Karen Jespersen skriver her om denne store “overraskelse”
Taget herfra
Det var en undersøgelse, der vakte opsigt:
To ud af tre indvandrere over 50 år fra muslimske lande er på førtidspension.
Undersøgelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening vakte opsigt, fordi det er meget svært at få tilkendt en førtidspension. Undersøgelsen viste da også, at langt færre danskere er på den eftertragtede pension.
Undersøgelsen rejste en debat om årsagen: Var det nemmere for indvandrere fra ikke vestlige muslimske lande at få førtidspension?
En tidligere sagsbehandler sagde således om årsagen til, at så mange ikkevestlige indvandrere er på førtidspension: “De har ingen motivation til at arbejde”.
Men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde, at når der bliver tilkendt en førtidspension, så er der “en grund”.
Men nu er der kommet en ny undersøgelse, som får flere til at stille spørgsmål ved tildelingen af førtidspension. Også Ane Halsboe-Jørgensen rykker på sig.
Det er især ikkevestlige kvinder, der er på førtidspension
Når så mange ikkevestlige indvandrere får førtidspension, så dækker det over en stor forskel mellem mænd og kvinder.
Det er især kvinder fra muslimske lande, der får førtidspension. Langt flere kvinder end mænd fra samme land får tildelt førtidspension.
Den ny undersøgelse viser, at indvandrerkvinder over 50 år fra flere muslimske lande er kraftigt overrepræsenteret sammenlignet med mændene blandt modtagere af førtidspension i Danmark.
Det fremgår af tal som Dansk Arbejdsgiverforening har gravet frem for Berlingske.
Det er især blandt kvinder fra Irak, Tyrkiet, Afghanistan og Libanon, at der er mange førtidspensionister.
“Statistikken toppes af irakiske kvinder. Her modtager omtrent syv ud af ti førtidspension.
Det er mere end fem gange så mange som danske kvinder over 50 år, skriver Berlingske.
Omvendt er andelen af mænd fra muslimske lande på førtidspension i flere tilfælde markant lavere end for kvinderne. Det gælder for eksempel for Tyrkiet, Afghanistan og Libanon, hvor omkring 20 procentpoint færre mænd end kvinder er på førtidspension, skriver avisen.
Krav om handling
Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret over tallene, og forsker medgiver, at de nye tal ikke alene kan forklares ud fra indvandrernes sygdomsbillede.
Henrik Kokborg er ikke overrasket. Han siger til Berlingske:
“Der er et kulturelt pres i disse muslimske parallelsamfund, hvor det er en norm, at kvinderne går hjemme. Der bliver førtidspensionen en slags statsfinansieret samfundsløn til kvinderne, så mændene lettere kan forsøger deres familie”.
Og det vil borgerlige partier ikke afvise.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde for nylig at sager om tildeling af førtidspension skal genåbnes.
Han er bange for, at man haren anden tilgang til ikkevestlige kvinder end danske.
Liberal Alliance kalder det et svigt, når førtidspension fastholder kvinder i forældede kvindefjendske normer.
Danmarksdemokraterne kalder det en falliterklæring i Berlingske.
De nye tal får også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til at sende nye signaler. Nu er hun indstillet på at se på tildelingen. Det vil også være svært andet, når det er et krav fra regeringens andet parti, Venstre.
Den skæve tildeling af førtidspension er en katastrofe for Danmark. Den bidrager til at fastholde et undertrykkende kvindesyn blandt indvandrere fra ikkevestlige muslimske lande. Den koster det danske samfund enormt mange penge, og det kan bidrage til at undergrave grundlaget for velfærdssamfundet, hvor rettigheder hænger uløseligt sammen med ansvar og pligter.
Det har mange gange været fremme i de sidste 20 år, uden at der er sket noget.
Man må håber, at der denne gang bliver sat handling bag ordene. Vi venter spændt på fortsættelsen …
Taget herfra
Det håb kan hun godt glemme med de vattede politikere …
Her er du en lignende historie : det er altid “synd” for dem – ikke synd for os, der skal betale
Det skriver Poul Erik Andersen her
Taget herfra
Hun er 28 år gammel og statsløs palæstinenser.
Hun dukkede som 18-åtig op i Danmark den 9. september 2014 og skulle egentlig have været ude af landet, efter at hun den 18. februar 2015 første gang fik afslag på asyl.
Men sådan skulle det ikke gå.
Lige siden har hun med fire forgæves forsøg på at få sin sag genoptaget og ligeledes ved hvert nyt afslag haft den i Flygtningenævnet været en guldgrube for de flygtningeadvokater, der betales af det offentlige.
Seneste afslag modtog hun den 23. februar i år.
Hun har således ikke haft lovligt ophold i Danmark i ti år og bor derfor på et udrejsecenter.
Alligevel kan hun ifølge Højesteret ikke udvises, men det er af helt andre grunde.
Overfaldt personale og smadrede to store ruder
Den 7. marts 2020 blev den nu 28-årige statsløse palæstinenser indlagt på Psykiatrisk Akutmodtagelse Roskilde.
