Bl.a. fordi alternativerne var den tidligere borgmester Andrew Cuomo , der måtte gå af pga sin komplet uduelige covid-politik, hvor han sendte smittede ældre tilbage til pernsionater, så de kunne smitte andre . Der var også een til Curtis Sliwa, så alternativet til kommunisten var splittet i to. Dertil kom alle de mange løfter om “gratis” fordele, hvis New York valgte ham 🙁
Her er 3 artikler om valget, som har fået alle fake-news-msm – incl DR-fake-news og TV2-fake-news til at fryde sig over at en “socialistisk demokrat” ( det lyder jo bedre end en skide kommunist) vandt
Den yderste venstrefløj sejrer: Mamdani er den nye borgmester i New York
af Atle Hansson
Taget herfra
Den 34-årige venstreorienterede politiker Zohran Kwame Mamdani har vundet valget til borgmester i New York.
Mamdani fik 50,3 procent af stemmerne mod den uafhængige kandidat Andrew Cuomos 41,6 procent.
Republikaneren Curtis Sliwa måtte nøjes med 7,2 procent af stemmerne, som blev afgivet af et rekordstort antal newyorkere, der tog sig tid til at stemme.
Cuomo og Sliwa klarede sig dårligere end den seneste meningsmåling fra New AtlasIntel havde forudsagt. Den meningsmåling forudsagde, at Cuomo ville ligge 4,6 procentpoint efter Mamdani, mens Sliwa ville få 15,5 procent af stemmerne.
Islam og kommunisme
Mamdanis sejr er en triumf for den radikale fløj i Det Demokratiske Parti, ledet af Alexandria Ocasio-Cortez og Bernie Sanders. Det er også en sejr for islam.
Barack Obama er begejstret.
“Når vi samles om stærke, visionære ledere, der bekymrer sig om de vigtige spørgsmål, kan vi vinde. Vi har stadig meget arbejde foran os, men fremtiden ser lidt lysere ud,” skrev Obama på X.
Den opkomling, der besejrede Cuomo i det demokratiske primærvalg, er født i Kampala, Uganda, og har indiske rødder.
Hans mor er den indisk-amerikanske filmskaber Mira Nair, og hans far er akademikeren Mahmood Mamdani, en indisk muslim, der voksede op i Uganda. Mamdani er specialist i postkolonialisme.
Zohran Mamdani afløser sin partikollega Eric Adams fra januar. Byens 111. borgmester er medlem af Democratic Socialists of America (DSA), en paraplyorganisation for “demokratiske socialister”.
Synlig splittelse
Nogle analytikere mener, at alt i alt er valgspændingen en gave til republikanerne, fordi den har vist, hvor splittede demokraterne er. Dette til trods for, at Mamdani næppe er en gave til indbyggerne i New York, som Elisabeth Rooney og Hanne Tolg fra Documents påpegede i deres artikler i går.
Mamdanis modstander, den tidligere guvernør i New York (2011-2021) Andrew Cuomo, kan i denne sammenhæng også ses som en lille gave til Trump og republikanerne, da han måtte påtage sig opgaven med at sætte spørgsmålstegn ved Mamdanis egnethed til stillingen. Cuomo er oprindeligt demokrat, men tabte primærvalget til Mamdani og stillede op som uafhængig.
“Han er ikke fra Demokraterne,” gentog Cuomo flere gange under en pressekonference mandag.
“Jeg er demokrat. Min far var demokrat. Jeg arbejdede for Bill Clinton, han var demokrat. 8,5 millioner menneskers liv afhænger af borgmesteren i New York,” sagde Cuomo og nævnte en række begivenheder, der kunne være katastrofale for byens indbyggere uden kompetent ledelse.
“Ingen livserfaring”
Mamdani har ikke kun nul erfaring i en politisk sammenhæng, han har ingen livserfaring, ingen erfaring i den private sektor. Han har aldrig haft et fast job,” sagde Cuomo.
Præsident Donald Trump har endnu ikke kommenteret valgresultatet. Han har tidligere udtalt, at byens borgere måtte stemme på det mindste af to onder, Andrew Cuomo.
“Hvis den kommunistiske kandidat Zohran Mamdani vinder valget til borgmester i New York City, er det højst usandsynligt, at jeg vil bidrage med føderale midler, bortset fra det absolut nødvendige minimum, til min elskede første hjemby, fordi denne engang så storslåede by, under kommunistisk styre, har NUL chance for succes eller endda overlevelse! skrev Trump på Truth Social.
