“Fattige danskere hjernevaskes til at tro at de er stenrige”

Det viser André Rossmann her

Taget herfra

Vækstmæssigt er dansk økonomi gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. Men den glade fortælling, som politikerne og medierne turnerer med, er, at danskerne er stenrige grundet de rekordstore bolig- og pensionsformuer samt stigende aktiekurser og stigende realløn.

Men virkeligheden er jo, at man ikke kan leve af sine mursten, og at den private pensionsopsparing skal finansiere ens pensionisttilværelse. Mursten og pensionsopsparing siger derfor intet om danskernes velstand, da de ikke kan veksles til øgede forbrugsmuligheder.

Reallønnen stiger ganske vist, men for de fleste er den stadig ikke tilbage på niveauet fra før inflationen stak af. For ansatte i den private sektor må man forvente, at det vil ske i år, mens de ansatte i den offentlige sektor og ikke mindst folk på overførselsindkomst er stadig mere pressede, end før inflationen tog til.

Forklaringen på det ekstrem lave danske privatforbrug, som er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng, er kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugsskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.

Ifølge Danmarks Statistik og Eurostat var priserne på fødevarer i Danmark i 2024 de næsthøjeste i EU. I 2024 lå prisniveauet i Danmark 19 pct. over gennemsnittet i de 27 EU-lande. Priserne på brød, kornprodukter og fisk ligger hhv. 30 pct. og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Hertil kommer den danske moms på 25 pct. I mange andre EU-lande har man differentieret moms, så forbrugerne slipper billigere for fødevarer. I Sverige er moms på nogle fødevarer 12 pct., i Tyskland 7 pct., i Belgien 6 pct. og i Spanien 4 pct.

Danskerne lever imidlertid i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk, fordi de daglig hjernevaskes med den statsautoriserede propaganda om deres høje velstandsniveau. Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, forklarer f.eks. det høje danske prisniveau og dermed danskernes lave privatforbrug med ”det høje danske velstandsniveau og lønniveau”. Den propaganda æder danskerne råt, da fordummelsen af befolkningen gennem de statsstyrede medier er massiv. Mange er selvfølgelig dumme i forvejen og nemme at påvirke. Halvdelen er faktisk så dumme, at deres stemmeret burde annulleres.

Det siger sig selv, at når danskerne brandbeskattes, så deres privatforbrug er helt i bund i EU- og OECD-sammenhæng, er det ikke udtryk for et højt dansk velstandsniveau. I det socialistiske Danmark er det et politisk og ideologisk valg, at man har valgt at finansiere den opulente offentlige sektor gennem tårnhøje skatter og moms. Brandbeskatningen fortsætter derfor og facit er, at man mindsker tilskyndelsen for de økonomisk set mest produktive danskere til at yde en ekstra indsats til fordel for hele samfundet. Det er decideret dumt, for det svækker erhvervslivet og gør Danmark og danskerne fattigere.

André Rossmann

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Vi ligger også i top 5 hvad angår benzin- og dieselpriser. I Sverige sparer man mindst 150 danske kr. på en tank. Jeg tror faktisk også, jeg kan få to 500 grams brieoste for det samme som én dansk brieost på 500 gram.

  2. Regeringen siger den vil skaffe sikkerhed og tryghed, men det er jo let at sige. Virkeligheden er at livet i DK bliver mere og mere utrygt!
    3. juli 2025 ved 12:47

    Inflationen galopperer afsted, lønmodtagerne har
    ikke fået en realløns-stigning, og folkepensionisternes
    købekraft er reduceret med ca. 40% siden 2015. Alle de
    almindelige husholdningers økonomi er under angreb. Også
    landbrug, butikker og firmaer lider under regeringens politik.
    Og det bliver snart værre endnu, for ildevarslende planer er
    ved at blive omsat til store indgreb overfor boligejere, bilister,
    boligsøgende/boligkøbere, lønmodtagere, ældre og mange andre. Det
    ser ud til at fremtiden bliver meget usikker, trods den megen snak
    om at regeringen vil skabe tryghed og sikkerhed.

  3. Lande der har en meget stor offentlig sektor, får et misvisende højt bruttonationalprodukt. Værdien af den offentlige sektors arbejde beregnes som summen af de ansattes lønninger. Men det er ikke sikkert at den offentlige sektor leverer reelt arbejde for hele den produktion sektoren bidrager med på papiret. Det kunne jo være at en stor del af dette arbejde er overflødigt bureaukrati, der ikke gør samfundet rigere. Det betyder så bare at skattetrykket er uforholdsmæssigt højt, uden at gavne levestandarden tilsvarende meget.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.