Groft sagt: Markedstrusler

Time efter time regnede oppositionens spørgsmål ned over statsministeren, da Folketinget onsdag eftermiddag drøftede, hvad kulturminister Brian Mikkelsens famøse mail til DRs bestyrelsesformand Jørgen Kleener skulle betyde.

Dvs. det var det samme spørgsmål hver gang, så underholdningsværdien blev hurtigt til at overse.

Statsministeren bedyrede, at regeringen på intet tidspunkt havde haft planer om at privatisere DR, og at den heller ikke havde ønsket at lægge pres på institutionen for at få den til at ændre sin nyhedsdækning. Heroverfor blev spørgerne fra S, SF og Radikale ved med at påstå, at det var lige præcis, hvad regeringen havde haft i sinde.

Et virkelig interessant spørgsmål var der derimod ingen, der kom ind på: Når det åbenbart forholder sig sådan, at DR føler sig truet af regeringen, hvorfor opfatter institutionen og den samlede opposition det så som en trussel at blive privatiseret?

Det måtte vel tværtimod være en befrielse at slippe for at have kulturministerens dårlige ånde i nakken. Tænk at stå i en situation, hvor ti regeringsfjendtlige studieværter kunne kappes og hundrede Ole Sippel’er blomstre.

Men problemet er måske, at der under normale markedsvilkår ikke ville være tilstrækkelig efterspørgsel efter studieværternes og Sippel’ernes tanker, og at kun licensbetalingen kan sikre deres fortsatte udbredelse.

Lars Hedegaard i Berlingske 22. marts 2007

3 Kommentarer

  1. At der kunne stemmes på personer og partier, der går ind for udbredt privatisering kunne være noget der hørte valgkampe og aktuel politisk praksis til.
    At have særskat under betegnelsen “licens” og “public station”-begrebet kunne være noget der hørte fortiden til.

  2. DR er en umulig konstruktion DR skal på den ene side være spændende og skal på den anden side være politisk neutral.

    Det nuværende DR, der er et partiorgan for de radikale er ikke acceptabelt som skatteyderbetalt medie.

    Det er i orden at medierne er kritiske overfor den til enhver tid siddende regering, men de skal også, være kritiske overfor oppositionen. Når DRR ensidigt vælger side til fordel for oppositionen, har de savet den gren over de selv sider på. At grenen i mange år har været pilrådden hjælper blot.
    Det er på tide at erkende det og nyordne mediepolitikken. DR skal derfor privatiseres.

    Regeringen skal ikke blande sig i mediernes redaktionelle linie, men de har også ret og forpligtelse til at reagere på usaglig og ensidig kritik.

    DRR(de radikales radio) bliver i sin nuværende konstruktion aldrig en troværdig spiller i demokratiet

    Er der behov for licensbetalte public service ydelser, må dette udbydes som en række enkeltopgaver og fordeles på flere uafhængige operatører. Det bør ske på en måde, der sikrer alsidigheden og troværdigværdigheden. Meget af den underholdning DR sender, kan jeg ikke se er en public servive opgave.

    Større produktioner af danske programmer både indenfor underholdning, kultur og videnskab kan det værre nødvendigt at finansiere over skat eller licens, men så skal DR ikke have eneret.

    De dygtige af DR medarbejdere, som der jo også er mange af skal ikke frygte ændringer, der vil også være bruge for dygtige mediefolk i en ny struktur.

    Brug derfor DR´s krise positivt.

  3. Er der et flertal i folketinget der stemmer for tildeling af midler til noget- herunder offentlige midler til at drive medier for- kan de tildele dem til sådanne under forskellige former strækkende fra nøje bestemt definerede formål til en blanco check.
    Privatpersoner og grupper kan tildele midler til medier på samme måde, bortset fra disse ikke kan udføre handlingen som en reel skattebetaling benævnt “licens”.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.