“Danske medier har Trump på hjernen” + Vaccinerne – ”den største forbrydelse jeg har set”

Her er to artikler af Lars hedegaard 🙂

Taget herfra

De danske medier er ude af stand til at fortælle om amerikansk politik uden at lyve og fordreje, og det er rigtig grimt at lyve, som Pippi Langstrømpes ven Annika bemærkede. Således har TV2 netop offentliggjort et Ritzau-telegram med overskriften

”Selverklæret antiwoke-ideolog tager kampen op mod Trump”.

Der er tale om den succesrige forretningsmand og forfatter Vivek Ramaswamy, som ganske rigtigt netop har bekendtgjort, at han stiller op som republikansk præsidentkandidat. Det skete under et interview på Fox News, hvorunder han ikke omtalte Donald Trump med et ord. Derimod anførte han adskillige grunde til, at han kandiderer:

Han vil bl.a. gøre op med ”affirmative action”, det system, der giver særbegunstigelser til udvalgte minoriteter, og han vil tilbage til et system, hvor mennesker belønnes for personlige kvalifikationer og indsats – og ikke for at tilhøre en bestemt gruppe.

Ramaswamy går også til kamp mod klima-ideologien, som han betegner som en ”sekulær religion”. Han vender sig mod woke-ideologien og vil forsvare ytringsfriheden. Der skal også gøres op med formålsløse krige. USA skal i stedet koncentrere alle kræfter på at befri sig fra den økonomiske afhængighed af Kina. Ramaswamy vil også indsætte det amerikanske militær ind mod de mexicanske narkokarteller og sikre USA’s grænser. Først og fremmest vil han styrke bevidstheden om, hvad det vil sige at være amerikaner. Det skal være ”Amerika først” hele vejen, og det indebærer, at man skal imødegå det statslige bureaukratis bestræbelser på at kontrollere borgerne.

Altså et temmeligt omfattende politisk program, som TV2 og Ritzau sammenfatter med den konstatering, at han vil tage kampen op mod Trump. Sådan kunne man også beskrive dansk politik: Politikere med et andet program end Mette Frederiksen, tager kampen op mod Mette Frederiksen. Det er nemt at være journalist i dag.

Ritzau og TV2 anser tydeligvis Ramaswamy for at være en skummel og farlig person – det er enhver republikaner, der nægter rette ind efter ordrer fra det stadigt mere rabiate demokratiske parti. De to danske medier kan derfor også citere venstrefløjsorganet Politico for, at han er “selverklæret intellektuel godfather i antiwoke-bevægelsen”. Vi husker Godfather fra filmen, og han var ikke sød.

Og for yderligere at understrege, hvor modbydelig Vivek Ramaswamy er, giver Ritzau/TV2 denne definition af woke: ”Udtrykket “at være woke” kan oversættes til det danske ord “vågen” og betyder som regel en øget opmærksomhed på social og racemæssig uretfærdighed.” Hvis man er anti-woke, er man således per definition modstander af social og racemæssig retfærdighed.

Bortset fra det betyder woke ikke vågen. Det hedder på engelsk awake. Woke er gadeslang og står nu for den såkaldte cancel-kultur, som bl.a. går ud på at benægte de biologiske skel mellem mænd og kvinder, indoktrinere børn til at få foretaget medicinsk og kirurgisk kønsskifte, anbringe mandlige voldsforbrydere i kvindefængsler, opdrage skolebørn til at hade USA og opdele dem i grupper efter race, som skal sættes op mod hinanden. Desuden skal man omskrive gamle bøger, så vi forskånes for fornærmende og farlige udtryk – som Orwell beskrev det.

Men det bliver alt for kompliceret for danske journalister. Så hellere holde sig til den gennemprøvede recept: Biden god. Trump ond. På den måde bliver det også meget nemmere for den travle dansker at følge med i amerikansk politik.

Taget herfra

og den anden om “vacinerne”:

Lars har et link til denne video med ED Dowd, som jeg bragte igår

Taget herfra

Ifølge Ed Dowd, som her interviewes af Tucker Carlson fra Fox News, havde USA sidste år en overdødelighed på 500.000, hvortil kommer over 3 millioner invaliderede og uarbejdsdygtige. Alt sammen noget, som Dowd tilskriver covid-vaccinationerne. Faktisk oversteg sidste års amerikanske overdødelighed USA’s samlede tab under Anden Verdenskrig. Samme overdødelighed ses i andre lande, hvis statistik Ed Dowd har undersøgt. Og det er kun begyndelsen, for de langsigtede effekter af vaccinerne vil få antallet af døde og skadede til at stige.

Dowd er ikke bleg for at kalde vaccinationerne en ”forbrydelse” og et ”folkemord”.

Så vidt Ed Dowd, hvis tal naturligvis er forsøgt dementeret af ”faktatjekkere”. Men hvis hans oplysninger står til troende, er det svært at se, hvordan nok så megen medietavshed og forsikringer fra myndighederne vil kunne lukke låg på skandalen.