“Tingene kan kun blive værre med en kommunist ved magten, og jeg vil ikke smide gode penge efter dårlige. Jeg har ansvaret for at lede nationen, og det er min faste overbevisning, at New York City vil blive en fuldstændig økonomisk og social katastrofe, hvis Mamdani vinder.
De, der bor i New York og er ivrige efter at få gratis buskørsel, har noget at se frem til.
Zohran Mamdani vinder i New York – islamistvenlige og kommunistiske kræfter overtager magten i storbyen
Hanne Tolg her
Taget herfra
New York vågner op til et politisk jordskælv: Zohran Mamdani, den radikale venstreorienterede kommunist med tætte bånd til islamistiske grupper, har vundet borgmestervalget.
Resultatet har udløst stærke reaktioner på nationalt plan, især blandt dem, der frygter, at Amerikas største by nu bliver overtaget af kræfter, der sætter woke-ideologi og identitetspolitik højere end sikkerhed, lov og orden og støtte til Vesten.
Mamdani, der har rødder i den mest radikale fløj af Det Demokratiske Parti, blev i valgkampen kraftigt støttet af grupper med klare forbindelser til CAIR – en organisation, som republikanerne og dele af sikkerhedsmiljøet har advaret imod i over et årti. CAIR var tidligere knyttet til Hamas i en føderal terrorisme-sag.
Unity and Justice Fund og Unity Lab PAC, begge tilknyttet CAIR, kanaliserede over 140.000 dollars ind i Mamdanis vej til magten. Derudover har højtprofilerede anti-israelske aktivister som Linda Sarsour været blandt de mest centrale mobilisatorer for hans valgsejr.
Mamdanis valgkampagne har været præget af en klar anti-israelsk dagsorden. Mamdani støtter BDS-bevægelsen og har tidligere rost de dømte Hamas-finansfolk, kendt som “Holy Land Five”, i en rapsang. Hele 38 % sagde i en undersøgelse, at kandidatens synspunkter om Israel var vigtige for valget i New York.
Det er bekymrende, at en af verdens vigtigste byer nu vil blive styret af en politiker, der står skulder ved skulder med aktivister, der promoverer en boykot af USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten – på et tidspunkt, hvor Israel står over for eskalerende trusler.
New York har allerede lidt under skyhøj kriminalitet, stigende antisemitisme og svag indvandringskontrol. Mamdani har gjort det klart, at han vil:
- reducere politiets budget
- styrke ulovlige migranters rettigheder
- indføre nye “antiracistiske” skoleprogrammer med woke-indhold
- forsvare “ytringsfriheden” for grupper, der støtter palæstinensisk vold
Mange frygter, at byen vil udvikle sig i retning af San Francisco – et afskrækkende eksempel på lovløshed og socialt sammenbrud.
Mamdani-vælgere
Det er let at sammenligne det kommende New York med London, som i mange år har haft en muslimsk socialistisk borgmester. Ingen andre steder i verden er der så mange ultrarige mennesker som i Manhattan. Ligesom mange af de rigeste forlader London og Storbritannien, vil det samme ske i New York. Mamdani, der blandt mange andre ting har lovet gratis busser, som byen ikke har råd til, vil gå efter de rige for at “udjævne” forskellene.
En nylig meningsmåling foretaget af JL Partners for Daily Mail viser en dybt splittet by – og en befolkning på randen af masseudvandring:
- 9 % af newyorkerne siger, at de “helt sikkert” vil forlade byen, hvis Mamdani overtager
- Yderligere 25 % vil “overveje” at flytte
Med en nuværende befolkning på 8,5 millioner betyder det, at over 2,8 millioner mennesker kunne forlade New York – et potentielt økonomisk jordskælv.
Den mest bekymrende indikator for økonomer er, at 7 % af dem, der tjener over 250.000 dollar om året, siger, at de ville flytte, hvis Mamdani styrede byen.
Dette er særligt alvorligt, fordi den rigeste 1 % af indbyggerne tegner sig for omkring halvdelen af New Yorks indkomstskatteindtægter – en hovedpille i byens budget.
