“Det er fortsat synd for Suleima og Muhammed”

Det skriver André Rossmann her i en leder

Taget herfra

Alting har en pris for almindelige dansker. Pligter og rettigheder skal følges ad, messer politikerne. Men på alle niveauer i det danske samfund obstruerer berøringsangste politikere og embedsmænd udlændingepolitikken og holder hånden over muslimerne, som mødes med berøringsangst, lave forventninger og uvilje mod at stille krav. Suleima og Muhammed er nemlig ofre. Dem er det synd for. Dem kan man ikke stille krav til. De kommer langvejs fra og har været så meget igennem.

Tal fra organisationen Børns Vilkår viser, at der er dobbelte standarder i den kommunale sagsbehandling. Man giver meget længere elastik, når vi taler om at gribe ind i hjemmet over for muslimske familier. Muslimske børn bliver sjældnere anbragt, end tilfældet er for børn med dansk oprindelse, og det på trods af, at muslimske børn oftere bliver udsat for grov vold i hjemmet.

I det kommunale behandlersystem forhindrer søde og rare sagsbehandlere muslimer i at komme i arbejde. ”Borgerne bliver i manges socialrådgiveres øjne ikke hjulpet ved at komme i arbejde, men ved at få en særlig ydelse og blive passet på”, forklarer socialrådgiver Masoum Moradi, som i årevis selv har været en del af integrationsmaskinen.

I 2018 kunne Dansk Arbejdsgiverforening oplyse, at etniske danskere på kontanthjælp bliver aktiveret godt 6 timer om ugen, mens tallet for muslimske indvandrere var 4 timer hver uge. Mens etniske danskere i snit blev sendt i virksomhedspraktik 3 timer om ugen, blev muslimske indvandrere sendt i virksomhedspraktik 1,5 time om ugen. Tallene viser, at de muslimske indvandrere i vid udstrækning bliver parkeret på kontanthjælp.

Under coronakrisen har muslimvenlige socialdemokratiske politikere i Aarhus valgt at lave store indskrænkninger for byens etniske danske indbyggere i stedet for at inddæmme de få somaliere og palæstinensere, der har spredt coronasmitten.

På Sjælland har myndighederne holdt smittetal i de indvandrertunge kommuner skjult for at undgå beskyldninger om racisme. Overlæge og professor Thomas Benfield, Hvidovre Hospital, har advaret om, at myndighedernes berøringsangst over for grupper med anden etnisk baggrund bremser for den rette indsats over for epidemien.

I klasser med mange muslimske elever underviser man ikke i emner som holocaust, terrorisme, Israel-Palæstina, religion, evolutionsteori og litteratur med en erotisk dimension af hensyn til muslimske elever. Lærernes berøringsangst gør, at de etnisk danske elever svigtes.

Migranters retskrav på en permanent bolig blev afskaffet med paradigmeskiftet. Men i hovedstadsområdet var der i sept. 2019 mindst syv kommuner, hvor indvandrervenlige embedsmænd fortsat tilbød permanente boliger til migranter.

regionerne undlader muslimvenlige embedsmænd at opkræve penge fra migranter, der ifølge den gældende lovgivning selv skal betale for tolke. I 2019 kom det frem, at fire ud af fem regioner modarbejdede lovgivningen og opkrævede ikke penge fra patienter, der har fået hjælp fra en tolk.

I 2016 besluttede politikerne på Christiansborg, at man skulle trække forældre i sociale ydelser, hvis deres børn ikke kom i skole. Hvis elevens ulovlige fravær overstiger 15 pct. i et kvartal, skal skolen oplyse kommunen. Derefter skal kommunen vurdere sagen og kan vælge at fratrække familiens børnecheck.

I 2019 kom det frem, at kun få kommuner havde valgt at gøre det. Og det bliver de ved med.

Ifølge Jyllands-Posten er fraværsstraffen i 47 kommuner blevet brugt under fem gange fra 2020 til 2024.

Jyllands-Posten har forelagt disse tal for Kommunernes Landsforening (KL), som ikke har ønsket at kommentere.

Det kan man da godt forstå – det er jo synd for Suleima og Muhammed.

André Rossmann

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.