“Regeringen kommer nu USA i møde – vil investere milliarder i Grønlands sikkerhed”

Det skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

Taget herfra

Danmark har brug for vise, at det er i stand til at hævde sin suverænitet som stat i det arktiske område.

Det kræver en langt stærkere tilstedeværelse med fly, droner og skibe i Grønland, til overvågning af både himmel og hav.

Det siger Kristian Søby Kristensen, leder ved Center for Militære Studier til TV2.

Danmark er kommet under pres på grund af kritikken fra Trump for, at vi ikke har gjort nok i Arktis. Og nu haster det. Den Korte Avis har på det seneste rettet stærkt fokus mod denne udvikling.

Som det er i dag, er der kun to skibe, som oven i købet er udtjente, samt en slædepatrulje til at kontrollere Grønlands enorme areal. Det er ganske utilstrækkeligt – og farligt i en verden med mange og store fjender.

Regeringens pakke på 15 mia. kr.

Regeringen har holdt møde med partierne på Christiansborg for at forhandle om oprustning i Arktis og omkring Grønland. Et nødvendigt skridt.

Der drøftes en pakke til omkring 15 milliarder kroner – den skal blandt omfatte flere skibe, to langtrækkende droner og to slædehold med Sirius-patruljen.

Pakken indeholder også en opgradering af Kangerlussuaq lufthavn, så den kan håndtere F35-fly.

Det er helt nødvendige initiativer.

Danmark skal opruste i Arktis-området, som har fået ganske afgørende geostrategisk betydning. Til gengæld skal der bruges relativt færre danske militære kræfter i Østersø-regionen, hvor tanken er, at Sverige og Finland i højere grad kan tage fra. Dette er holdningen i NATO.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger da også, at der er der brug for en oprustning i Arktis.

– Jeg synes, det her er et klart signal fra Kongeriget Danmark om, at vi skal gøre mere i forhold til Arktis. Og jeg lægger ikke op til, at det her er det eneste og det endelige, vi skal gøre, siger han til TV 2.

Arktis har fået enorm betydning

Udviklingen i retning af at styrke den danske indsats i det arktiske område ville givetvis være kommet under alle omstændigheder. Simpelt hen på grund af Arktis’ markant voksende betydning for den internationale storpolitik.

Det gælder både den militærstrategiske betydning i forbindelse med Grønlands geografiske placering og den store værdi, der ligger i adgangen til sjældne jordarter, som er kolossalt værdifulde – netop i Grønland.

Men det stærke pres fra Trump har sat ekstra tryk på denne proces. USA er særdeles bevidst om den betydning som den politiske kamp omkring Arktis har.

Kampen om Arktis er meget vigtig af flere grunde. Blandt andet er det en kamp om de meget vigtige råstoffer, herunder sjældne jordarter, der har kolossal økonomisk og militærstrategisk betydning.

Dertil kommer den afgørende placering, som Arktis har i forhold til eventuelle militære konfrontationer mellem stormagterne og deres allierede – herunder USA, Danmark og vores fjender.

Præsident Trump er helt på det rene med den stærkt voksende sikkerhedspolitiske betydning, som Arktis har fået. Derfor gør han meget ud af at understrege, at Vesten skal være rustet til at føre en helt afgørende kamp om det arktiske område.

America First

Men det er kun den ene side af Trumps dagsorden. Det er den, der handler om Vestens sikkerhedsinteresser i konfrontationen med den totalitære verden i skikkelse af blandt andet Rusland og Kina.

Den anden side drejer sig om, at Trumps politiske dagsorden i den grad bygger på princippet om “America First”. USA’s interesser skal gå forud for alt andet – om nødvendigt også ved at true med at tryne selv lande, der er allierede med USA. Bare spørg et land som Canada.

Når Trump i den grad brugte det nylige amerikanske besøg i Nuuk til at slå endnu et slag for sin “America First”-filosofi var det således udtryk for, at hans ærinde var at signalere, at USA er parat til at give den fuld skrue for at pleje amerikanske interesser – det kunne strengt taget også være i forhold til Danmark.

“Vi har rakt hånden ud til Trump”, siger Mette Frederiksen

Torsdag aften fik lederne af Folketingets partier en orientering af situationen omkring Grønland og Trump.

Efter mødet sagde Mette Frederiksen, at regeringen har rakt hånden ud til Donald Trump efter hans trusler mod Danmark.

“Vi har foreslået en samtale, og den tror jeg kommer”, sagde hun.

Trump sender hilsen til grønlænderne

Samtidig takkede Trump på X grønlænderne for en varm velkomst. Men heller ikke her har Trump kunnet nære sig for at lufte muligheden for styrke amerikanske interesser i forhold til Grønland.

Trump har sammen med sin søn givet indtryk af, at en stor del af grønlænderne gerne vil være en del af USA.

Men TV2’s Jesper Steinmetz der er i Nuuk i Grønland har fået et andet indtryk.

Han siger, at Trumps trusler har skubbet grønlænderne i armene på Danmark. Det er hans indtryk, at opbakningen til Rigsfællesskabet er vokset.

Mange grønlændere vil ikke ændre på rigsfælleskabet. De ønsker ikke løsrivelse fra Danmark – eventuelt for at blive en del af USA. Det siger flere nuværende og tidligere grønlandske toppolitikere til TV2.

Trump vifter stadig med tanken om, at specielt Grønland kunne blive en del af USA. Men den tanke vækker altså ikke den store genklang i Grønland. Godt for det. Det vil kun gavne Vestens fjender Rusland og Kina.

I Rusland fryder man sig ved tanken om at så splid i NATO

I Rusland fryder man dig over USA’s angreb på Danmark. Det er en splittelse i NATO, som vil gavne Rusland i krigen mod Ukraine. Det siger Andrey Kazankov til TV2.

I Kina er man mest optaget af USA’s mulige indblanding i Kinas interesseområde – især Taiwan.

Men også Kina fryder sig over striden mellem allierede i NATO.

Så meget desto vigtigere er det, at Danmark, Grønland og USA finder ud af at styrke den fælles sikkerhedspolitik i Grønland.

Lørdag eftermiddag holdt Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede et fælles pressemøde.

Múte B. Egede slog fast, at Grønland hverken vil være dansk eller amerikansk.

Men grønlandsk selvstændighed har lange udsigter.

Men de to ledere var enige om, at Grønlands selvstyre skal udvikles.

Det betyder blandt andet danske bidrag til at udbygge infrastrukturen i Grønland.

Men den største politiske ændring ligger i, at der er lagt op til at give Grønland mere indflydelse på det udenrigspolitiske område.

Mere frihed til Grønland vil i realiteten styrke rigsfællesskabet og svække Trumps ønske om at overtageGrønland.

Taget herfra