Hvis en betydelig del af disse vælgere forlader byen, vil byens økonomiske grundlag hurtigt blive svækket. Samtidig vil Mamdani blive konfronteret med faldende skatteindtægter, netop som han ønsker at øge de offentlige tilskud og udgifterne på flere områder af økonomien.
En sådan udvandring vil påvirke skatteindtægterne, boligmarkedet, erhvervslivet og byens økonomiske fundament i et omfang, der ikke er set siden kriminalitetsbølgen og sammenbruddet i 1970’erne.
Med en borgmester, der aldrig har ledet noget større end et kontor i delstatsforsamlingen, og som nu er ansvarlig for verdens mest komplekse bybudget, frygter mange, at New York står over for et ideologisk drevet forfald.
Undersøgelsen viser også en dyb polarisering i forventningerne til New Yorks udvikling under Mamdani:
Modstandere af Mamdani brugte ord som “katastrofe”, “helvede”, “kaos”, “ødelagt” og “skraldeplads” til at beskrive, hvordan byen vil se ud om fire år.
Mamdanis vælgere sagde, at de forventede, at New York ville blive “mere overkommelig”, “forbedret”, “håbefuld” og “forandret”.
Dette illustrerer, at valgresultatet ikke har forenet byen – det har forstærket splittelsen.
New York står muligvis over for en finansiel udfordring af historiske dimensioner.
Se GB News-dokumentaren om Mamdani her:
Taget herfra
Valget i New York – et politisk vejrkort for hele Vesten
Hanne Tolg her – artiklen er skrevet før den kommunistiske valgsejr
Taget herfra
New York City var engang den scene, hvor ambitiøse politikere polerede deres profiler med henblik på en national karriere. Nu fungerer byen mere som et politisk laboratorium – undertiden med eksplosive kemikalier. Valget, der skal afgøre, hvem der overtager borgmesterposten i den amerikanske metropol, er derfor meget mere end en lokal politisk magtkamp. Det er et barometer for den politiske retning i hele Vesten.
Byen, der ‘aldrig sover’, har altid haft en tendens til at eksportere trends: kultur, mode, teknologi – og, mere foruroligende i de senere år, politik. Det, der afprøves i New Yorks magtkorridorer, finder ofte vej til London, Berlin og Oslo. Alt fra skolereformer til kriminalitetspolitik får et skub fra Manhattan, inden det ender i de europæiske byråd, hvor det desværre implementeres med en blanding af naiv idealisme og skatteydernes penge.
Dette gør årets valg i New York relevant også her.
Borgmestervalget i New York er blevet en mini-showdown inden for Det Demokratiske Parti selv. På den ene side står den aktivistiske fløj, som mener, at byen stadig er for konservativ (!), og på den anden side står en mere traditionel centristisk linje, der forsøger at holde trit med vælgere, der mistænker, at politikken er gået for langt med woke- og akademiske eksperimenter.
Denne interne kamp er også tydelig i de europæiske venstrefløjspartier. Når de amerikanske demokrater bliver mere “moderate” igen, har de europæiske partier en tendens til at følge trop – og omvendt. En sejr for en klart aktivistisk shiitisk muslimsk kandidat i New York vil derfor give nyt momentum til lignende bevægelser i Europa.
Og omvendt: Hvis vælgerne siger “nok er nok” i New York, vil det være et signal, som de europæiske partier vil tage til efterretning.
Uanset om man sidder i Oslo Rådhus, London Rådhus eller New York Rådhus, er udfordringerne påfaldende ens: stigende kriminalitet i visse kvarterer, pres på skoler og sociale tjenester, debatter om indvandring og integration og diskussioner om, hvorvidt politiet skal styrkes eller omstruktureres.
Forskellen er, at når New York træffer et valg, følger debatterne og prioriteterne ofte efter i andre vestlige byer. Europæiske bypolitikere har haft en tendens til at pege på USA – især New York – for at legitimere både nye ideer og nye undskyldninger. Hvis New York bevæger sig i en ny retning, bliver det sværere for europæiske beslutningstagere at gemme sig bag undskyldningen om, at “det er den moderne tendens”.
Europæiske medier og politikere nøjes ikke med at kigge i retning af USA – de tager noter. Dette gælder især i lande, hvor de store byer er politisk domineret af venstrefløjen, mens resten af landet hælder mod konservatisme. En kursændring i New York er ofte en tidlig advarsel om, hvad der kan ske i de europæiske parlamenter et par år senere.
