Valget er et skæbnevalg

Lad dig ikke narre! Partierne vil helst snakke udenom.

Socialdemokraterne vil snakke pension, Venstre vil snakke sundhedsreform, de Konservative vil snakke grønt – og alle vil snakke klima. Snak, snak, snak.

Valget handler om indvandring, islam, demografi, Danmark, EU og Grundlov.

Det er et skæbnevalg, uanset hvor meget politikerne prøver at snakke udenom. Indvandringen til Danmark har været så voldsom, at antallet af danske nyfødte flere steder i landet er mindre end antallet af udenlandske nyfødte. Altså et flertal af udenlandske nyfødte. Lyngby—Tårbæk kommune er blot et af flere eksempler, hvor der i 2018 var flere nyfødte med udenlandsk baggrund end danske nyfødte.

Hvis man fremskriver udviklingen, vil det alt andet lige ske for hele landet om 22 år. Derefter vil danskerne for tid og evighed blive et mindretal i eget land. Så er det for altid sket. Det Danmark, der har overlevet som vores hjemland i tusinder af år, bukker under.

Det kan vi takke politikerne for. De har ikke forvaltet deres allervigtigste opgave: At passe på Danmark.

Siden sidste valg – dengang Løkke lovede straksopbremsning – er gruppen med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget med næsten 70.000. Esbjerg har 72.000 indbyggere og er landets femte største. På de 3½ år, der er gået siden sidste valg, har politikerne altså ’importeret’ en by på størrelse med Esbjerg.

I alt er der nu en halv million indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Det svarer til indbyggertallet i Århus, Odense og Kolding – tilsammen vel at mærke. Og så er 3. generation ikke engang talt med.

Mellem hver syvende og hver ottende i Danmark er allerede i dag ikke-dansk i betydningen ’har danske rødder’. Hver tolvte har ikke-vestlige rødder.

Danmarks Statistik har en prognose, der rækker frem til 2060, altså fire årtier fra nu. På det tidspunkt vil hver fjerde indbygger i Danmark være enten indvandrer eller efterkommer i første led. Altså hver fjerde.Den situation er så alvorlig, at alle beskyldninger om fremmedhad og racisme må standse. Tallene lyver ikke, og de kan ikke benægtes. Sådan ser virkeligheden ud i Danmark op til det valg, som er sidste chance for at vende udviklingen.

Nye Borgerlige har de tre ufravigelige krav for at pege på en statsminister: Asylstop, kriminelle udlændinge ud af landet og selvforsørgelse for alle udlændinge senest efter to år i landet.

Målet er helt klart: Indvandringen skal ikke alene standses, der skal også ryddes op efter de sidste årtiers indvandring, og vi skal have vendt strømmen, så vi får en nettoudvandring af de udlændinge, der ikke vil Danmark noget godt.

Det er derfor, det er et skæbnevalg. Det er Danmarks og danskernes skæbne, der er på spil.

Poul Højlund på Facebook

9 Kommentarer

    • Jo, men det hjælper jo ikke ret meget – at de skyldige stilles til ansvar.

      For os her i vort lille land drejer det hele sig om, hvad vi gør for at sikre landets overlevelse – vore børns fremtid. Men vi må nok erkende, at løbet er kørt. Først og fremmest fordi vi bliver dummere og dummere dag for dag. IQ styrtdykker – og det uanset hvad politikerne siger. Hvis man ellers interesserer sig for hvad vi skal leve af, så ser man, at der ikke kommer nye virksomheder af værdi, og at de tilbageværende stadig skrumper.

      Det skyldes selvfølgelig tildels udbredt dovenskab, men i langt højere grad at befolkningen har lavere og lavere IQ. Hvis vi ikke får den daglige indsprøjtning af højintelligente der kan få idéerne til løsning af verdens problemer, så går vi til grunde, og der er flere årsager til, at vi ikke gør det. Dels fjerner lighedsideologien alt initiativ, men langt værre er det, at det er lav-IQ’erne, der får mange børn, og denne ulykke har vi så suppleret med import af ekstremt lav-IQ folk fra mellemøsten og Afrika.

