Tørklædet kan sammenlignes med jødestjernen – Interview med en iransk kvinde

Et interview med den iranske kvinde Chahdortt Djavann i Die Tageszeitung:

Uddrag:

TorontoTerror01.jpg

Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?

A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.

Q: Blev det diskuteret i familien?

A: Det angår ikke forældrene. Det er lig døden at gå utilsløret på gaden….

Q: Hvordan følte de det?

A: Jeg følte mig krænket og nedværdiget….

Q: Hvordan forklarer de, at flere og flere unge muslimske kvinder i Vesten bærer tørklæde?

A: Igennem de sidste 20 år har der fundet en islamistisk offensiv sted i Vesten. Ganske særligt i Europa. I 60erne og 70erne bar muslimske piger ikke tørklæde.  Det, vi ser idag, er resultatet af islamisternes virksomhed.

Q: Spiller den sociale marginalisering dem i hænde?

A: Naturligvis gælder der visse sociale uretfærdigheder. Når man hedder Mustafa og er arbejdsløs, har man problemer. Men de bliver ikke mindre når konen er tilsløret. Man må støtte alle, der prøver at modstå islamismen.  Næppe var indvandrerne ladt i stikken af Frankrig og Tyskland før de bliver påvirket af islamisterne. Islamisterne siger til dem – I får ikke en chance. Kom tilbage til et religiøst liv og dogmerne. Slut jer til os. Slut jer inde.

380polis2.jpg

Svensk polis

Q: Det lyder på Dem, som om islamisterne allerede har stor indflydelse?

A: Det har de. Både i Tyskland, Frankrig og Storbritanien. Havde man reageret for 15 år siden, ville situationen have været anderledes. Istedet har man givet kamuflerede og farlige islamister som Tariq Ramadan frie tøjler.

kopf-logo-ra.jpgQ: De unge kvinder siger, at tørklædet er deres eget valg?

A: Til at begynde med sagde de noget andet. Nemlig ‘min religion er min kultur’. Da de opdagede, at de ikke opnåede noget med det, da det er et religiøst argument, udtænkte de noget nyt. Nu siger de – ‘Det er mit valg’. Men ingen af disse kvinder er istand til at forklare, hvorfor kvinder skal skjule håret for mænds blikke. Deres demonstration sker ledsaget af mænd. Og uden mændenes tilladelse har de ikke taleret.

Q: På trods af dette er der tilslørede kvinder, som siger, at de ikke er under pres.

A: Underkastelse bliver ikke bedre af, at den er frivillig. I Iran stener man kvinder. Nogle af dem, der kaster stenene, er kvinder.

ASMAA.jpg

Q: Er så meget ophidselse over et religiøst symbol berettiget?

A: Tørklædet er netop ikke et symbol på den muslimske tro. Både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt koranen tilrådes hovedbeklædning. Hvad angår kvindeundertrykkelse er islam forblevet tro med de to ældre monoteistiske religioner. i de vestlige lande er der idag demokrati, som baserer sig på lige rettigheder for kønnene. Tørklædet er symbol på kvindernes underordnen sig mændene. Når kvinderne underkaster sig, tager de tørklæde på. De bærer det kun for mændenes skyld. Det er symbolet på kvindernes mindreværd. Det må alle, der går ind for lighed, gøre sig klart.

Q: Hvordan definerer de tørklædet?

A: Jeg sammenligner det med jødestjernen. Det er symbolet på, at kvinden indordner sig i det retsløse rum. Og at det legaliserer vold. Tørklædet viser: Kvinden er det mindreværdige fornedrede køn.

Q: De kæmper som kvindesagsforkæmper imod det?

A: Jeg er ikke feminist. For mig drejer det sig om menneskerettigheder. I de demokratiske lande findes idag begrebet ‘Pædofili’. Man skal vide, at i de muslimske lande bliver en pige tilsløret, når hun er giftefærdig. Når en 12-årig pige behandles som giftefærdig, så er det pædofili. Tørklædet er mishandling af mindreårige. Lige som omskæring. Det varede også længe, før det blev forbudt i de demokratiske lande. Og da blev der også brugt argumenter om kulturelle rettigheder.

Q: Klitorisomskæring er en kropslig lemlæstelse. Tørklædet er en beklædningsgenstand?

A: Det er netop ikke en beklædningsgenstand. Når man tilslører en pige, siger man til hende: Du bliver i hjemmet. Du har ikke samme rettigheder som din bror. Det efterlader uudslettelige spor i den sociale, seksuelle og psykiske identitet.

Q: Det er muligvis anderledes hos piger, der tilslører sig selv?

A: Det er demagogi. Under krigen mellem Irak og Iran sprang piger og drenge frivilligt på miner. Det var de blevet overbevist til af islamister. ‘Det er mit valg’ sagde børnene.

Q: Bliver symbolet ikke vurderet op ved at selv statsoverhoveder i Europa beskæftiger sig med det?

A: Der kan ikke eksistere et islamistisk samfund uden tørklædet. Men der kan eksistere islam uden et islamistisk tørklæde. Forestil dem, at kvinderne i Saudi-Arabien eller Iran tager tørklædet af. På det tidspunkt vil de blive betragtet som mennesker, og det islamistiske samfund vil ikke være mere.

248-7.gifQ: De går ind for et tørklædeforbud i skolerne som Præsident Chirac. Ønsker de også et sådant forbud i Tyskland?

A: Før eller senere kommer de ikke udenom dette. Nu udfordrer Iran Frankrig til at trække sin lov tilbage. Iran er et land, der har myrdet 1 million oppositionelle og som stener. Dette land vover at tale på demokratiets vegne. Det iser hvor tæt forbindelsen er mellem islamisme og tørklædet.

Q: I vore lande er der ikke muslimsk flertal. Faren for at muslimske regler bliver indført eksisterer ikke?

