Totalt forvredet mediebillede i DR, TV2 mm om Israel og Gaza

2 Shares

Denne artikel har jeg tyvstjålet fra den korte avis, fordi den er så god 🙂

Jeg håber ikke de  eller forfatteren Svend Lindthart har noget imod det …

“De gode græd, og de onde lo.”

Ordene er Grundtvigs, men de er sørgeligt aktuelle i forbindelse med den danske presses dækning af begivenhederne i Israel og USA i den seneste tid. Det har været anskuelsesundervisning i, hvor underlødig og selviscenesættende en presse vi har. Hvis vi har den presse vi fortjener, så Gud nåde og trøste os!

Flytningen af den amerikanske ambassade.

Præsident Trumps beslutning om at flytte USA’s ambassade i Israel fra Tel Aviv til Vestjerusalem bliver af den danske presse udlagt, som var det Trumps suveræne og pludselige beslutning. Det er lodret forkert. Det er den amerikanske kongres, der i 1995 med et stort flertal vedtog ”Jerusalem Embassy Act”. De allokerede de nødvendige midler og krævede, at præsidenten senest 1999 skulle effektuere beslutningen, men Clinton og Obama veg begge tilbage, fordi de frygtede, at flytningen kunne skade fredsprocessen.

Da Trump kom til, skar han igennem. Der var ingen fredsproces, og der var derfor heller ingen grund til endnu engang at udskyde Kongressens beslutning. Så meget mere som ambassaden placeredes i Vestjerusalem, der også før 1967 krigens besættelser havde tilhørt Israel.

Men iflg TV2 og resten af den danske presse var Trumps beslutning et ondsindet anslag mod palæstinenserne og deres krav på Jerusalem. Argumentet er på månen, men det forhindrede ikke medierne med Steffen Jensen og andre såkaldte eksperter og seniorforskere i at skildre beslutningen som et angreb mod fredsprocessen og palæstinenseres rettigheder.

Det ville have været velgørende, hvis journalisterne i stedet for markedsføre sig selv som godhedens forsvarere havde bragt et indslag, hvor man på et nuanceret og reflekteret grundlag forklarede, hvorfor USA’s flytning af ambassaden til det gamle Vestjerusalem på ingen måde anfægter palæstinensernes krav på Vestbredden og i Østjerusalem.

Men danske mediers journalister og kommentatorer har ikke noget ønske om en sådan nuancering. Her skildres tingene tvangsmæssigt sort-hvidt, og heldigvis for journalisterne hører de til godhedens og de frelstes flok.  Måske de skulle gå i kloster?

Velgørende ville det også have været, hvis de i deres redegørelse havde fundet plads til at forklare, hvad der mon kan være grunden til, at arabiske stater som Saudi-Arabien, UAE, Bahrain og Qatar ikke har protesteret over ambassadeflytningen. De nærmer sig i stedet Israel, for iflg dem udgør Iran regionens største trussel.

Men den indsigt og forståelse kolporterer danske medier ikke. Og det er en skam, for det ville give os en helt anderledes indsigt i det, der i dag er regionens hovedproblem: Hvordan skal vi forholde os til Iran?

Endelig ville det også have klædt vores presse, hvis man havde fundet plads til, at Trump er på vej med en fredsplan: sandsynligvis en to-statsløsning, der giver palæstinenserne rettigheder i dele af Østjerusalem.

Forklaringen på tavsheden er sandsynligvis, at ambassadeflytningen og fredsplanen er udtryk for en afbalancering, der gør det sværere at skildre palæstinenserne som rene ofre, og dermed er den mindre interessant, for derved kom pressen i den situation, at det blev vanskeligere at dæmonisere Trump som  selve det ondes åbenbaring.

Trumps opsigelse af Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA) fra 2015

Hvis man kommer for skade ved et middagsselskab siger, at man synes, at Trumps politik i Mellemøsten markerer et forfriskende brud med Obama, så er det som at slå en fis ved hoffet. Iflg den gældende bevidstløsheds stemme er præsident Trump både dum og ubegavet, og den, der siger andet, skal i den sorte gryde.

Men når det forholder sig sådan, så følger det med logisk konsekvens, at hans opsigelse af JCPOA selvfølgelig var en dumhed. Og det går vi så huldsaligt smilende rundt og bekræfter hinanden i. Vi lader os ikke forurolige af, at præstestyret frit kan udvikle fremføringsmidler, at de fortsat har en atomindustri, og at de har et erklæret mål om at udfordre både Israel og den traditionelle sunnimuslimske arabiske verden.

Man kan derudover uden besvær argumentere for, at Obamas politik i Mellemøsten var en katastrofe, fordi den overlod Mellemøsten til Irans proxykrigere og Syrien til Rusland. Men hvis det altså er sådan, at det forholder sig, var det så ikke fuldt berettiget, at Trump opsagde aftalen?

Det skuffende er her, at pressen ikke har problematiseret, om det virkelig er i vores interesse, at Iran sammen med Tyrkiet og Rusland nu dominerer Mellemøsten?


En læserkommentar til artiklen  i den korte avis har dette meget interessante forslag !


Her er en anden artikel, der er værd at læse

og her et relevant faktum:

 

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*