Sapere aude

Vov at tænke.

Ideen om at tænkning kræver mod er ikke ny. Opfordringen kan spores litterært 2.000 år tilbage til Horats (Quintus Horatius Flaccus), men kendes af flere via Immanuel Kants skrift fra 1784 ”Besvaring af spørgsmålet: Hvad er oplysning?”

Oplysning er menneskets frigørelse fra sin selvpåførte umodenhed. Umodenhed er menneskets manglende evne til at bruge sin egen forstand uden en andens vejledning. Denne umodenhed er selvpåført når dens årsag ikke skyldes manglende forstand, men manglende mod og vilje til at bruge forstanden uden en andens vejledning. Sapere aude! ”Hav mod til at bruge din egen forstand!” — dette er oplysningens motto.

Hvad er mod?

Mod er at løbe en personlig risiko for at opnå en fordel, eller for at afværge en ulempe.
Fordelen eller ulempen behøver ikke at være personlig.
Nogle dyr kan udvise en forbløffende dødsforagt, når deres afkom er truet.
Det kan nogle mennesker heldigvis også.

Hvorfor kræver det mod at tænke selvstændigt?

Ved at afsløre en usandhed risikerer man at pådrage sig ophavsmandens vrede, men har ophavsmanden overbevist flere fjolser, risikerer man også at pådrage sig deres.
Og når tilstrækkeligt mange fjolser har ladet sig overbevise, begynder kujoner også at simulere troende, for at tækkes alle fjolserne.
Det er svært at simulere troende når man ved bedre, så kujonerne holder sig på tryg afstand af farlig viden. Mange kujoner opnår da også på den måde at blive rigtige fjolser over tid.

Menneskers fejhed stikker dybere end deres dumhed, så da Muhammed havde overbevist tilstrækkeligt mange fjolser, gjorde han islam endnu dummere og endnu mere frygtelig.
Det kostede ham nogle få fjolser, og vandt ham mange flere kujoner.
Men Muhammed var en krigsherre, hvordan kunne kujoner tjene ham som soldater?
Elementært, de skulle bare frygte ‘vennerne’ endnu mere end de frygtede fjenderne!

I vor tid har Vestens tyranner forladt sig i mindre grad på direkte terror, og mere på sofistikerede usandheder. At modsige dem fordrede mere af vores forstand, men var stadig lidt risikabelt.
Bøde og fængsel var kun undtagelsvis en risiko, social og kommerciel udstødelse var reglen.
Nogle blev smidt ud, nogle aldrig lukket ind, og nogle lyst i band af Facebook.
Men vi ser nu, bl.a. med covid-plandemien og the great reset, en voldsom bevægelse i retning mod det dumme og frygtelige.

You will own nothing and you will be happy – capiche?

Spørgsmålet er til dels om vi forstår hvilken fare der truer os, men spørgsmålet er mere hvorvidt vi tør trodse dens bagmænd, deres mellemmænd, og hele flokken af deres lydige undersåtter.
Lader vi os skræmme af sure miner fra ægtefællen, kollegaen eller ekspedienten, så er vi modne som slagtekvæg for enhver afart af totalitær galskab.
Ellers må vi bare at mønstre det mål af mod, som situationen kræver af os.
Mod smitter, men overmod stinker af desperation, og driver flokdyrene i den forkerte retning.

Cool heads and warm hearts must prevail.