A: Islamisterne udnytter behændigt Europas slaphed og den fra historien stammende dårlige samvittighed, der blandt andet kommer af den Fransk-Algierske krig og Nationalsocialismen. Den der kritiserer islam eller en barbarisk totalitær religion stemples som islamofob. Eller som racist. Men et land som Tyskland har allerede et enormt ansvar. Den tyske slaphed forstærker islamismen i Tyrkiet.

Q: De sætter stor pris på den tyske indflydelse på Tyrkiet?

A: Jeg har boet i Istanbul. Og jeg kan sige dem, at islamisterne har forstået, at de må være aktive både i og udenfor deres lande. De er missionærer. De vil organisere en verdensomspændende islamisme. Tørklædet er det islamistiske systems emblem. Når det er muligt at udbrede det i Frankrig og Tyskland, er det også muligt i Tyrkiet og Nordafrika.

Q: De mener, der gælder en diplomatisk forpligtigelse til at indføre tørklædeforbud. Tørklædeforbud som udenrigspolitik?

A: Også som indenrigspolitik. Der findes piger i Europa, som er ofre for den islamistiske vold. Her bliver piger angrebet, hvis de ikke opfører sig, som islamisterne betragter som anstændigt. Der findes unge piger, der bliver betegnet som ludere, fordi de ikke bærer tørklæde. En pige er sågar blevet brændt. Her i Frankrig.

Q: Med hvilken berettigelse kan en demokratisk samfund forbyde et symbol?

A: Et demokratisk samfund fastlægger de individuelle friheder men også deres grænser.

Q: Vil de forbyde andre symboler i skolen. For eksempel palæstinensertørklædet?

A: Det er et synspunkt. Det kan diskuteres. Men der findes ideologier, der intet er at diskutere om. Dertil hører fascismen. Og dertil hører også den islamistiske fundamentalisme. Nazi-symboler er jo også forbudt.

Q: Mange finder det intolerant at forbyde tørklædet?

A: Det har intet med tolerance at gøre. Det er uvidenhed.

Q: Er det klogt kun at gå imod tørklæder med repression?

A: Jeg er ikke imod pædagogik. Først må man sætte ind overfor familierne. Først når det ikke virker, må man gå videre med lovgivning. Staten må beskytte børnene. Det er dens opgave.

Q: I øjeblikket bevirker forbudet en radikalisering af en del af ungdommen?

A: De er allerede radikaliserede. Det er bare politikerne, der ikke vil indrømme det. Flertallet af muslimske kvinder vil ikke bære tørklæde, og de vil ikke forveksles med dette symbol på fremmedgørelse. Desværre skriver journalisterne ikke om det. Jeg har mødt skoleelever i Frankrig, der bønfalder deres lærere om ikke at lade tørklædet komme ind på skolerne. Hvis det bliver tilladt, vil forældrene tvinge pigerne til at gå med det. De ægte islamister er fascister. Med dem har vi ikke haft demokrati i 20 år. Denne hårde islamistiske kerne må elimineres.

Q: Der går de langt?

A: Islamisme er ikke en overbevisning. Madame.

Q: Hvad er islamisme?

A: Anvendelsen af islamistiske dogmer på alle borgeres sociale, politiske og individuelle liv. Det er et totalitært system. Idag kan De drikke te med en mand på en cafe. Imorgen bliver De måske stenet.

Q: Hvad vil de sige til unge kvinder, der demonstrerer for retten til at bære tørklæde?

A: Mange er blevet manipuleret af islamister. Deriblandt også veluddannede. Deres forældre er blevet nedværdiget og trukket gennem sølet i dette samfund. Jeg ville gerne råbe til dem: ” Sig ikke mere: dette er et andet tørklæde. Det er ikke det samme.” Det passer ikke. Det er det samme tørklæde overalt i verden.

 

Fra Die Tageszeitung

[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=JzZqFq6zyng]

44 Kommentarer

  1. Jeg har altid syntes, at det mest absurde ved tørklæderne er, at det ikke bare er kvindeundertrykkende, men også udtrykker en temmelig nedladende holdning til mænd. Mænd er nogle uciviliserede, vilde dyr, der ikke kan styre sig, hvis de ser hår (eller en ankel, eller…)

    I vesten har vi jo grundlæggende den holdning, at mænd bare MÅ styre sig. Lige meget om kvinden principielt er gået med ham hjem og ligger nøgen på sengen foran ham. Hvis hun siger nej, så er det slut. Det forventes, at han kan.

  2. Det er forkert at i går med tørklæder, det er for latterligt !
    Få dem dog af der sker ikke noget ved at vise sit hår . det gør vi danskere jo.
    Det er også mega grimt til jer !
    Når i er i Danmark er det forkert at ha tørklæder på så i skal ta dem af når i er her!

    Hilsen Milla og Mille

  3. Det ville være en stor sejr for friheden og demokratiet, hvis vi fik lovgivet imod disse religiøse symboler, men det vil nok desværre aldrig ske. Islamisterne er mestre i at udnytte vore egne love og demokratiske regelsæt til deres egen fordel og man bliver allerede stigmatiseret herhjemme, hvis man kritiserer islamismen. Så er man racist, siges det, men racisme og kritisk tankegang overfor religiøs fundamentalisme har intet med hinanden at gøre — men uvidende mennesker blander tingene sammen, og det kommer kun vor nation til skade. Don Ø sagde i TV at han var utilfreds med den ‘racisme’, der blev udvist på hans stadion via de der ‘FCK FANS IMOD MUSLIMER’ klistermærker… Kan ikke se, hvad det har at gøre med racisme at man er imod et religiøst dogmesæt.

    Vi har virkelig brug for at folk vågner op, og dropper den politiske korrekthed der ligger til grund for den ødelæggelse vores nation udsættes for p.t.

