Nu bliver de edderspændt rasende i EUSSR – Ungarns befolkning skal høres

Det vil være magtmisbrug at indføre flygtningekvoter uden befolkningens støtte, mener Ungarns leder.

Budapest: Ungarn vil holde en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal acceptere EU’s kvoter for flygtninge. Det oplyser den ungarske premierminister, Viktor Orbán, til AFP.

Orban siger, at vælgerne vil blive spurgt om, hvorvidt de ønsker, at

“EU skal forestå tvangsmæssige forflytninger af ikke-ungarske borgere til Ungarn uden det ungarske parlaments godkendelse.”

Mere på Berlingske

Så mangler vi bare, at alle Europas befolkninger bliver spurgt, om de ønsker islamvasionen.

Om folkeafstemninger skriver Søren Krarup:

“En anden nyskabelse var indførelse af folkeafstemning. Tanken kom fra konservative og indeholdt en påkrævet overvejelse. Via folkeafstemninger kan befolkningen beskytte sig mod politikerne og partierne. I det moderne demokrati styres folket af politikere, som igen er styret af partier. Men folkestyre betyder jo, at folket skal styre sin egen skæbne til landets, ikke til partiernes gavn. Med den parlamentariske udvikling er dette efterhånden blevet en illusion, fordi folket er afmægtigt over for partierne og deres politikere, men som bl.a. forholdene i Schweiz viser, kan folkeafstemninger være folkets form for selvforsvar. Folkeafstemningen er dermed en konservativ institution. Deri ligger dens værdi. Den giver folket mulighed for at beskytte sin virkelighed. Folket kan derigennem holde sig politikernes modebestemte luner og forandringssyge fra livet. Men det forudsætter naturligvis, at muligheden for folkeafstemning er reel og ikke kun en facade.

Og det var dette sidste, paragraffen blev i den nye grundlov. Ifølge paragraf 42 i grundloven kan folkafstemning kun besluttes af en tredjedel af Folketingets medlemmer. Men det skal selvsagt være folket selv, der i et bestemt antal – 100.000 eller 200.000 – kan begære et forslag eller et spørgsmål sat til folkeafstemning. Ellers bliver folkeafstemning bare en del af det partipolitiske spil, som ikke behøver at have nogen forbindelse til den folkelige virkelighed. Eksemplerne siden 1953 er utallige.

Hvilke ulykker kunne danskerne ikke have beskyttet sig imod, hvis de virkelig havde haft mulighed for at sætte en sag til folkeafstemning?”

Søren Krarup; I min levetid. 60 års Danmarkshistorie. Spektrum Paperbacks 1998. Side 89.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.