Ordet ’Dhimmi’ bliver ofte anvendt i debatten om muslimer og islam. Men hvad betyder det?
For at gøre rede for begrebet er en lidt større forklaring nødvendig.
Den muslimske ideologi deler verden op i 2 dele. Den første del er islams verden: dar al-Islam, det vil sige, hvor islam regerer, og som bebos af momins – de troende. Resten af verden er krigens verden: dar al-Harb, det vil sige den del af verden, hvor de vantro (kuffar) regerer. Denne opdeling skal eksistere, lige så længe vantro eksisterer.
Muslimer har pligt til ’jihad’. Der findes to former for jihad: den store og den lille.
Den store jihad eller samfundets jihad ’fard al-kifaya’ er den kollektive anstrengelse for udbredelse af islam i dal al-Harb med militære eller fredelige midler. Fjenden, er den, som modsætter sig dette.
Den lille jihad er den individuelle anstrengelse ’fard al-ayn’ i bestemte situationer på det personlige plan. Det er denne, islam-apologeter elsker at referere til.
Islam inddeler vantro i forskellige kategorier:
1) De som modsætter sig islams udbredelse med våben dvs jihad
2) De som er beboere i områder med traktater med islam
3) De som har overgivet sig til islam – ie betalt med land for fred
Benævnelserne for personer i kategorierne er:
1) Disse benævnes ’harbis’, idet de befinder sig i dar al-Harb
2) Her er betegnelsen dar al-Sulh, en traktat kan kun løbe i 10 år
3) Disse inkluderes i dar al-Islam og beskyttes mod jihad af en traktat ’dhimma’ og bliver derfor benævnt ’dhimmi’
Det skal nævnes, at jihad er en permanent tilstand, muslimer erklærer derfor ikke krig, de erklærer fredstraktater, men højst af en varighed på 10 år. Muslimer kan indgå fredstraktater, hvis de er for svage til at føre jihad og må samle kræfter til næste fremstød. Eller hvis de vantro indgår på at betale tribut til de muslimske ledere for at undgå fjendtligheder.
Koran IX/29: Fight those who do not profess the true faith (Islam) till they pay the jiziya (poll tax) with the hand of humility.
De, som bor i dar al-Sulh, må ikke på nogen måde hindre udbredelsen af islam, dette betragtes som en krigserklæring.
Ordet ’dhimmitude’ anvendes som en betegnelse for ’underkastelse med beskyttelse’ af vantro i deres eget land. Underkastelsen går ud på at indordne sig under islamisk lovgivning, og beskyttelsen er mod jihad på bekostning af at underkaste sig et system af diskrimination, som dhimmierne må acceptere. I modsat fald risikerer de tvangsomvendelse, slaveri eller død.
Diskriminationssystemet har følgende regler:
- They are not to build any new places of worship.
- They are not to repair any old places of worship which have been destroyed by the muslims.
- They are not to prevent muslim travellers from staying in their places of worship.
- They are to entertain for 3 days any Muslim who wants to stay in their homes and for a longer period if the muslim falls ill.
- They are not to harbor any hostility or give aid and comfort to hostile elements.
- They are not to prevent any one of them from getting converted to Islam.
- They have to show respect to every Muslim.
- They have to allow Muslims to participate in their private meetings.
- They are not to dress like muslims.
- They are not to name themselves with Muslim names.
- They are not to ride on horses with saddle and bridle.
- They are not to possess arms.
- They are not to wear signet or seals on their fingers.
- They are not to sell or drink liquor openly
- They are to wear a distinctive dress which shows their inferior status and separates them from Muslims.
- They are not to propagate their custom and usages among the muslims.
- They are not to build their houses in the neighbourhood of muslims.
- They are not to bring their dead near the graveyards of the muslims.
- They are not to observe their religious practices publicly or mourn their dead loudly.
- They are not to buy muslim slaves.
I en retssal gælder en dhimmis liv kun halvdelen af en muslims og en kvindelig dhimmis endog kun halvdelen igen. I Saudi Arabien 'Hijaz' gælder andre regler, idet området allerede år 640 var udrenset for anderledes troende.
Dhimmitude studeres ikke på vestlige universiteter, og er bandlyst på de fleste læreanstalter i Mellem-Østen. Selvom det er en veletableret ideologi med et meget stort historisk materiale og angår i hundredvis af millioner af mennesker, er der tilsyneladende ingen, der vil drive videnskab på emnet.
I alle islamiserede lande indrettedes dhimma*-systemet. Også i Andalusien. Tribut eller døden! Moderne beundrere af maurernes Spanien udlægger dhimma-systemet som bevis på tolerance! Dhimmierne (de underkastede kristne og jøder) ”beskyttes” af myndighederne for en modydelse i form af skat. Det minder altså i påfaldende grad om maffiaens metoder. Det sker naturligvis ikke af humanistiske årsager, men ud fra nytteværdien af dhimmierne.
Beskyttelsessystemet kaldes også Umarpagten. Kalif Umar (634-644) opfordrede til beskyttelse af dhimmierne, for det var profetens vilje og ”fordi de sørger for jeres familiers underhold.”
Ifølge en legende blev en af Muhammeds tilhængere spurgt, hvad tributpligten var godt for. Svaret lød: ”Den hjælper dig at komme over din fattigdom”. Tribut erlagt i penge, naturalier eller arbejde var den vigtigste indkomst for det islamiske fællesskab.
Det er den fremtid, vi kan se hen imod…