange havde han svært ved at se, hvori Flynn skulle have gjort mistænkeligt. Ej heller kunne Barnett se, at Flynn på nogen måde var kompromitteret af sine russiske kontakter, men fik at vide, at der potentielt var et brud på The Logan Act. Men heller ikke det kunne han se gav nogen mening. Barnett er symbolsk for, hvor grænsen for den politiske korruption, der havde spredt sig fra Demokraterne som stadigt mere dysfunktionelt parti via Obamas præsidentskab langt ind i regeringsinstitutionerne og var nu på sin vej ned i hierarkiet. Væk fra administrationsgangen er de ansatte ikke er så engageret i politiske intriger og de kan ikke drage samme nytte i deres karriere, som chefer og aspirerende chefer. Til gengæld løber de en risiko for at blive ofret på et politisk alter, hvis ikke de holder deres sti ren.

Uden at komme videre med Barnett, får FBI direktør Comey den ide, “at sende et par fyre over” til Det Hvide Hus for at tale venskabeligt med Flynn. Ingen grund til at have advokat til stede, forsikrer de ham, mens de stoler på at Trumps administration af outsidere, ikke kender hvorledes det beskidte spil i Washington virkeligt fungerer. Under den venskabelige samtale tager Flynn fejl af nogle datoer for et par samtaler han har haft med den russiske ambassadør Kysliak.

På trods af at agenterne, en af dem Peter Strzok, der talte med Flynn, rapporterede til Comey at Flynn fortalte sandheden, besluttede FBI direktøren sig for at rejse tiltale imod Flynn for at have løjet. Juridisk kan man kunne blive dømt for at lyve for politiet, hvis løgnen er substantiel for den videre efterforskning og ikke hvis politiet allerede er i besiddelse af den relevante information. Og FBI kendte jo allerede samtalernes tidspunkter og indhold fra deres aflytning af Kysliak og rekonstruerede derefter en efterforskning, som skjulte, at de havde lokket Flynn i en menedsfælde. Flynn benægtede at have løjet for FBI og en udmagrende retssag fulgte, hvor Flynn var tvunget til at sælge sit hus for at betale advokatsalærer (til advokater der viste sig at have interessekonflikter), endte med at en økonomisk ruineret Flynn erkendte sig skyldig. Men som Comey givetvis havde håbet, leverede han intet falsk vidneudsagn imod sin præsident mod at anklagerne imod ham selv blev droppet.

Så Comey lækkede sine arbejdsnotater, der fortalte om indtryk han havde haft fra samtaler med præsidenten, notater der drog Trumps mentale kompetencer og loyalitet i tvivl. Pressens hysteri blev derpå i sig selv en begrundelse for at efterforske præsident Trump valgkamps organisation; offentligheden havde krav på at kende sandheden, nu katten var ude af sækken, så en speciel efterforskning blev vedtaget, ledet af Comeys forgænger som FBI direktør Robert Mueller. Muellers åbne opgavebeskrivelse om at finde russiske forbindelser og slå ned på eventuelle andre ulovligheder hans efterforskning måtte bringe frem i lyset, var, sammen med hans ubegrænsede budget, intet andet end et forsøg på at begrunde en Rigsret, der kunne få fjernet Trump og genindsat l’ancien régime. En hvilken som helst Rigsret, russere eller ej, hver en sten skulle vendes.

Denne hovedfortælling kan kun løseligt beskrive det kompleks af konspirationer og ulovligheder, der var blevet statens nye norm, grundlagt i den magt efterretningstjenesterne fik under George W Bush i hans krig mod terror og siden stukket helt af, for en tilsyneladende inkompetent eller indifferent præsident Obama. Alle konspiratorerne, som den Demokratiske partitop og deres loyale medier, har været berusede af udsigten til et konstant fremtidigt Demokratisk regime sikret af den demografiske udvikling, hvor partiets palads intriger afgjorde magten i landet. Trump ødelagde den forestilling og med hans justitsministeriums løbende offentliggørelse af hidtil hemmeligholdte dokumenter, tegnes der et stadigt tydeligere billede af selve kuppets anatomi.

I de første år var der således tvivl om Steele rapportens hovedkilde, men de seneste måneder tegnede der sig et billede af en ukrainer ved navn Igor Danchenko, der havde forbindelse til Brookings Institute i Washington, et politisk analysebureau mest med tilknytning til Demokraterne. I muntert selskab med nogle af Danchenkos russiske drukkammerater fremkom mere eller mindre sandsynlige historier om Trump befriet for virkeligheden, som så, redigeret eller ej, endte i Steeles rapport om Donald Trump og hans påståede russiske forbindelser. Men nu viser det sig, at efterretningsvæsenet i mange år har betragtet Igor Danchenko som russisk spion. Hillary Clinton har, med andre ord, samarbejdet med en russisk spion for at underløbe det amerikanske præsidentvalg.