    Indvandrere og flygtninge er velkomne – men fascister, der arbejder for at bringe ørkentilstandene herop til norden… De skal bort.

  4. Bullshit det du siger.. DF er et klamt nationalistisk parti der ikke ved hvad de selv taler om.. Jeg er enig i at det ikke er demokratisk at kvinder skal skjule deres hår i frygt for at der skulle være nogle mænd der skulle tænde på dem..? Kan jeg ikke se pointen i.?

  5. Det er virkelig trælst at sige sådan noget om tørklæde. Til de danskere der er imod det, vil jeg spørge hvilken gavn det ville have for jer at vi muslimer smider vores tørklæde. Og mænd kan IKKE styre sig, det kan i selv indrømme, derfor er tørklæde et udmærket våben mod dem. Jeg går selv med tørklæde, det holder mig ikke fra at lave alt det danskere laver. Jeg træner (svømmer), går i skole, har et fritidsjob, klæder mig efter moden og deltager i alt det sociale akivitet i klassen. Tørklædet har på ingen måde kommet mig i vejen, for noget som helst.
    jeg er stolt over at bære det, og med det på føler jeg mig beskyttet,sikret og meget stolt. Da jeg for et år siden valgte at bære det, trods at mine forældre ville have jeg skulle vente, vidste jeg at jeg havde truffet det rigtige valg.
    Hvis man ikke må bære tørklæde i DK, hvor bliver alt jeres demokrati, frihid – ytringsfrihed så af !?!?!
    Jeg forstår ikke at man kan diskutere det her så meget når det er SÅ enkelt.
    og ps: ifølge islam, er det forbudt at bære tørklæde hvis man er tvunget til det. det skal komme fra hjertet, og éns egen vilje.
    Så tænk over det.

  6. Nassima må/vil du ha en dansk kærste der ikke er muslim?
    Hvor i koranen står der at det er forbudt at bære tørklæde hvis man er tvunget til det?
    Og så det med at du føler dig beskyttet og sikret når du har tørklæde på,ja det forstår jeg godt, for så signalerer du at du er islams ejendom med hvad dertil hører.

  7. Jeg må ifølge min religion ikke have en dansk kæreste, i det hele taget en kæreste. Så nej, jeg er tæt knyttet til min religion, så jeg vil ikke have en dansk kæreste. Men var det én der var interesseret i Islam, ville jeg prøve så godt jeg kunne at få ham konverteret, og derefter med glæde ægte ham. Man kan ikke være Islams ejendom, men man kan repræsentere det, og det er hvad vi piger med tørklæde gør.
    I koranen står der at man får flere synder hvis man gør noget, uden at mene det inderligt, eller ville det selv!

  8. “Islams ejendom”:
    Hvorfor betyder islam så ‘underkastelse’?
    Hvorfor betyder muslim så ‘den der underkaster sig allah’ (slave)?
    Hvorfor siger koranen, at man kun kan være muslim hvis man underkaster sig? (Koran 4:59)
    Hvis kvinder har det så godt i islam, hvorfor kan en mand ægte 4 kvinder, mens en kvinde kun kan ægte en mand? (Koran 4:3)
    Mænd kan forlange skilsmisse – kvinder kan ikke? (Koran 2:229)
    Kvinder arver kun det halve af hvad mænd arver? (Koran 4:11).
    Kvinder må ikke være imamer? (Koran 4:34)
    En kvinde må ikke lukke fremmede ind når manden ikke er hjemme? (Koran 33:53)
    Kvinder skal blive i hjemmet? (Koran 33:33)
    En mand må banke sin kone, hvis hun ikke vil have sex? (Koran 4:34)
    Hvad sker der med kvinder når de dør?
    Hvad sker der med kvindelige jihadister når de dør?
    Er det ikke rigtigt, at tørklædet, der nævnes i koranen, faktisk kun gælder for muhammeds koner – og ikke alle kvinder? (Koran 33:59/33:33/33:55)

    “Hvis man ikke må bære tørklæde i DK, hvor bliver alt jeres demokrati, frihed – ytringsfrihed så af !?!?!”

    Hvorfor skriver du ‘jeres’?
    Er du dansker eller ej?
    Hvad kommer først for dig? Islam eller Danmark?
    Går du ind for demokrati, frihed og ytringsfrihed? Eller går du ind for shariah?
    Går du ind for FN’s menneskerettigheder? Eller går du ind for Islams menneskerettigheder?
    Hvad mener du om Osama bin Laden? Er han en ægte muslim?

  9. Du har ret i at Islam betyder underkastelse til Allah, det gør os ikke til de slaver omverdenen fremsiller os. Vi er Allahs slaver, vi ”arbejder” for Allah, som belønner os med Paradis i det senere liv. Vi slider ikke, eller har det dårligt.
    Når man har anerkendt at man tror på Allah og Allahs Profet swt. så kan man tillade at kalde sig selv
    muslim.
    Og det med manden og de 4 koner. folk kan ikke forstå at der var én mening med at én mand kan have 4 koner. Det startede da vores pofet skulle i krig, med datidens hedninge, muslimerne var ved at tabe krigen, og mistede mange mange mange mænd. Pigerne og enkerne der var tilbage, var i stort overtal, af de mænd som var der. derfor sagde Profeten, at man må ægte op til 4 koner, hvis man kan have ligestilling mellem dem, at man kan forsøgrge dem og deres børn, at man kan leve lige meget med dem alle. og at konen accpeterer den næste kone. Det er forbudt at ægte flere kvinder, for at stille sin seksuelle tilfredshed.
    Kvinder kan sagtens forlange skilsmisse, hvis der er en grund til det. Hun kan forlange den tre gange, og derefter er hun ikke mandens kone længere.
    èn kvinder arver kun halvt så meget som manden arver fordi kvinden ikke giver sin arv videre. Det gør manden, hvis han får børn. hans andel skal så deles mellem børnene. Så kvinden har her eneret og arven ;).
    Kvinder kan ikke være imamer på den måde som mænd er i moskeerne om fredagen, men de kan sagtens prædike for andre kvinder, og guide dem i Islam.
    I koranen står der ikke BANK din kone hvis hun ikke vil have sex, men at man kan slå hende (blidt), fordi det er én pligt at man skal stille sin mands sexlyst, så han ikke går udenom konen, og får det indfriet et andet sted.
    Når kvinderne dør, kommer de gennem det samme som mændene.
    Kvindelige jihadister, kommer i direkte i Paradis.
    Tørklædet gælder for alle modne piger og kvinder, da Allah sagde til vores kære profet swt. ”sig til dine dine kvinder og piger at de skal tildække sig…” Altså at de skal bære tørklædet.
    Jeg går ind for islams regler og for demokratiet. Jeg går ind for Islams og FN’s rettigheder, på forskellige punkter.
    Jeg går ikk op i Osama Bin Laden, jeg vil ikke sige om han er en ægte eller falsk muslim, det er op til Allah at bestemme. Nogle af de ting, han har gjort er yderst umenneskelige, og det er jeg trikt imod, kan jeg sige.

