Højreekstremisme
De som skriver, at højreekstremismen kommer til udtryk her bør begrunde det. Jeg mener, at det er fuldstændig rimeligt at være imod en facistisk ideologi som islamismen. Jeg er ikke sikker på at de som skriver her er mod indvandrere som sådan. Vi har mange grupper af indvandrere som er velkomne her, for eksempel tamilerne, som hurtigt har indrettet sig , eller kinesere, vietnamesere og så videre. Det der er problemet er en højtråbende chauvinistisk gruppe af indvandrere, som har tiltvunget sig HELE diskussionen om emnet. Jeg menner faktisk de diskriminerer alle de andre indvandrere som ikke får et ben til jorden i den offentlige debat.
Envidere vil jeg æde min gamle hat på at mange socialdemokrater, venstrefolk og konservative også mener, at muslimerne fylder for meget – er de også højreradikale?
Mange eller alle de følgende udsagn kunne lige så godt være skrevet af debattører her på siden:
Hvad med Karen Jespersen? Højreradikal?
Dette forstemmende billede af virkeligheden kunne være tegnet for længe siden”
Thorkild Simonsen, tidl. socialdemokratisk indenrigsminister om indvandringens indflydelse på velfærdsstaten (Jyllands-Posten 8/2-03)
Højreradikal?
“Den borgerlige regering handlede korrekt og gjorde det, socialdemokrater og radikale burde have gjort for længst: De satte prop i indvandringen og skaffede os tid til at tænke os om.”
Masoum Moradi, socialrådgiver/SF i Svendborg (Jyllands-Posten 16/2-03)
Højreradikal?
“Danmark fik op gennem 1980’erne og 1990’erne mange indvandrere, der ikke ville til Canada, Australien eller USA. De valgte bevidst landene fra, fordi de blev forbundet med hårdere sociale vilkår. Danmark var en “mærkevare” i Skandinavien og tiltrak dem, der vidste, at de kunne opnå en høj materiel levestandard gennem det sociale system.”
Masoum Moradi, socialrådgiver (Jyllands-Posten 8/2-03)
Højreradikal?
“Når kravene om at tage imod alle, der er på flugt fra politisk forfølgelse eller social nød, først lyder, så vil vi nå til den erkendelse, at det ganske enkelt er umuligt at tage imod alle trængende. Det kan ikke lade sig gøre. Vi er i et felt, hvor der ikke er nogen given størrelse. Vi må lede efter en meget pragmatisk løsning… Jeg mener seriøst, at man principielt kunne overveje at lukke fuldstændigt af.”
Adam Holm (En demokratisk udfordring – interview med Erik Meier Carlsen. Politiken 27-4-02)
Højreradikal?
“De mennesker, som sidste gang forlod Socialdemokratiet, er ikke racister. De er bekymret for, at udryddelsen af proletariatet er ved at gå tabt i dannelsen af en ny underklasse.”
Mogens Lykketoft, (Jyllands-Posten – Ritzau 30/11-2002)
Højreradikal?
“Nazisterne var fundamentalister, der ville udrydde folkeslag, der ikke var som dem, men de muslimske fundamentalister er vor tids nazister. Fordummende sætter de sig som dommere over alt og alle, men de skal selv dømmes.”
Per Stig Møller (27/10-2002)
Højreradikal?
“Det er fatalt, når de venstreintellektuelle ikke synes, de kan være befolkningen bekendt. Folkelighed er jo stort set identisk med dårlig smag.”
Henning Fonsmark (Interview i Politiken d. 9-3-2002)
Højreradikal?
“Vi kan ikke konstruere en politisk etik på rettigheder, politisk etik er et resultat eller en konstruktion af borgeres sunde politiske dømmekraft.”
Lektor Søren Hviid Pedersen (Rettigheder er resultater af politik – Weekendavisen 18-4-02
Højreradikal?
“Men der er ingen bønneledere i Danmark, der er tilhængere af det, man i det omgivende samfund forestiller sig som en god integration. Mange af dem prædiker tværtimod isolation, intolerance og chauvinisme. Jeg mener, man skal adskille religion og politik. Der er ikke een imam, der siger, at det kan lade sig gøre.”
Naser Khader (Berlingske 29. september 2001)
Højreradikal?
“Sat på spidsen kan man formulere det sådan: Enten reformerer vi en række af vores velfærdsordninger, eller vi tvinges til at sætte et hegn rundt om Danmark for at holde dem, der kræver del i rigdommen, ude.”
Nina Smith, Vismand (Jyllands-Posten 8/2-03 / Link)
Højreradikal?
“De politisk korrekte socialdemokrater, som har levet bag Christiansborgs tykke mure i mange år, har aldrig beskæftiget sig med integration og forstår ikke alvoren af dette.”
Simon Pihl Sørensen, tidl. rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen (Kilde: Jyllands-Posten September, 2002)
Højreradikal?
“Tørklædet er ikke påbudt i Koranen, men er opfundet som en hjælp til muslimske drenge og mænd, der gerne vil lege ‘politibetjente'”
Gustav Sieg Jørgensen, Radikal politiker
Højreradikal?
Leave a Reply