Iført knæsjrosa paljettburka konstaterte den munnrappe komikeren at hun hadde ingen planer om kvitte seg med det heldekkende plagget- så lenge hun fikk lov til å «sprite det litt opp».
Likevel gikk det ikke lange tiden før den rosa burkaen måtte falle, og Shabana viste frem en langt mindre tøyrik kreasjon.
Mere på Dagbladet
Lidt off topic – nej meget off topic 🙂
Den her historie fascinerer mig:
http://ekstrabladet.dk/112/article270925.ece
Det er let nok, at tænke “Hold da kæft, hvor dum kan man være!”
Eller som journalisten små satirisk skriver under billedet:
“Geparderne ser nuttede ud. Det er de ikke.”
Men det her er en historie, om hvor langt et menneske, vil strække sig i troen på godheden inden i andre.
Eller måske nærmere i troen på at ens gode vilje kan tæmme “ondskaben”, vildskaben, barbariteten i andre.
Min første tanke, da jeg læste denne historie var, nej, nej, nej, hvor dumt!
Ved nærmere eftertanke, kan jeg ikke lade være, med at beundre denne kvinde.
Hun havde da i det mindste en urokkelig tro, en total evne til at leve i sin egen forestillingsverden.
Og hun betalte den højeste pris hun kan betale, nemlig sit eget liv!
Det er så let at dømme, men nogle gange må man også bare beundre mennesket.
Denne bemærkning er guddommelig: ” Desværre svigtede geparderne hendes tillid”