    Og ps: før vores profet swt. døde, må gud være med ham, sagde han tre gange i sin sidste fredagstale ”Jeg påbyder jer at tage jer af kvinderne, jeg påbyder jer at tage jer af kvinderne, jeg påbyder jer at tage jer af kvinderne”.

  10. Nassima, jeg vil stille dig et spørgsmål,og jeg forventer at du svarer ærligt.
    Hvordan eller hvorfor begyndte du at skrive på Hodjas blog?
    Spørgsmål 2:Kan du godt forstå at det folk der i rigtig mange generationer har befolket og udviklet det land der hedder Danmark vil bevare landet som det var/er?
    Kan du godt forstå at dig og dine trosfæller er fremmede i dette land der har sin egen historie der ikke er islams?
    Og kan du forstå at dette folk der ikke er blevet hørt om man vil have en islamisk indvandring begynder at modsætte sig at skulle byde sine børn at være dihmmier i eget hus og land?
    Hvis du kan må du også erkende at der vil være en del af den oprindelige befolkning der vil modsætte sig denne udvikling.
    Venlig hilsen og håb om at du må se guds lys og blive omvendt til den kristne tro’s frihed under ansvar.
    PB.

  11. Jeg kom tilfældigt ind på denne hjemmeside, efter en samtale over msn med én dreng fra min klasse. Han spurgte om hvorfor jeg gik med tørklæde, og om han nogensinde kunne se mig uden. Til det sagde jeg at han ikke kan, medmindre han var min bror, far, onkel eller mand. Så prøvede jeg at skrive tørklæde ind på google, for at se hvad der bliver skrevet om det, da han ikke vidste noget som helst. Tilfældigvis klikkede jeg ind på den her hjemmeside, og syntes at folk skulle have chancen for at vide noget om Islam, og spørge hvis der er noget der plager dem.
    jeg kan måske godt se meningen i at man vil bevare landet som det var, men ingen tvinger danskerne til at konvertere, de gør det jo helt af sig selv, så hvad er problemet. Vi har pligt til at præsentere og anbefale religionen, til dem som er interesseret. Vi kommer så ikke til at stå til ansvar, for de mennesker vi kender, som ikke fik at vide hvad Islam er og vil!!!

  12. Jeg kom tilfældigt ind på denne hjemmeside, efter en samtale over msn med én dreng fra min klasse. Han spurgte om hvorfor jeg gik med tørklæde, og om han nogensinde kunne se mig uden. Til det sagde jeg at han ikke kan, medmindre han var min bror, far, onkel eller mand. Så prøvede jeg at skrive tørklæde ind på google, for at se hvad der bliver skrevet om det, da han ikke vidste noget som helst. Tilfældigvis klikkede jeg ind på den her hjemmeside, og syntes at folk skulle have chancen for at vide noget om Islam, og spørge hvis der er noget der plager dem.
    jeg kan måske godt se meningen i at man vil bevare landet som det var, men ingen tvinger danskerne til at konvertere, de gør det jo helt af sig selv, så hvad er problemet. Vi har pligt til at præsentere og anbefale religionen, til dem som er interesseret. Vi kommer så ikke til at stå til ansvar, for de mennesker vi kender, som ikke fik at vide hvad Islam er og vil!!!
    Jeg forstod ikke hvad du mente med det sidste, sorry.

  13. Nassima, i koranen står der intet om at hun kun må bankes blidt, det er en sminket oversættelse, ligesom oversættelsen af sura 60.1 hvor man oversætter “vantro er værre end at slå ihjel” som “forfølgelse er værre end at slå ihjel”

    Ren sminkning!

    Det samme gælder sura 4. ayat 34.

    Yusufali i sin oversættelse tilføjer i parentes “slå dem blidt”. (“lightly”)

    Pickthal oversætter gladeligt med et direkte “pisk dem” (“scourge”)

    Shakir oversætter som “slå dem”. (“beat em”).

    Det skal siges at alle tre giver retten til at slå på basis af “frygt” alene for at konen er illoyal, utro, ulydig, hun behøver altså ikke at være konkret ulydig.

    her er en lille bestemt ikke udtømmende post om kvinders status i islam med lidt bedre gennemgang i vers 4.34:

    http://www.faithfreedom.org/forum/viewtopic.php?p=446104&sid=2f7f2f0d322d7b10abad67627820ea25#446104

    “Når kvinderne dør, kommer de gennem det samme som mændene.
    Kvindelige jihadister, kommer i direkte i Paradis.”

