Israel og ulovlige indvandrere : lær af det

2 Shares

Jeg har tyvstjålet denne artikel fra synopsis-olsen :

For ti år siden viste Israel kun ringe bekymring for udfordringen med ulovlig indvandring.
I 2006 var der 2766 ulovlige indvandrere i Israel, næsten alle fra Eritrea og Sudan, der var kommet over den dengang åbne 289 kilometer lange grænse til Egypten.
I 2007 kom der rigtig gang i den ulovlige indvandring.
Ifølge Israel’s Immigration and Population Authority, kom 5,179 afrikanske indvandrere – hovedsageligt fra Eritrea og Sudan til Israel fra Egypten. Højdepunktet blev nået i 2011 da der registreredes 17281.
Israels befolkning udgjorde i 2011 af 7,7 millioner det betyder derfor at ud af det samlede befolkningstal, så tog Israel imod flere ulovlige fremmede end Spanien gjorde det år.
De ulovlige fremmede bosatte sig hovedsageligt i de fattige kvarterer i Tel Aviv. Voldelig kriminalitet i de områder eksploderede. Seksuelle krænkelser i kvarterer med høje procentandele af afrikanske indvandrere var 3,5 gang større end ellers. Voldelig kriminalitet var 2,5 gang højere. Antallet af røverier steg seks gange. 
En undersøgelse ved Israels politi blandt beboerne i områderne viste at kun 38% følte sig sikre når de gik udenfor deres hjem efter mørkets frembrud. Blot 43% følte sig sikre i deres hjem om natten.
Israels parlament Knesset, begyndte at vedtage love for at dæmme op for konsekvenserne af de illigale indvandreres handlinger. En lov krævede at deres arbejdsgivere satte 20% af lønningerne til side, som indvandrerne så skulle få igen når de forlod landet.
Vigtigst, i 2012 begyndte Israel et bygge en “mur” – et uigennemtrængeligt hegn – langs grænsen til Egypten. Det blev færdigt i 2013. Resultatet var positivt dramatisk, den ulovlige indvandring faldt med 98%. I 2013 kom sølle 123 afrikanske ulovlige indvandrere ind i Israel. I 2017 – INGEN:
I dag er situationen at af de 68000 ulovlige indvandrere fra Afrika i Israel gennem det sidste årti er 40000 stadig i landet. Derfor vedtog Knesset i sidste måned en lov der gjorde det muligt for regeringen at deportere dem til enter deres hjemlande eller til lande der er villige til at modtage dem.
Det fortælles af Rwanda og Uganda har underskrevet hemmelige aftaler med Israel der kan flytte indvandrerne til de lande. Fortalere for åbne grænser lækkede aftalen med medierne i det håb at tvinge Rwanda og Uganda regeringerne til at sløjfe aftalerne. I denne måned benægtede begge regeringer, at de nogensinde skulle have underskrevet aftaler, og det selvom der sendes migranter til de lande. .
FN Højkommissæren for Flygtninge bedømmer at begge lande er sikre steder. Og i februar 2017 besluttede Swiss Administrative Court at ulovlige indvandrere fra Eritrea ikke vil være i fare, hvis de sendes retur til Eritrea. Den domstolsafgørelse fulgte efter en rapport der udkom en måned tidligere ved European Asylum Support Office (EASO), en EU tænketank der hjælper Bruxelles med at bestemme immigrationspolitikken. EASO konkluderede at asylansøgere fra Eritrea ikke er kvalificerede til asyl eller flygtningestatus da der ikke er fare for dem i hjemlandet.
Som en følge af Knessets beslutning har Israels regering afgjort at alle ulovlige indvandrere der går ind på at forlade Israel inden udgangen af marts måned vil modtage 3500 dollars og en envejsbillet til det tredje land de vælger og som vil modtage dem eller til deres hjemlande. De som nægter at forfalde Israel inden udgangen af marts vil blive tilbageholdt og afvente deportation og israelerne vil betale dem et væsentligt mindre beløb for at forlade Israel. .
Men ifølge det U.S. baserede Atlantic, “For de jødiske aktivister der mener Israel burde være funderet på hvad de ser som jødiske værdier vil de næste uger være en vigtig afprøvning at landets identitet og hvordan det opfattes af verden.”
Denne påstand – at Israels politik er i modstrid med jødiske værdier – blev fremført af the Atlantics Emma Green i en lang artikel, hvor hun kritiserer den nye lov fra Knesset.
Greens artikel er del af en omfattende kampagne ledet af Israels yderste venstrefløj med massiv støtte af amerikanske jødiske liberale grupper. Kampagnens formål er at dæmonisere loven, og tvinge Israels regering til ikke at gennemføre den.
Venstrefløjens kampagne mod Israel har store ligheder med kampagne der føres af venstreorienterede aktivister og Demokratiske politikere i USA der kræver amnesti for ulovlige indvandrere i Amerika.