Her endte indlæggelsen i totalt kaos, hvor palæstinenseren fik fat i en jernplade og smadrede to ruder og forsøgte at bide en ansat i armen, da han sammen med det øvrige personale forsøgte at pacificere hende.
Betinget fængsel og udvisning
Sagen blev meldt til politiet og blev ved en domsmandssag ved Retten i Roskilde afgjort med 14 dages betinget fængsel og udvisning med indrejseforbud i fire år.
Palæstinenseren ankede herefter udvisningsdelen til Østre Landsret, som den 19. marts i år stadfæstede byrettens dom.
Afgørelsen i landsretten var med domsmænd og blev truffet af et flertal på fem imod én.
Palæstinenseren ankede herefter udvisningen til Højesteret.
Onsdag traf Højesteret så sin afgørelse.
Gav palæstinenseren medhold og ændrede udvisningen til blot en advarsel om udvisning.
Højesteret: Retten til familieliv afgørende
Det faktum, at den 28-årige statsløse palæstinenser nu gennem ti år har opholdt sig ulovlig i Danmark, har i ingen af de tre retsinstanser været draget ind vurderingen af spørgsmålet om udvisning.
Afgørelsen om udvisningsdelen har udelukkende været baseret på kriminaliteten, og her er der i de tre retsinstanser enighed om, at det ifølge udlændingelovgivningen har været lige efter bogen at udvise palæstinenseren.
Ligeledes mener både byretten og landsretten på deres side, at det heller ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familieliv at udvise hende, medens Højesteret derimod mener det modsatte.
Det store spørgsmål: Hvad er en familie?
Hele kernen i denne sag handler således kort og godt om, hvordan man definerer en familie.
Både byret og landsret konstaterer, at palæstinenserens familiemæssige tilknytning er i Algeriet, hvor hendes forældre bor, og hvor hun er opvokset og har gået i skole.
I Danmark har hun kontakt med nogle af sin mors søstre, og her har hun også en tvillingesøster, der ligeledes er afvist asylansøger og en storebror, der er asylansøger.
På sin side fastholder Højesteret, at:
”Hun har en dansk kæreste og en stor familie i Danmark. Hun har ikke været i Algeriet de seneste 10 år, og hun har i denne periode ikke set sine forældre, som bor i Algeriet.”
I sin afgørelse forholder Højesteret sig således ikke til det faktum, at denne store familie i Danmark består af nogle mostre og en tvillingesøster, der også er en afvist asylansøger samt en storebror, der er asylansøger.
Ligeledes forholder Højesteret sig heller ikke til det forhold, at hun aldrig vil komme til at bo sammen med sin danske kæreste i og med, at hun som følge af sin manglende opholdstilladelse er tvunget til at bo på et udrejsecenter nu og i al fremtid.
Hvor meget familieliv, der er i det, er vel et åbent spørgsmål?
I Algeriet vil de i øvrigt ikke tage imod hende
I sin afgørelse kan Højesteret ikke dy sig for at nævne et problem, som er totalt irrelevant for en juridisk bedømmelse af, om betingelserne for en udvisning er til stede.
”Hendes manglende mulighed for at forlade Danmark bør have betydning for udvisningsspørgsmålet,” skriver Højesteret i sin domsafgørelse.
Problemet er ganske enkelt at de algierske myndigheder nægter at tage imod den 28-årige palæstinenser på trods af, at hun er opvokset i Algier og der har afsluttet sin skolegang på et niveau, der svarer til en dansk studentereksamen.
Udover at den 28-årige ikke er algerisk statsborger hævder de algierske myndigheder også, at hun ikke er indrejst i Danmark fra Algeriet, medens Udlændingestyrelsen derimod hævder det modsatte.
Pointen her er, at uanset udvisning eller ej, så skal den 28-årige palæstinenser som afvist asylansøger ud af landet.
Det ændrer Højesterets afgørelse intet ved.
Hjemsendelse af afviste asylansøgere var som bekendt et af de problemer, Lars Løkkes forkætrede Marrakesh-aftale skulle løse, hed det sig dengang
Men som så ofte er der også her stor afstand mellem festtaler og realiteter.
Kilder til denne artikel:
https://www.domstol.dk/media/vtgloui5/sa039007.pdf
https://domsdatabasen.dk/#sag/6500/7800
https://domsdatabasen.dk/#sag/6498/7798
Taget herfra
Der er ikke anden mulighed end at opføre interneringslejre til dem, så de ikke kan komme i kontakt med det omgivende samfund. De kan få lov til at forlade lejrene, hvis de har fundet et land der vil tage i mod dem. Interneringslejrene skal selvfølgelig være kønsopdelte og aller helst placeret uden for landets grænser.
Mon ikke der er nogen i Syrien som er villige til at drive sådanne lejre for os. Jeg kan sagtens forestille mig at nogle salafister gerne vil drive kvindelejren.
En anden ting der skal vedtages, er at alle asylansøgere selv skal betale for advokater og offentligt betalt tolkebistand kun kan forekomme i retten.
Danskere som har opholdt sig for mange år i udlandet, kan kun få laveste pensionsydelse, hvilket gælder både folkepension og førtidspension. Jeg mangler derfor svar på om hvilken pension asylanterne får.