      Der er kun en kur: Stop for al import af brune og sorte, sørg for, at de der er her, rejser og beløn høj-IQ’erne for at få flest børn. Det tror jeg ikke, at gennemsnits janterne vil være med til. De hader mennesker med evne så meget, at de gerne selv går i graven, for at slippe af med dem. 🙁

      • Det er ikke et spørgsmål om hudfarve, bemærk venligst det, og lad venligst venstrefløjen om at være de racister, de jo vitterlig er.
        Politikerne har ganske rigtigt travlt med at positionere sig forud for folketingsvalget. Venstre har via opinionsundersøgelser og fokusgrupper ment at have fundet sig en overkommelig og sikker niche i en reformation af sundhedsvæsnet. Socialdemokratiet har sådan lidt mere hu-hej kastet sig over de i fremtiden bedrøveligt sene pensionsaldre. Nogen særlig substans i forslaget når de næppe at finde før valget, ligesom Løkkes sundhedsudspil nok heller når at blive færdigbehandlet. Dansk Folkeparti vil endnu en gang prøve at fremstå som strammere på indvandringsområdet.
        Realiteten er at den førte politik i de seneste fyrre år har bragt Danmark nærmere og nærmere det islamistiske kalifat. Befolkningsudskiftningen er godt igang: Antallet af muslimer i vores land er nu omkring en halv million, og tallet vokser hurtigt. For hvert nyfødt dansker øges indbyggerantallet for tiden med ca. fire muslimske børn eller voksne, så udviklingen går stærkt.
        Politikerne ved det. De ved det allesammen. Men de vil ikke gøre noget ved det. Nogle finder tilmed udviklingen ønskelig.
        Du kan få halalvarer alle vegne (og hvis du ikke ønsker halalvarer, er det bare surt show, for lovgiverne vil ikke indføre mærkning af varerne). Der er immer velvilje både hos politikere, presse og kirke, hvis en gruppe troende ønsker sig en moské, en særlig svømmetime med forhæng eller et bederum.
        Politikerne ved det. De ved det allesammen. Men de vil ikke gøre noget ved det. Nogle finder udviklingen uundgåelig.
        Det hedder sig at de ikke kan gøre noget ved det, men de lyver. De henviser undskyldende til de bindende konventioner. Men konventionerne skalter og valter de selv med efter forgodtbefindende: Siden Dyremoses dage som finansminister har Danmark ikke overholdt Wienerkonventionen om landtrafik, og så længe politikerne tillader ikke-medicinsk begrundet omskæring, overtræder de selv samme politikere groft Børnekonventionen. Som yderligere tegn på en politisk despekt for konventioner måtte Lars Løkkes Venstreregering i 2016 absolut lovgive helt i modstrid med Europarådets konvention fra 1963 om begrænsning af dobbelt statsborgerskab: Lars Løkke indførte såmænd mulighed for dobbelt statsborgerskab til danskere!
        Og lige nu forsøger de så allesammen at snakke om noget andet. Lad dem ikke slippe afsted med det.
        Politikerne burde kun have én altoverskyggende hovedopgave i de næste fyrre år: De skal få skovlet islam ud af landet igen, helt ud, ikke en éneste koran skal efterlades, og det kan kun gå for langsomt.
        Vi vil gerne have det Danmark, vi kendte, tilbage igen, og det er politikernes opgave, det er dem der trods 1400 års dårlige erfaringer med islam, lukkede skidtet ind i landet. Nu må de lukke det ud igen.
        Politikerne ved godt at vi er inde i en gal udvikling. De ved det allesammen. Men de tror de kan overleve politisk ved at lukke øjne og øre og tale om noget andet. Lad det ikke ske.

        • Hvis det er racistisk at påpege fakta, ja så er jeg racist, og med største glæde. Jeg vil ikke aflive dem, eller på anden måde udsætte dem for ondskab, men det er et faktum, at de trækker os ned i sumpen, og at vore politikere intet gør for at redde os.

          Vi kan ævle løs om islam, men når vi ikke erkender, at islam er et symptom på lav iQ, så går det bare i samme retning – aht.

  1. Det kommende valg er desværre ikke et skæbnevalg, for det er ligegyldigt hvem der “vinder valget”, rød eller såkaldt blå blok, for forskellen er ens.
    Og selvom “posen rystes lidt”, så er indholdet jo desværre stadig samme.

    Der er ikke en eneste statsmand eller statskvinde imellem; der er ikke een eneste der rager blot lidt op over flokken.
    Det er allesammen ligegyldige triste levebrødspolitikere uden selvstændig mening, og mange af dem er uvidende unge uden erfaring med det virkelige liv uden for Christiansborg.
    Hvis man ser lidt seriøst på det, så er det ufatteligt at det er lykkedes Danmark at samle så mange ubegavelser på eet sted.
    Så ved det kommende valg bliver der kun byttet lidt rundt på navnene, politikken vil forblive den samme, – ingen af dem har noget at byde ind med.

    • Vi er nu – hvad angår ubegavelser – endnu ikke så flot kørende som i Sverige. Heldigvis. Hinsidan findes ikke andet (uden for SD, naturligvis).

  2. Hvor er point of no return? Det er ikke noget vi kan ændre. Vi kan håbe på, at det ikke er overskredet.
    Når det punkt er overskredet, forsvinder Danmark, som vi kendte det, med sikkerhed per demografisk automatik. Demografi er skæbne ! 🙁

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.