“SÅDAN BEHOLDER VI STORE HVEDEDAG”

Asger Aamund giver her et par gode forslag til hvordan vi kan bevare Store Bededag

Taget herfra

Mette Frederiksens foragt for vælgernes fornuft og dømmekraft kender ingen grænser. Og med god ret. Først lod vi os lammefromt tyrannisere under Covid-epidemien. Så slap statsministeren gratis igennem den ulovlige likvidering af minkerhvervet. Tilmed er størstedelen af befolkningen hoppet bevidstløst med på politikernes vanvidsfortælling om CO2’s kommende drab på Jordens folkeslag, hvis ikke vi bekender os til den grønne omstilling og holder op med at spise kød og flyve på ferie. På den baggrund har Mette Frederiksen uden skam i livet bekendtgjort, at St. Bededag nu må lade livet som Danmarks bidrag til forsvaret af Ukraine. Fjernelsen af Bededagen skulle give 3 milliarder kroner til forsvaret, og de penge kan man tilsyneladende ikke finde andre steder. ”Hvis der er nogen, der kan komme med 3 milliarder kroner, vi andre ikke kunne finde, så er de velkomne”, håner Lars Løkke retorisk. ”De partier, der ikke støtter nedlæggelsen af St. Bededag, kommer ikke med i det kommende forsvarsforlig”, truer Jakob Ellemann. Det vil nok også være et uerstatteligt tab for genrejsningen af forsvaret, hvis SF og de radikale skulle stå uden for. Særligt de Radikale som mere end noget andet parti i generationer har arbejdet myreflittigt på at fjerne samtlige ressourcer til forsvaret.

Kernen i denne sag er som altid, at politikerne vælter konsekvenserne af deres fejltagelser over på skatteyderne. I begyndelsen af 1950’erne fik forsvaret tilført moderne våben og udstyr fra de store allierede overskudslagre efter verdenskrigen, men fra omkring 1960 begyndte de politiske forsvarsforlig at udsulte vores militære beredskab. Det er en vedvarende proces, der nu har varet i 70 år, og som nu har resulteret i et forsvar, hvor der er mangel på alt fra mandskab, støvler og ammunition til kampvogne, fly, artilleri og krigsskibe. Som straf for disse misgerninger og forsømmelser har regeringen nu udmålt en straf til lønmodtagerne i form af en tabt helligdag. ”For Ukraines skyld!”, hedder det.

Regeringens idéfattige finansieringsbestræbelser til forsvaret trænger til en hjælpende hånd, som hermed stilles til disposition: Elefanten i rummet, som alle ved er der, men som ingen politiker eller journalist vil se, er de 90 milliarder kroner (Finansministeriet), det arbejdende Danmark hvert år skal betale i overførselsindkomster til migranter og efterkommere fra islamiske kultursamfund. Skiftende regeringer har simpelt hen opgivet at gøre noget ved dette problem og lader i stedet, som om det ikke eksisterer. Løsninger ligger imidlertid lige for: Ifølge Grundlovens § 75 er samfundet forpligtet til at hjælpe borgere, der ikke kan forsørge sig selv, men pålægger samtidig modtagerne af hjælpen til at underkaste sig de forpligtelser, som Folketinget fastlægger. Og det kunne passende være bortfald af kontanthjælp ved første arbejdsvægring.  Det sker ikke i dag, hvor jobcentrene bliver ved med at betale til migranter, der ikke vil arbejde, fordi det administrativt er det enkleste. Og så er det jo bare andre menneskers penge. De 90 milliarder kroner om året kunne i løbet af få år kunne nedbringes til det halve, hvis der var den politiske vilje. En glimrende finansieringskilde til forsvarets genrejsning.

Den danske u-landshjælp andrager i 2022 godt 17 milliarder kroner, som ikke hjælper andre end magthaverne i modtagerlandene. African Union, som er de afrikanske landes samarbejdsorganisation, lægger i sine rapporter ikke skjul på, at korruption er det altoverskyggende problem i Afrika og er årsag til den tilbagestående vækst og ringe økonomiske udvikling. Der er ingen grund til, at det arbejdende Danmark skal bidrage til et liv i luksus for afrikanske politiske ledere og kleptokrater. Vi burde omdirigere de 17 milliarder fra korruptionsstøtte til det danske forsvar, hvor pengene kunne gøre reel nytte.

Dansk Energi og CEPOS har beregnet, at den grønne omstilling i 2030 vil koste samfundet 30 milliarder årligt fra 2030 og indtil Danmark er blevet ’klimaneutralt’, som vist betyder, at vi slipper for fremtidige temperaturstigninger og palmelunde på Costa Kalundborg. I stedet burde politikerne tage sig sammen og lukke af for de skingre dommedagsbasuner fra FN, medierne og de hellige klimabevægelser. Den kristne tro og etik er på vej ud i mørket og er erstattet af klimakampen, der som andre religioner bygger på tro og ikke på kendsgerninger. Lad hellere forsvaret få del i de årlige 30 milliarder til den grønne omstillingsillusion og i stedet bruge nogle milliarder på forskning i atomkraft og thorium- og fusionsenergi. Det er her, den reelle ikke-fossile energifremtid ligger.