Så ja, valget i New York er på papiret lokalt. Men i praksis er det det første kapitel i en ny sæson af den transatlantiske politiske serie, som vi alle abonnerer på.
De tre kandidater i valget er Zohran Mamdani, Andrew Cuomo og Curtis Sliwa.
For republikanere og moderate, der ønsker en ende på woke-politik og lovløshed, er Cuomos kandidatur en katastrofe i slow motion. Cuomo stiller op som uafhængig kandidat og splitter dermed stemmerne.
Cuomo tilbyder sig selv som en slags sikkerhedsventil for skuffede demokratiske vælgere, der er trætte af venstrefløjens radikalisme, men stadig nægter at stemme på republikanerne.
I en by, hvor republikanske kandidater skal opbygge en koalition af moderate centristiske vælgere, indvandrere og frustrerede demokrater for at have en chance, fungerer Cuomo som en perfekt hindring.
Cuomo kender mekanismerne, han kender medierne, han kender den demokratiske maskine. Men i sin vendetta mod det parti, han mener har forrådt ham, kan han ende med at blive det bedste våben, venstrefløjen kunne have.
Med Cuomo i billedet ser det sådan ud:
- Mamdani får de progressive aktivister og woke-stemmerne.
- Cuomo får de moderate demokrater.
- Sliwa står tilbage med GOP’s kernevælgere og uafhængige vælgere, der er trætte af kaos.
Resultatet er, at venstrefløjen kan vinde uden flertal. 42-44 procent vil være nok.
Curtis Sliwa er den eneste kandidat, der faktisk står for reel forandring. Lov og orden. Rene gader. Mindre identitetspolitisk cirkus, mere fokus på det, der faktisk virker. Men Sliwa har sandsynligvis ringe chancer, da han ifølge de seneste meningsmålinger ligger på 11 procent.
For at forhindre Mamdani i at vinde skal Cuomo få langt flere stemmer end de 33 procent, han i øjeblikket ligger på i meningsmålingerne. Trump har været tilbageholdende med at give sin støtte, men mandag aften skrev han på Truth Social:
«Whether you personally like Andrew Cuomo or not, you really have no choice. You must vote for him, and hope he does a fantastic job. He is capable of it, Mamdani is not!»
“Uanset om du personligt kan lide Andrew Cuomo eller ej, har du virkelig ikke noget valg. Du må stemme på ham og håbe, at han gør et fantastisk stykke arbejde. Han er i stand til det, Mamdani er ikke!”
Cuomo købte ikke argumentet. Hans reaktion på Trumps støtte var lunken:
“He’s not endorsing me. He’s opposing Mamdani.”
“Han støtter ikke mig. Han er imod Mamdani.”
Trump har meddelt, at han ikke vil yde nogen føderal økonomisk støtte til den selvudnævnte kommunist Mamdani:
Trump fulgte senere op med denne besked, hvor han påpegede, at en stemme på Sliwa var en stemme på Mamdani:
Amerikanerne – især i de store byer – stemmer ofte ud fra følelser, stammeforhold og mediernes fortællinger. Og Cuomo tilbyder et “sikkert tilflugtssted” for vælgere, der ved, at byen er på vej i den forkerte retning, men ikke kan bære tanken om at stemme på en republikaner.
Cuomo siger, at han stiller op for at “redde New York”. I praksis kan han ende med at redde Demokratiske Partis inderkreds fra at tage ansvaret for resultaterne af sin egen politik.
New York går mod et valg, hvor én mand – bitter, hævngerrig og sulten efter et comeback – kan sikre, at venstrefløjen får endnu en runde med eksperimenter på byens indbyggere. Med en sæsonbestemt kommunist ved roret.
Cuomos deltagelse tvinger alle på højrefløjen til at støtte ham. Ikke fordi de ønsker Cuomo, men fordi de ikke kan bære tanken om Mamdani.
Valget står mellem Mamdani og Cuomo. Hvis Mamdani vinder, vil det ikke være fordi venstrefløjen har overbevist flertallet. Det vil være fordi Cuomo har splittet oppositionen og gjort arbejdet for dem.
Det er næsten som om det var planlagt.
I aften begynder kampen!
Taget herfra
Den lille inder har aldrig haft et arbejde, det havde Hitler, Mao, stalin eller Lenin heller ikke…