    Nå:

    ”Then I saw the (Hell) Fire, and I have never before, seen such a horrible sight as that, and I saw that the majority of its dwellers were women.” The people asked, “O Allah’s Apostle! What is the reason for that?” He replied, “Because of their ungratefulness.” It was said. “Do they disbelieve in Allah (are they ungrateful to Allah)?” He replied, “They are not thankful to their husbands and are ungrateful for the favors done to them. Even if you do good to one of them all your life, when she seems some harshness from you, she will say, “I have never seen any good from you.’ ” Bukhari 7.62.125

    En autentisk hadith fra din profet.

    “Jeg går ikk op i Osama Bin Laden, jeg vil ikke sige om han er en ægte eller falsk muslim, det er op til Allah at bestemme. ”

    Nej din indre moral siger han er forkert på den, men din viden til koranen og hadith tvinger dig til at være åben for muligheden at han er en muhajedid, en der kæmper fuldt med sit liv og sin ejendom, dermed det største en muslimsk mand kan blive.
    Underforstået du har pantsat din moral til gengæld for nogle 1400 år gamle ord nogle næsten lige så gamle bøger.

  14. I øvrigt, just in case du forsøger at overse denne her 🙂

    Vil jeg lige tildele den en seperat post

    Fra koranen:

    37:22 (And it is said unto the angels): Assemble those who did wrong, together with their wives and what they used to worship
    37:23 Instead of Allah, and lead them to the path to hell;

    Fik du den? Hvis du ikke finder dig en god from muslimsk mand som ender i paradis, må du bare følge ham til helvede – du er jo hans ejendom.

  15. Nassima,tak for dine ærlige svar.
    Nej jeg forstår godt du ikke lige forstod min sidste bemærkning i # 14, det var nok også mest ment som en venlig provokation.
    Jeg vil afslutte med at sige at jeg virkelig håber at der må ske en sameksistens folk og religioner imellem i europa, for ellers går vore børn hårde tider imøde.
    Venlig hilsen
    PB.

  16. Jeg kan ikke finde det i Koranen, jeg ved ikke hvem der har oversat dem. Folk i disse dage oversætter som de vil. Og nej, hvis Allah har befalet at kvinden skal bankes hvis hun ikke vil have sex med manden, vil jeg overhovedet ikke være flov over at sige det. Men det jeg har læst og det de allerstørste videnskabsmænd og forskerer indenfor koranen har sagt, er det jeg vil sige videre. Desværre, følger man ikke bare sin mand sådan udenvidere i helvede. Hvem person skal stå til ansvar for sine handlinger i dommedagen. Det står i koranen i Sura Abbasa, at der ikke vil blive tænkt på nogen som helst, undtagen sig selv.
    Og ja det du har fundet dér, det er dem som med deres koner troede på andre end Allah. Det har intet med sagen at gøre. Desværre…
    og det med kvinderne. Allah lod vores profet swt. komme en tur til helvede, og se hvordan det virkelig er. Han så at den var fyldt med kvinder fordi det er dem som begår flest synder. (Sladrer, bagtaler, går bag mændenes ryg og er emegt jaloux, som fører til udførelse af meget onde handlinger.
    I koranen står der slå dem, der står hverken blidt eller pisk dem. Men som forskere har fudnet udaf med gode beviser, hadith osv, skal det oversættes, at de skal slås til de bliver overbevist …

  17. Dvs de skal slås blidt, hvis det er den SIDSTE udvej. Og læg mærke til, at de nærmest advares, ved at manden ikke skal snakke med dem eller dele seng med dem, til sidst er det tilladt at de bliver slået. (blidt). Man kan selvfølgelig altid sige at man oversætter det, men sådan er skal det ikke være. Der står i koranen at man må slå dem, hverken blidt eller piske dem osv..

  18. Til PB,
    I koranen står der at Kristne og Jøder er bogens Folk, fordi vi også har de samme profeter. Hvis ikke det var, at de hellige bøger blev ændret, ville der ingen grund være til at der kom endnu én profet. Og fordi vi er Bogens Folk, er det i Islam tilladt for én mand, at ægte én kvinde, som enten er jøde eller kristen.

  19. “fordi vi er Bogens Folk, er det i Islam tilladt for én mand, at ægte én kvinde, som enten er jøde eller kristen”

    Yep men det er ikke tilladt dig at gifte en kristen mand, for barnene får religion efter manden, ergo hvis du gifter dig med en kristen mand bliver børnene kristne.
    Hvis en kristen kvinde gifter sig med en muslimsk mand, bliver børnene muslimer, derfor er det ok.

    Der står heller ikke noget om at man må slå kvinder som sidste udvej, der står ved mistanke og mistanke alene.
    Det er at sminke virkeligheden.

  20. Jeg gider ikke at blande mig i denne debat – jeg er ikke det der ligner korankyndig.

    Men jeg har sådan en lyst til at sige til dig – Nassima – at jeg synes at du er modig, når du stiller dig op et sted som her og forsvarer din tro. Jeg har svært ved at forstå dine holdninger, men “almindelige” danskere og muslimer trænger til at debattere MED hinanden i stedet for OM hinanden.

  21. Der står nu dem som handlede forkert, Ibn Kathir nævner feks. dem som drikker alkohol.
    Pointen er stadigvæk at konen ryger med i helvede, så find du dig hellere en god muslimsk mand! Som ikke er en hykler.

    “det er dem som med deres koner troede på andre end Allah.”

    Ok jeg kan godt forstå at en muslimsk kvinde ikke må blive gift med mig, hun ryger jo i helvede for jeg tror ikke på allah.
    Jeg har nemlig et indre moralsk kompas der er styret af kærlighed og retfærdighed, ikke af hvad en 1400 år gammel charlatan sagde og gjorde.

    Synes du det er retfærdigt at folk ryger i helvede for at ikke lige tro på allah og hans profet?

