Kan patienter sige fra overfor tørklæder?

Danskeren i Sverige bringer et læserbrev fra Ugeskrift for Læger, som slutter med spørgsmålet:

“Tillid er afgørende i læge-patient-forholdet. Symbolerne forhindrer, at jeg kan føle tillid.
Som rask borger betragter jeg påklædning inklusive religiøse symboler som personens egen sag. Der er det mit valg, hvor meget jeg ønsker at have med den symbolbærende person at gøre. Min eventuelle manglende tillid eller undertrykte frygt betyder mindre. Anderledes stillet er jeg derimod som patient.
Hvordan vil symbolbærende sundhedspersoner forholde sig til patienter, der undertrykker deres frygt, og som mangler tillid til sundhedspersonen?
Har patienten eller skal patienten have mulighed for at sige fra?”
Det spørgsmål kan jeg besvare: Ja det kan patienten godt i nogen situationer. For der er præcedens i dette spørgsmål ihvertfald når det angår akutte sygdomme.

For et par år siden nægtede en nynazististisk patient på et Københavnsk hospital at blive behandlet af en indvandrer-læge. Der var stor diskussion i lægekredse, og konklusionen blev, at det er patientens tarv, der kommer først. 

Den nazistiske nyresten

Christian Andersen, interview med Kari Mikines

I: Ugeskrift for læger. – Årg. 164, nr. 41 (2002). – S. 4834-4835
Emne: Københavns Amts Sygehus i Gentofte ; lægeetik ; læger ; etik ; nynazister ; indvandrere ; flygtninge ; racisme
Lægeetikken er kommet til debat efter en nynazist forlangte behandling af en ikke-indvandrer på Amtssygehuset i Gentofte

Debat

I: Ugeskrift for læger. – Årg. 164, nr. 46 (2002). – S. 5422-5423, 5425-5426

Københavns Amtsråd:

Mødesag fra mødet den 31-10-2002

7.9 Episode på Amtssygehuset i Gentofte.   

Ugeskrift for Læger bragte mandag den 7. oktober 2002 vedlagte artikel. Artiklen beskriver en episode fra skadestuen på Amtssygehuset i Gentofte, som fulgte, da en ung nynazist ankom til skadestuen. Patienten blev ved ankomsten tilset af lægen i forvagt, en læge af iransk afstamning, og afslog at blive behandlet af denne læge med den begrundelse, at han (patienten) ikke anså lægen for et menneske, men et dyr.Bagvagten, som blev orienteret herom, kontaktede én af sygehusets vicedirektører, som pålagde ham at tilse patienten med den begrundelse, at man ikke kunne udelukke alvorlig sygdom hos patienten. Patienten blev undersøgt af bagvagten og herefter udskrevet.
Der vedlægges til orientering en redegørelse for det passerede og baggrunden herfor fra Amtssygehuset i Gentofte.Det fremgår heraf, at sygehusdirektionen nu har besluttet at iværksætte et arbejde med henblik på at få udarbejdet retningslinier for, hvordan sådanne konflikter i fremtiden skal håndteres, og sundhedsforvaltningen vil samtidig udarbejde et notat med redegørelse for de juridiske aspekter i sagen.

Sygehusudvalget vil blive orienteret om ovenstående, så snart det foreligger.

 Der er en etisk/filosofisk gennemgang af sagen i:

Andreasen, Torben E. (2005a): Lægeløftets etik. (I: M. K. Skadborg, Torben E. Andreasen og Kamma Bertelsen (2005): Etiske spørgsmål I medicinen. (Kbh.: FADL’S Forlag.) S. 11-31.)

Her konkluderer man:

“I lyset af Genevekonventionen som citeret ovenfor, betyder det ret entydigt, at det som lægen skal prioritere FØR ALLE ANDRE HENSYN er min patients helbred. OGSÅ over sin egen fornærmethed, over eventuel uret der er rettet mod lægen selv, over eventuelle lovovertrædelser som patienten måtte have begået eller lignende ikke relevante forhold.”

Spørgsmålet har også været brugt til eksamen i Medicinsk Videnskabsteori i 2002.