De nyligt offentliggjorte dokumenter viser også at når jægeren bliver den jagtede reagerer den som Hillary Clinton. Mange af de FBI agenter der arbejde på Crossfire Hurricane kom også til at arbejde for Robert Mueller, da han fik opgaven at undersøge om Trump havde russiske forbindelser. I forrige uge kom det frem, at op mod tyve agenter havde slettet deres mobiltelefoners hukommelse. Undskyldningerne er mange, fra hændelige uheld, til at softwareopdateringer var gået galt. Man ved endnu ikke, hvornår agenterne forsøgte at slette deres delagtighed i kupforsøget, men det kan have været efter at FBI agenten Peter Strzok og ‘den anden kvinde’ FBI juristen Lisa Pages interne sms beskeder blev offentliggjort sommeren 2018. Den korrespondance vakte opsigt fordi den afslørede et ustyrligt had til ikke blot Trump, men også hans ‘stinkende’ tilhængere. Og så alluderede Strzok flere gange til eksisterende nødplaner højt oppe i systemet, skulle Trump vinde valget.

Det er også kommet frem, at man allerede har en hel del tekstbeskeder fra FBI agenter og andet FBI personale tilknyttet overvågningen af Flynn i Crossfire Razor. På grund af Dommerens besynderlige modvilje mod at droppe retsagen imod Flynn, trods anklagemyndighedens totale frafald, har Flynns advokat forlangt stadigt mere materiale fra FBI offentliggjort. I udskrifter kan man således læse hvorledes FBI ansatte på hinandens rådgivning begyndte, at tegne ansvarsforsikringer, skulle de senere blive sagsøgt eller endda retsforfulgt for embedsmisbrug eller direkte kriminalitet, for deres rolle

“[W]e all went and purchased professional liability insurance,” one agent texted on Jan. 10, 2017, the same day CNN leaked details that then-President-elect Trump had been briefed by Comey about the bogus Christopher Steele dossier. That briefing of Trump was used as a pretext to legitimize the debunked dossier, which was funded by the Democratic National Committee and the Clinton campaign and compiled by a foreign intelligence officer who was working for a sanctioned Russian oligarch.

“Holy crap,” an agent responded. “All the analysts too?”

“Yep,” the first agent said. “All the folks at the Agency as well.”

Dette er mere end bemærkelsesværdigt, fordi det er arbejdspladsen, der i første omgang står på mål for de ansattes eventuelle fejl eller svigt. Men disse agenters rolle er anderledes. De blev bedt om noget ulovligt, de vidste at det var ulovligt og de svigtede deres pligt til at nægte. Og så udførte de ulovlighederne. “[D]oing all this election research – I think some of these guys want a [C]linton presidency,” funderede en agent ironisk.

Det var netop fordi alle vidste at loven blev overtrådt, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, ‘dokumenterede’ dagsordenen på mødet i Det Ovale Værelse 5/1 2017 i en officiel e-mail til sig selv. E-mailen blev sendt 20/1, kvarter over tolv, hvor Trump just var blevet officielt indsat som USA præsidentet og det var vigtigt for Rice at slå fast i sit referat at præsidenten tre gange(!), havde bedt om, at alt vedrørende Flynn skulle foregå “by the book”. Hænderne er vasket.

Det ser ud til at agent Barnett, der ikke kunne se, hvorfor man skulle vedblive med at efterforske Flynn, foretog det faglige valg. Men andre lod sig gradvist trække længere og længere ind i de politiske intriger, transgression for transgression, indtil Rubicon var endeligt krydset delte nu en kriminel skæbne med deres chefer, som lever for at dække sig ind. Men med så mange involverede vil der være mange flere med kendskab til ulovlighederne. Og som Mueller tilbød alle fripas, hvis de kunne komme med beviser imod Trump, er det nu konspiratorerne, der skal spille fangernes spil. 

3/1 2017, to dage før mødet i det Ovale værelse havde Trump twittet “The ‘Intelligence’ briefing on so-called ‘Russian hacking’ was delayed until Friday, perhaps more time needed to build a case,”. Trump blev latterliggjort i pressen for sit selvhenførende forfølgelsesvanvid. Men efter mødet 5/1 i det Ovale Værelse spørger en agent sin kollega om han har hørt noget om mødets forløb, til hvilket der svares:

“Dont know but people here are scrambling for info to support certain things and its a mad house,” an FBI agent responded.

“[J]esus,” an agent wrote back. “[T]rump was right. [S]till not put together….why do we do this to ourselves. [W]hat is wrong with these people[?]?”

Der spores en tydelig frustration, hvis ikke bitterhed over “these people”, cheferne, med deres konstante politiske intriger, der har lokket og presset sine ansatte til ulovligheder. Nu har de forsøgt at slette deres egne spor, vel vidende at festen er slut med den nye regering og hver især bevæbnet sig med ansvarsforsikringer. Hver agent vil have sit eget forsvar sine egne interesser at forsvare, hver agent vil have et motiv for at vidne imod den tidligere regering, FBI og alle “these people”.

Obama har sin ryg fri, alle hans beslutninger er politiske og de skulle kun udføres som loven foreskrev. Det skrev Rice jo i sin e-mail og så er det dokumenteret. Men hvorfor holdt han sig tavs, som nationen blev vendte sig imod sig selv i et psykodram uden sidestykke, mange rasende over at blive kuet af en russisk indsat despot? Dan Bongino har hver dag på Twitter et Cato den Ældre øjeblik, hvor han konstaterer at Barack Hussein Obama var USAs mest korrupte præsident. Og alligevel går han fri.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.