    “037.022
    YUSUFALI: “Bring ye up”, it shall be said, “The wrong-doers and their wives, and the things they worshipped-
    PICKTHAL: (And it is said unto the angels): Assemble those who did wrong, together with their wives and what they used to worship
    SHAKIR: Gather together those who were unjust and their associates, and what they used to worship”

  22. “Allah lod vores profet swt. komme en tur til helvede, og se hvordan det virkelig er. Han så at den var fyldt med kvinder fordi det er dem som begår flest synder.(Sladrer, bagtaler, går bag mændenes ryg og er emegt jaloux, som fører til udførelse af meget onde handlinger.”

    Det gør så ondt i mig når en muslimsk kvinde selv siger sådan noget, feks siger at kvinder er kun 1/10 del værd af mænd som en palestinænsisk lærerinde gjorde det.
    Er det at være jaloux, sladder osv, virkeligt en værre synd end at slå ihjel, udøve og misbruge fysisk, tæske den kvinde som elsker en – for det gør kvinder også, bliver ved at elske.

    Det lyder ikke som >”allermest nådige” for mig. Mange af hans såkaldte slaver, er langt mere nådige og langt mere kærlige personer end denne allah.

    Gud for mig er ikke en der putter os i helvede, men en der giver os friheden til at skabe helvede og gøre os vores egne erfaringer for at til sidst vælge paradiset – alle som en.
    Hvad siger du til det ?

  23. Gud for mig er en der har ledt os og givet os en profet der kom og og fortalte os hvad der var sandt og forkert, givet os nogle love vi skulle overholde. Og lovede os paradiset, efter døden.
    MAN MÅ IKKE TÆSKE SIN KONE I ISLAM!!! det er SÅ forkert!!!
    Der er kun én grund til at gøre det, den omdiskuterede!!!
    alle de mænd der gør det SYNDER stort faktisk! Det er SÅ forkert. Det er dem som tror de bare kan gøre som de vil, fordi Allah gjorde dem stærkere fysisk og mentalt end kvinderne.

  24. “Allah lod vores profet swt. komme en tur til helvede, og se hvordan det virkelig er. Han så at den var fyldt med kvinder fordi det er dem som begår flest synder.(Sladrer, bagtaler, går bag mændenes ryg og er emegt jaloux, som fører til udførelse af meget onde handlinger.”

    Det gør så ondt i mig når en muslimsk kvinde selv siger sådan noget, feks siger at kvinder er kun 1/10 del værd af mænd som en palestinænsisk lærerinde gjorde det.
    Jeg forstår ikke hvor du vil hen med det her… Hmm, jeg er en muslimsk pige på 16 år, jeg vil ikke sige at jeg er en mester i Islam, men jeg kan ikke lade være med at blive irriteret over at Islam fremstilles så FORKERT!! og at man binder muslimerne og islam, med alt det der teoror, og hva ved jeg …
    Bare fordi en ”muslim” gør det, betyder det ikke at alle er sådan…
    Vi diskuterede i min klasse på gym, det med at én mand måtte have flere koner. De kendte simpelthen ikke den rigtige grund til det, og troed p ådet medierne og aviserne og alle andre siger… det er vildt langt ude, at Islam ikke får én chance for at vise hvad det virkelig er!!

  25. “MAN MÅ IKKE TÆSKE SIN KONE I ISLAM!!! det er SÅ forkert!!!
    Der er kun én grund til at gøre det, den omdiskuterede!!!”

    Nu oversættes hendes overtrædelser ikke som utroskab, men som illoyalitet, ulydighed, for utroskab findes der jo allerede en straf som består af stening!

    Altså taler 4.34 om noget helt andet, nemlig mandens overhøjhed over kvinden og hendes totalt lydige underordning under ham!
    Pickthal har oversat straffen som Pisk hende, uden at rødme, for det er det der står.

    Her kommer lidt fra IBn Kathir tafsir – den mest anerkendte kommentar til koranen, her er hvad han har at sige:

    “(As to those women on whose part you see ill conduct,) meaning, the woman from whom you see ill conduct with her husband, such as when she acts as if she is above her husband, disobeys him, ignores him, dislikes him, and so forth. When these signs appear in a woman, her husband should advise her and remind her of Allah’s torment if she disobeys him. Indeed, Allah ordered the wife to obey her husband and prohibited her from disobeying him, because of the enormity of his rights and all that he does for her. The Messenger of Allah said,

    (If I were to command anyone to prostrate before anyone, I would have commanded the wife to prostrate before her husband, because of the enormity of his right upon her.) Al-Bukhari recorded that Abu Hurayrah said that the Messenger of Allah said,

    Ibn Kathir konkluderer så at der kun er tale om at må slå dem let:

    “(beat them) means, if advice and ignoring her in the bed do not produce the desired results, you are allowed to discipline the wife, without severe beating. ”

    Men det er klart at det for nogen kan være svært at finde grænsen mellem let og svær, ikke sandt?

    Kender du dem med at “hvis man rækker en lillefinger til djævelen, tager han hele hånden.”

    Den hadith han baserer “en klet gang stryg på” handler i øvrigt om et konkret tilfælde, hvis konen lader en anden mand som hendes ægtemand ikke stoler på træde over måtten i deres hus.

    4.34 nævner stadigvæk intet om det skal være “en let gang tæsk”
    Som sagt pickthal oversætter det direkte som pisk hende – det er svært at gøre mildt.

  26. Jamen stadigvæk, står der kun slå hende!!! Det er stå hverken blidt eller hårdt. Det er det jeg prøver at sige, og få frem.

    “(beat them) means, if advice and ignoring her in the bed do not produce the desired results, you are allowed to discipline the wife, without severe beating. ”
    Her siger han blidt

    Den anden mener det er pisk!

    Men intet kan bevises. Der står intet andet ord der støtter måden at gøre det på…

  27. Nassima, du og så mange muslimer er dejlige mennesker som bare er lidt udviklinghæmmede pga. af nogle 1400 år gamle bøger.