Jeg skal ikke her gøre noget forsøg på at give et referat af dette faktaspækkede interview. Blot opfordre interesserede til at bruge en times tid på at høre det.

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. De danske medier og politikere er blevet sindssyge, så er den bare ikke længere.

    Det øvrige vesten ligeså.

    • Ja, det må være forklaringen. Der er tale om en mutation
      af den hundegalskabsvirus der angriber hunde. Men den
      særlige mutation som er udviklet af laboratorier i Ukraine
      eller Nordkorea, smitter politikere og gør dem rablende
      sindssyge. De mærker det ikke selv, men det gør deres
      omgivelser i form af krig, statsterror, magtgalskab,
      herskesyge, masseindvandring, co2 vanvid, falske pandemier,
      falske vacciner, ekstrem radikal ondskab og woke feminisme.

      “DK, Landenes svar på Titanic” har stillet diagnosen. Hvornår
      bliver der sengepladser nok, så de syge kan blive indlagt
      til behandling med psykiatri og store doser af anti-psykotisk medicin?

      • DØD OG MORD FORKLÆDT SOM SUNDHED, plus NØDSKRIGET FRA RUINERNE AF BLÅ BLOK, se artiklen hos Aamund, og fine links hos Fri diskussion..
        25. februar 2023 ved 14:15

        De samlede afsløringer af “pandemien”, af “vaccinerne”,
        af WEF og WHO m.m., beviser ud over al tvivl at mange
        af Vestens politikere er komplet iskolde og ligeglade
        med deres eget land og egne landsmænd. Deres håndtering
        af den såkaldte covid-influenza, de falske vacciner og
        deres nedbrydning af sundhedsvæsnet plus den igangværende
        folkeudskiftning plus korrumperingen af MSM, viser klart og tydeligt at de betragter den danske befolkning som unter-
        menchen og white trash, som de selv er højt hævet over.
        De er de værdige og fine, mens danskerne er de uværdige,
        ufine og værdiløse, som de ikke skylder noget, end ikke
        en smule hensyn eller medmenneskelighed, og da slet ingen
        form for respekt. Så alt med moral, ansvar, grundlov og
        pligt til at varetage det man er valgt til, er skrottet.
        Alt hvad man har lovet, smider man bare fra sig.

        Oveni forbereder man en lang række angreb på middelklassen,
        mindre virksomheder, landbruget, boligejerne og -lejerne,
        lønmodtagerne og der er ramt af sygdom, modgang, vold eller
        anden ulykke. De vanskeligt stillede skal ikke vente megen
        hjælp fra politikernes flertal. Man har trykt nogle ekstra
        pengesedler for at købe sig til vælger-sympati, men landet
        som helhed fortsætter kursen mod skrækkelige tilstande som
        dem i Sverige, England og Frankrig mv.

  2. TV2 og Ritzau: “Biden god. Trump ond” er deres gennemprøvede recept, skriver Lars Hedegaard. (Som i Orwells Dyregården eng. Animal Farm: “Fire ben godt, to ben ondt”! 🙂 )

    Tak til Lars Hedegaard. Han kan med rette sige “been there, done that”. Jeg læste for ½ snes år siden hans to bind selvbiografier*. Dem kan jeg anbefale til god nostalgi. De fortæller bla.a (for at fremhæve det for mig dengang mest overaskende): Han var lærer på Det Frie Gymnasium, i sine yngre dage ‘trotskist’og deltog i den trotskistiske internationale bevægelse, proforma konverteret til jødedommen, så han kunne blive gift med en pige fra en velhavende amerikansk jødisk familie, som han fik et barn med i Californien. LH fik – ifølge wikipedia – det hebraiske navn Avram Noah ben Avram (et navn, der gives til mandlige konvertitter). Den muslimske attentatmand, forklædt som postbud, der forsøgte at skyde LH, da han åbnede døren i sit hjem på Frederiksberg, vidste formodentlig ikke engang, at han teknisk set stadig var jøde! Han var jo aldrig konverteret ud af jødedommen, da han ikke tillagde det nogen betydning, da det var proforma in the first place.
    I 1987 blev han chefredaktør på Information. Store dele af Informations læserskare blev han uvenner med, da han støttede journalist Lars Villemoes artikler om Blekingegadebanden. Han var indtil 2014 formand for Trykkefrihedsselskabet.
    Lars Hedegaard var medforfatter til ‘I krigens hus : islams kolonisering af Vesten’ (med Helle Merete Brix og Torben Hansen). En bog der tidligt bragte sindene i kog især på venstrefløjen, fordi den beskrev den totalitære politiske ideologi, som fremgår af Koranen.

    *Verden var så rød mor. Erindringer 1942-1980. Ræven går derude, mor – Erindringer 1980-2011

Skriv et svar til Ivan Dybdal Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.