Israelske opponenter for amnesti for afrikanske indvandrere bliver ikke kun forhånet som racister. I løbet af de sidste to uger har pressionsgrupper fra venstrefløjen sammenlignet disse opponenter med Nazister.
Afrikanere der kommer ind i Israel på ulovlig vis for at søge efter arbejde sammenlignes med jøderne i Europa under Holocaust der på desperat vis forsøgte at komme væk fra nazisterne.
Den brede israelske offentlighed støtter deportation af ulovlige indvandrere – i kæmpeantal. En meningsundersøgelse af israelsk jøder udgivet i denne uge gennem avisen Israel Hayom fandt at 58% af israelerne støtter deportation. Blot 23% er uenig med regeringens politik. Resten havde ingen mening.
Men Israels venstrefløj har sådan set aldrig tager offentlighedens mening i betragtning. Støttet af velstående liberale amerikanske jødiske organisationer herunder the Anti-Defamation League, the Hebrew Immigrant Aid Society, the Reform Movement’s Religious Action Center, J-Street, T’ruah, og the New Israel Fund, har den yderste venstrefløj i Israel svaret med vrede og bagvaskelse af loven og regeringens beslutning.
I en tale i Tel Aviv forhånede Anti-Defamation League Director Jonathan Greenblatt regerings intention om at deportere illegale indvandrere. Han sammenlignede situationen i Israel med USA med de såkaldte “Dreamers” (børn bragt illegalt til Amerika som mindreårige), og antydede at Israel og amerikanere der er mod amnesti for Dreamers er racister. (Før han sluttede sig til ADL i 2015, arbejdede i Obamas Hvide Hus under præsidentens senior rådgiver Valerie Jarrett, der stod i spidsen for the Office of Social Innovation and Civil Participation.)
The New Israel Fund (NIF), en radikal amerikansk jødisk gruppe der bruger millioner af dollars hvert år i Israel for at hjælpe radikale venstreorienterede og palæstinensiske grupper har været helt fremme i kampen for at tvinge Israel til at naturalisere de afrikanske immigranter. Nu for tiden understøtter NIF mindst seks forskellige grupper i Israel for at hindre gennemførelse af deportationerne.
I et åbent brev sagde NIF bestyrelsesformand Daniel Sokatch sine støtter at grupper hjælper kampagnen for at blokere deportationerne “finansielt og med ekspertbistand.”
For amerikanere der er interesseret i at finde løsninger på den ulovlige indvandringskrise i U.S. er Israels erfaringer instruktiv på to felter.
For det første så virker grænsesikkerheden. Kombinationen af lovgivning og en grænsemur har afsluttet infiltrationen ved illegale – og det næsten øjeblikkeligt. 
For det andet så antyder Israels nuværende forhold, at fortalerne for ulovlig immigration ikke vil indgå en aftale. De kæmper ikke for de ulovlige immigranter fordi de ønsker at gøre verden til et bedre sted. De er fortalere for deres sag, fordi de ønsker at gøre Israel til noget helt andet. Og da de fleste israelere holder af Israel som det er, kan der ikke findes fælles fodslag.
Så er vi tilbage ved Greens artikel i the Atlantic.
Green gjorde opmærksom på, at når det hele gøres op så er uoverensstemmelserne om ulovlig immigration i Israel ikke en kamp mellem israelere og liberale amerikanske jøder, der udgør flertallet blandt de pro-illegale immigrations aktivister i Israel.
Green citerede Elliot Vaisrub Glassenberg, an amerikansk immigrationsaktivist der arbejder i Israel. Vasirub Glassenberg forklarede: “For amerikanske jøder er nummer eet hvad det betyder at være jødisk: Tikkun olam: Arbejde for en mere etisk verden. Men når du spørger israelerne, hvad det vil sige at være jødisk svarer de: “Nuvel jeg er jødisk. Det er min identitet.”
Caroline Glick, Chicago-born, is deputy managing editor of the Jerusalem Post and the senior Middle East fellow at the Center for Security Policy in Washington, D.C. A former officer in the Israel Defense Forces, she was a core member of Israel’s negotiating team with the Palestinians and later served as an assistant policy advisor to the prime minister. During Operation Iraqi Freedom, the widely-published Glick was an embedded journalist with the U.S. Army’s Third Infantry Division. She was awarded a distinguished civilian service award from the U.S. Secretary of the Army for her battlefield reporting.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.