    Jeg forstår udemærket at i ikke vil sættes i bås med terrorister, et eller andet sted har i stadigt det moralske kompas i brug – når det ikke lige direkte modsiges i koranen eller hadith.

    Problemet er bare terrorister baserer sig på koranen og hadith, de læser den typisk helt uden moralske skrupler. De gør intet for at forbipassere med skyklapper de ayats og hadith med ubehagelige implikationer.
    Tvært i mod de gør deres bedste for at leve op til hele pakken, “slå ihjel og blive slået ihjel” “kæmpe med deres ejendom og liv for allahs sag”.
    De kan ikke vente med at få deres specielle martyr status i paradis med de der 72 labre houris.

    Vi er nogle stykker tror en del mere på fornuft end ensrettet tro.
    Tror mere på frihed end kollektiv tvang.

    Men vi er godt klar at islam er andet end terrorisme, sig det ikke til nogen 🙂

  28. Tja 90% af kvinderne i Pakistan har fået tæsk, det er en HRW undersøgelse.

    Der er mænd som vil banke deres kone selv om det er strengt forbudt.
    Og mænd der aldrig ville gøre om de så selv fik tæsk hvis de ikke gjorde det, og enkelte som ville få tæsk af deres kone hvis de forsøgte 😉

    Den første gruppe er størst og den anden gruppe er lille.
    Men den allerstørste er dem midt i mellem som kan påvirkes den ene eller anden vej.

    En masse millioner af kvinder får nu en gang tæsk på grund af netop 4.34.

    Det er ikke en påstand, det er dagligt fortsættende virkelighed.

  29. Jeg prøver bare at sige, at de mænd der tæsker deres koner ikke følger Islam, og bruger netop dette vers som undskyldning. Det er meget forkert af dem. Undertrykkelsen af kvinderne finder man også i så mange hjem, fordi det bare er gået igen generation efter generation, og sådan er det bare.

  30. Nassima: Du svarer ikke på, om du først og fremmest er dansker – eller om du først og fremmest er muslim.

    Sætter du shariah over Danmarks love?

    Hvad synes du om 11. september?
    Er det rigtigt, at de muslimer, der døde i World Trade Center blev martyrer?

    Er Osama bin Laden ‘allahs løve’?

    Osama siger, at han vil kæmpe ‘indtil alle mennesker siger – der er ingen gud uden allah-‘. Går du ind for det?

    Har Osama ret indtil Al-Aqsa moskeen er befriet og de vantros hære har forladt Saudi Arabien?

    Må du have jøder og kristne som venner?

    Hvorfor er der så mange muslimer, der kalder deres drenge Osama (‘krigeren’)?

    Hvorfor siger du, at koranen er oversat forkert? Kan du old-arabisk? Hvor mange mennesker i verden kan læse old-arabisk? Hvor mange muslimer i verden kan læse koranen på din ‘rette’ måde?

    Islam og demokrati kan ikke forenes, det ved du godt. Mennesket må ikke sætte noget over allahs love, derfor gælder shariah og ikke demokrati.

    Og hvad angår menneskerettighederne, der glider du også udenom. Hvilke går du ind for? Islam og muslim betyder underkastelse under allah – og dermed opgiver du dine rettigheder som kvinde, dine menneskerettigheder og demokratiet. For allah står over det hele – er det ikke rigtigt?

    Går du ind for Al-Qaeda Al-Faquhia?
    Og det som følger deraf?

    Og sidst men ikke mindst – er Taqiya tilladt?

  31. Jeg er født og opvokset i Dk, men jeg er ikke dansker. Og jeg er muslim (stolt).
    Jeg går ind for Shariah, men ikke at den skal eksistere i Dk, da landet ikke er muslimsk.
    Jeg går ind for de danske love, selvfølgelig, jeg bor her jo.

    Jep de muslimer der døde i World trade centeret er martyrer, de blev jo dræbt!
    Om 11. sep. ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal mene. Ærligt er jeg meget misfornøjet med hvad der skete, det førte ikke til nogen sejr, kun mange tab af uskyldige menneskeliv. Jeg synes ikke godt om det.

    Nej overhovedet ikk, Osama Bin laden er ikke Allahs løve.

    Jeg vil ikke sige at det er rigtigt alt det han gør. Det er nogle meget slemme handlinger han udfører. Men at han vil kæmpe til alle siger der kun er én gud som er Allah- det er er jo det han vil. Jeg synes at han skulle starte det sted, hvor landet oprindeligt er muslimsk, og hjælpe de muslimer med at blive bedre muslimer. Ikke komme fx. til Amerika, hvor landet ikke er muslimsk, også prøve at gøre noget ved det dér. Og måden han gør det på- det går slet ikk!

    Har Osama ret indtil Al-Aqsa moskeen er befriet og de vantros hære har forladt Saudi Arabien? – her støtter jeg ham, det synes jeg at han har. Al-Agsa er et muslimsk helligt plads, det tilhører muslimerne, dér må han gerne gøre en indsats, og Saudi Arabien, det er der vores profet blev født!!!

    Jeg har da kristne venner/kammerater, ikke nogen jøder, men der er intet galt i at have det. Det bliver man ligesom nødt til, når man bor i DK.

    Mange muslimer kalder Osama krigeren, fordi der var én ven af vores kære profet swt. der hed det… Ligesom Asad (løve) osv…

    Jeg siger ikke at koranen direkte er oversat forkert. Men man kan ikke difinere ordet ”slå”, når der intet i verset står, som støtter måden det udføres på. Jeg mener at folk måske har oversat det som de ønsker det. Ingen stopper dem jo…

    Nej jeg kan ikke old arabisk, så jeg kan og vil ikke oversætte koranen. Frygter meget at gøre det forkert!

