Det skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra
Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.
I mellemtiden har Putins ”specielle militære operation” udviklet sig til en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland. Det var næppe, hvad den russiske diktator havde planlagt, men krige går sjældent, som de politiske og militære chefer har tænkt sig.
Vladimir Putin bærer det endelige ansvar for dette slagteri, men i den virkelige verden kan vi ikke bruge moralske overvejelser til andet end at græde. Vi må forholde os til, hvordan det går med krigen. Og det går ikke godt for Ukraine.
Denne bedrøvelige udvikling har fået Biden-administrationen til at optrappe sin større til Zelenskij. Først ville Washington bare give Ukraine penge og ammunition. Senere blev det til kampvogne og fly, og nu har USA besluttet at forsyne ukrainerne med klyngebomber, der er så grusomme, at de er forbudt i hundrede lande.
Putin vil givetvis svare igen med lige så grusomme metoder.
LÆS OGSÅ:Det er ikke synd for Zuckerberg
Og da Ukraine-krigen nu er blevet en amerikansk krig, kan det være nyttigt at huske på, hvordan det er gået med amerikanske krige siden 1945.
Kendsgerningen er, at USA har tabt hver eneste større krig, som landet har kastet sig ud i. Prominente eksempler er Korea-krigen, hvor det ikke lykkedes at nedkæmpe de russisk-støttede kommunister. Vietnam-krigen endte med, at USA måtte trække sig tilbage med halen mellem benene – og erkende, at godt 50.000 amerikanske soldater var døde for en dødfødt indsats. Senere kom USA’s mislykkede militære interventioner i Afghanistan – der endte med talebanernes sejr – og Irak, hvor alt er som før, de amerikanske tropper skulle sikre ”demokrati” og ”frihed”.
Den amerikanske regering har åbenbart ingen anelse om, hvordan Ukraine-krigen skal ende. Et flertal af de republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus krævede for nyligt, at Biden skulle fortælle, hvilke strategiske mål, han har med at kaste nye milliarder og stadigt flere våben ind i Ukraine, men forslaget blev nedstemt.
Det kunne være gavnligt, hvis den danske regering ville forklare, hvilke mål den har i Ukraine. Frederiksen og Løkke vil sikkert svare, at krigen skal ende med en ukrainsk sejr – uden at fortælle, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.
Taget herfra
Hold da op for en gang vrøvl.USA og lammehalerne i Nato bærer ansvaret for krigen og slagtningen af hundredetusinde af unge mænd ved konstant at forsyne Ukraine med våben og penge.
Samtidig fik USA via UK overtalt Ukraine til at annullere den fredsaftale, som blev underskrevet sidste forår.
Demokraternes russerhad driver denne vanvittige krig, som stopper den dag våbenhjælpen ophører.
Målet for krigen er at slå så mange russere ihjel som muligt og kæmpe indtil sidste ukrainer.
Ingen har nogensinde slået Rusland på hjemmebane og USA lider et smerteligt nederlag igen.
Rusland har noget så sjældent som en præsident, der elsker sit land, det er vi ikke forvænt med i vesten.
25% af det vestlige isenkram der blev leveret er allerede smadret. Braset lokaliseres af en drone og få sekunder leverer russerne en artilleriregn. Vores såkaldt avancerede kampvogne smadres også af billige russiske skodamisiler. Ukrainerne foretrækker klogt nok at bevæge sig rundt på gåben ved fronten fremfor, at blive ristet i en kampvogn eller pansret mandskabsvogn. Et stort slagtehus er hvad det er for ukrainerne. Vesten kan prygle gedehyrder og kameljockeyer med rimeligt resultat. Uden for vesten er nato totalt til grin med deres elendige hundedyre isenkram.