Hvis politikerne ellers turde tænke sig om, er der mange penge at hente til forsvaret uden at fjerne St. Bededag. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen har netop på tv forklaret, at der er et råderum i dansk økonomi på 12 milliarder kroner, der bare står og venter på at blive brugt til noget fornuftigt. Tallet er bekræftet af finansministeriet, og forsvaret ville have rigtig godt af at modtage denne erkendtlighed. Hvis vi skal leve op til, hvad vi lovede NATO i 2014, skal forsvaret tilføres 18-20 milliarder om året. Der er således lang vej hjem, før vi er i mål, men hvis politikerne ville vise omtanke og handlekraft, er der finansieringskilder nok at tage af uden, at man behøver bilde vælgerne ind, at et engangsbeløb på godt 3 milliarder kroner kan revitalisere vores nødlidende danske forsvar. Danskerne går meget ondt igennem i disse tider. Vi har fortjent at beholde vores varme hveder og vores fridag.

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Regeringen mener at staten spare en del????? Kommunerne skal så holde institutionerne åbne den dag,….med den merudgift det skaber????
    Jeg kan ikke se et motiv overhovedet. Egentlig er jeg ligeglad, sålænge det ikke er Julen, Nytår eller Påske de røre ved.

  2. Bare vent. De kommer også.
    Man skal ikke lade en god selvforskyldt krise gå til spilde.
    De helligdage de ryger også på et tidspunkt.
    Det bliver rent salami.

    • Ja, hvorfor skal danskerne holde fri? Det er
      jo ren dovenskab. Mette, Jacob og Fadøl bør
      da inddrage alle helligdage plus lørdage og
      søndage. Kun de arbejdssky vil have noget
      imod det. Stopper vi med at drive den af i
      hængekøjerne i week-end’erne, kan vi få råd
      til verdens relativt stærkeste forsvar med
      tolv hangarskibe, 2000 jetjagere, kampvogne
      på hvert et gadehjørne, 450.000 soldater,
      5000 kanoner og tusindvis af droner. Og
      med så mange ekstra milliarder der bliver
      til rådighed, kan vi nok også få råd til
      at købe nogle atombomber, sådan lidt under
      bordet. Det er bare med at komme i gang.
      Lørdag-søndag vil jeg ikke holde fri men
      tage overarbejde, og lønnen vil jeg sende
      til skattevæsnet eller Mette/Jacob/Fadøl.
      Så får de råd til at starte oprustningen.

  3. Inde på borgerforslag kan man finde: “Bevar Storbededag og giv politikkerne 10% mindre i løn”

    Dette forslag mangler i skrivende stund ca. 12000 for at nå over 50000. Hvis det sidste antal nås, så skal folketinget forholde sig til det.

    En mangel i beskrivelsen af forslaget er hvad Asger Aamund er inde på, de mange udlændinge på offentlig forsørgelse.

  4. Som altid formulerer Asger Aa. alt det vi andre blot går og tænker!
    Landet har i årtier levet på nas, i sikker forvisning om vi sagtens kunne snyde på vægten, og unddrage os de 2% af BNP til NATO Alliancen VI HAR FORPLIGTET OS TIL. Stolende på, at Verdens store gårdvagt, US, alligevel nok skulle komme og redde vores usle r.v, hvis lokummet en dag skulle brænde – som det gør nu.
    Og helt absurd vendte politikerne og medierne deres bestyrtelse mod DJT, da han helt forståeligt satte spørgsmålstegn ved NATO’s status quo, og sit lands fortsatte økonomiske og mandskabsmæssige støtte til os.
    HvorFOR skulle det amerikanske folk betale og hjælpe et folk, der lurpasser, og ikke en gang gider forsvare sig selv?
    Himmelråbende hyklerisk og latterligt.
    Hvorfor pegede slet ingen flaskehalsen på De Radigale med samt Rød Stue, for ihærdigt at have arbejdet målrettet mod en afmontering af landets forsvar??
    Nu kommer der (lidt) røg fra “lokummet”.
    Så først NU har man paniktravlt med alle mulige panikløsninger, til stor uopretlig skade for landet og dets befolkning.
    Man må spørge sig selv:
    Vælger de samme personer også med at frekventere toilettet til fækalierne når helt ned og slikker dem på knæskallerne?
    Man sku’ tro det.
    Der er desuden mange andre langt bedre løsningsmodeller, der tilmed batter langt langt mere end de sølle små <3 mia./året – men som regeringen skyr som var de kryptonit – og Mædde "Superwoman", HA!

    Hvad handler det hele egentlig om.
    Starten på en "afkristning" af Danmark?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.