    Islam og demokrati kan ikke forenes, det ved jeg godt. Men når man ligesom bor i et demokratisk land, er man nødt til at acceptere det, som det er.

    Og jeg kan sagtens både gå ind for Shariah og demokrati, på hver deres punkter.

    Kvinder har rettigheder i Islam… Og igen kan jeg gå ind for Fn’s menneskerettigheder og Shariah. Men levede jeg i f.eks. Saudi Arabien, ville jeg dog være glad og tilfreds med at følge Shariah lovene…

    Jeg ved ikke meget om Al Qaeda, så jeg vil ikke sige noget om det. Jeg ved at de har udført terror-angreb osv, men ved ikke nok om det, så jeg kan give én mening.

  32. Nå ja men Danmark er jo muslimsk den dag det har muslimsk flertal, den dag kan hurtigt komme, bare titusinde om året de næste 50-70 år eller 20000 de næste 30 år, en de facto dobellt fødselsrate, hvilket muslimerne isoleret har.
    De udgør 75 % af de ikke vestlige indvandrere og efterkommere her.
    De ikke – vestlige indvandrere har født 3.2 gange så mange børn som de vestlige indvandrere.
    De ikke-vestlige indvandrere har som en gruppe der i 2004 bestod af ca 5.6 % af befolkningen født hvert tiende barn, altså 1.8 gange så mange børn som Danskere hvis 1.8 fødselsrate i øvrigt er trukket opad af selvsamme gruppe.

    Lad mig gætte, når muslimer udgør 50.0000001 % af den Danske befolkning, har de allerede smurt ærmerne op for at få indført sharia.
    Nej rettelse, angiveligt langt før de faktisk har nået 20-30 % er de i fuld færd med at få indført sharia fordi de
    1. Har bildt sig selv ind at de er næsten 50 %
    2. De regner med at vi ikke vil gøre den store modstand, det er jo demokrati og de er ( næsten ) flertal.

    Ellers Nassima, husk dit indre moralske komaps er vigtigere end 1400 gamle ord.

    At så mange muslimer hænger fast i Bin laden dyrkelsen er ikke godt, at de ikke kan acceptere Israels eksistens, for dig drejer det sig om Aqsa moskéen, for islamisterne drejer det sig om at udslette israel, dette fører til krig en dag og det er ingen tjent med, men menneskeheden insisterer i sin dårskab og har ingen sand medfølelse.
    Menneskeheden kender ikke Gud, men de kender alt til at skabe helvede for hinanden.
    Det med Charlatan forstår du nok en dag, lige som de fleste muslimer – for sent!

  33. Jeg forstår stadig ikke meningen med det Charlatan – og hva mener du med for sent!??..

    Hmm, jeg kan jo ikke være imod at DK bliver islamisk, jeg er jo selv muslim…

  34. Samtidig er der kommet en helt anden opmærksomhed på verdenssituationen. Når man pludselig har et altomfattende alternativ tør man med ét stille de spørgsmål man altid prøver at slippe udenom: Er globaliseringen, som udpiner jordens ressourcer, forurener den og sulter 50,000 mennesker ihjel i døgnet, en retfærdig økonomi? Er det demokrati, når Maersk kan omstøde en folketingsbeslutning ved at true med at flytte sine aktiver til udlandet? Er humanisme, som kun gælder for nogen, og kun de situationer hvor man kan få økonomisk gevinst, ikke i realiteten nihilisme? Det er ikke for sjov de gerne vil have sekulariseret islam – muslimerne skulle jo nødig slagte den nye tre-enige guldkalv, globalt humanistisk demokrati. I 2050 ligger 75% af alle jordens tilbageværende ressourcer på islamisk territorium. Krig mod terror? Næppe. Realpolitisk nihilisme, jo, mon ikke. Jo, gud er skam død, gud på korset er død, gud tre-i-eneren er død, gud, magthavernes spytslikker, er død. Der er ingen gud, undtagen Allah, og Jesus og Muhammad er Hans Sendebude.

  35. heej..Er selv 16 år og muslimsk.
    nassima, der er mange mange piger der bliver tvunget til tøreklæde.
    Kan slet ikke forstår du beskytter det, med at mænd har lov, til at slå kvinder, hvis de ik har lyst til sex? Vi er sku ikke deres sexdyr? Og tørelædet er jeg imod, men hvis man selv vælger det er det ok..Men Mænd må sku bare lære at styre deres FUCking PIK!! muslimske mænd tror piger uden tørelæde er Billige? Hvor latterligt er det ik?
    Islam er næsten kun for mænd, personligt kan jeg kun lide lovene der forbyder sex før ægteskab, og ramadanen..meget er kvindeundertrykne, sys jeg..

    hmm.Kan ike forstå, det med at hvis, fx en muslimsk pige er urto, og hun nægter det, skal hun have 4 vidner, men en mand kun 2? Hvorfor er det sådan? ka du svare på det?:P Vil gerne vide det.

  36. Hej
    Jeg er en Iraner.
    jeg tror på religioner kom de ikke fra Gud eller Allah, de er noget forskellig historier vi mennesker har skabt det for os selv selv. Tænk hvor mange sand ligger på Jordens strander, vi har ligeså mange stjerner ligesom vores egen Sol i den stor verden, og nu tænk godt et eller andet vi alder den Gud, som vi mennesker er ikke klog nok til, at forstå den vil sende en med en slags religion til os på den lille Jorden?!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! No I dont think so.
    j

4 Trackbacks / Pingbacks

  1. Hodjas blog » Tørklædedebatten raser i Ugeskrift for læger
  2. I Ugeskrift for Læger fortsætter tørklædedebatten | Hodjanernes Blog
  3. Muslimske tørklæder splitter befolkningen | Hodjanernes Blog
  4. Tørklædedebatten i Ugeskrift for Læger fortsætter | Hodjanernes Blog

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.