HÅNDBOG I STATSFINANSIERET KARAKTERMORD


Bo Østlund

22. august kl. 07.31 · 

HÅNDBOG I STATSFINANSIERET KARAKTERMORD

*

Dette opslag handler om journalistisk og filmisk metode og redelighed og tager IKKE stilling til Simon Spies, og hvad der skete fra 50-60 år siden – så dette er altså IKKE et forsvar for Spies eller det modsatte.

Bare for lige at få dét 100 procent på plads her fra en 66-årig mand med 47 års erfaring som journalist.

*

Men … de tre aktuelle programmer på DR1 er interessante, fordi de viser, HVOR let det er at manipulere med seerne og lave et vellykket og unuanceret karaktermord på en afdød person – som ikke kan tage til genmæle – ved hjælp af lydeffekter, klippeteknik og få, nøje valgte kritiske kilder, som går igen og igen og siger det samme igen og igen, med nøje udvalgte spørgsmål og klip fra de timelange interviews – og en i øvrigt eklatant mangel på kildekritik og kritiske spørgsmål til de interviewede.

Programmernes omdrejningspunkt er en gennemgående, meget kritisk figur – Anika Barkan – som kun var fem år dengang, aldrig selv mødte Simon Spies og ikke selv havde kontakt til sin halvsøster Heidi i de år, hvor Heidi som 17-årig blev ansat hos Spies, hvor hun var i to år.

Det bliver således Anika Barkans indignation baseret på HENDES private antagelser og HENDES private moral, som bliver hele omdrejningspunktet i serien.

*

Med til historien hører imidlertid, at Anika Barkan allerede i april 2014 producerede forestillingen ‘Heidi – en rejse til Helvede med Simon Spies’, fordi hun ønskede at bidrage med historien om, hvordan en af morgenbolle-damernes liv var.

Og en stor del af de nye udsendelser er tilsyneladende baseret på Anika Barkens research til forestillingen.

Anika Barkan lagde dengang i et interview med Ekstra Bladet ikke skjul på, at hun mente, at Spies på mange måder er blevet forherliget.

‘Jeg fortæller historien om min søster Heidi, fordi ingen tidligere har sat spørgsmålstegn ved Simon Spies’ hang til unge teenagepiger: Det var jo nærmest pædofili, for pigerne var kun børn’, lød det.

‘Heidi blev 25 år. Hun døde af aids. Og få måneder før sin død mistede hun sin ti måneder gamle datter. Hun døde også af aids. Hele Heidis historie er så forfærdelig og gruopvækkende tragisk og fortæller om alt det, man så igennem fingrene med dengang, fordi Spies var den den mediedarling han var’, fortalte Anika Barkan dengang til Ekstra Bladet.

Og B.T. skrev:

‘Selv om det i år er 30 år siden, Simon Spies døde, mener Anika Barkan, at det er på tide, at der sættes spørgsmålstegn ved idoliseringen af den legendariske folkeforfører og hans forbrug af mennesker. Meget unge mennesker. Som nu hendes egen søster.’

Heller ikke dette nævnes med ét ord i DR’s nye serie – og det havde måske for gennemskuelighedens skyld været fair og interessant for seerne, da metop Anika Barkan er seriens gennemgående, kritiske figur.

*

Jeg savner simpelthen en klar og ærlig varedeklaration.

Hvad er baggrunden for serien, hvilke agendaer – skjulte som åbne – har de medvirkende, hvorledes har den journalistiske metode været, og hvilke moralske dilemmaer har man haft undervejs.

Om nogen …

Når jeg læser DRs svar i kommentarsporene går kun én ting igen:

‘Vi har af gode grunde ikke kunnet tale med Simon Spies, og Janni Spies har ikke ønsket at medvirke’:

Punktum.

Og så har der åbenbart været frit spil og fri jagt.

*

B.T. skrev videre i april 2014:

‘Mit billede af Heidi var, at hun var glad, at hun havde et enormt overskud, altid var omsorgsfuld, når hun kom hjem. Jeg syntes jo bare, at hun var dejlig og skæg og altid kom hjem i det flotteste tøj’, siger Anika Barkan om søsterens år med Spies.

En ting, hun dog husker tydeligt, er følelsen i den lille familie af, at ham Spies var en flink fyr. For da moderen for guderne må vide hvilken gang var blevet forladt af en mand, syntes Simon Spies, at det var så synd for hende og hendes børn, at han forærede dem en rejse til Mallorca.

‘Vi havde aldrig været ude at rejse før, og nu skulle vi ned i varmen. Jeg var fem år. Han virkede som en rar mand. Sådan tror jeg også, at min mor tænkte. At hun var fascineret og draget af den verden, som han tilbød. At hun, som hele arbejder- og middelklassen, hoppede med på hans drøm om et andet samfund, der var drevet af lyst og nydelse’, forklarer Anika Barkan, som aldrig nåede at snakke med sin mor om, hvordan hun kunne ’overdrage’ sin teenagedatter i Spies’ varetægt, og som selv først mange år senere var i stand til at sætte søsterens år og funktion som morgenbolledame hos Spies ind i et noget andet perspektiv.’

*

Men kan halvsøsteren Heidis job hos Spies føres direkte sammen med Heidis død seks år senere efter et barsk liv?

I DRs nye dokumentarserie er der en meget slet skjult hentydning af, at storesøsterens job som ‘morgenbolledame’ skulle have ført til, at denne senere blev luksusprostitueret og senere stiknarkoman og døde af AIDS.

Dette kan dog på ingen måde dokumenteteres.

Men til gengæld bringes et meget uhyggeligt foto af den døende Heidi liggende i sengen.

Illustrationen er næppe tilfældig i denne dokumentar præget af dårlig journalistik og båret af følelsesporno.

*

Anika Barkan har således en mission – og det er på baggrund af hendes indignation, at DR har kontaktet de mange, mange tidligere Spies-ansatte, inden de fandt de få ansatte, som ville medvirke i programmerne.

DR fortæller selv, at de har talt med mere end 200 ansatte og har brugt mere end to år på dokumentaren – som alligevel ender med at bestå af meget, meget få medvirkende.

Fordi mere end 200 ansatte ikke har fundet anledning til at fortælle om deres job hos Spies som en traumatisk oplevelse.

Tværtimod.

DR har således haft en klar vinkling, som de ønskede at få bekræftet i dokumentaren – upåagtet at kun ganske få tidligere ansatte ønskede at bekræfte tesen, eller ville sige noget, som bekræftede den.

I kun som tredjehånds-beretninger uden skyggen af konkrete beviser.

Journalistisk hæderlighed?

Professionel og saglig journalistik?

*

Jeg har været i kontakt med tre tidligere ansatte hos Spies, som blev kontaktet af DRs samarbejdspartner Laud People. Et ungt selskab, som udvikler og producerer tv og indhold til tv-kanaler og virksomheder, og som efter egen hjemmeside ‘samler på landets dygtigste ideskabere og historiefortællere’.

Den ene fortæller, hvordan hun efter et to et halv timer langt interview i telefonen fik at vide, at hvis hun stillede op til interview foran kamera, så gik man efter ‘de grimme og beskidte fortællinger,’ hvorfor det ville blive ‘en hård omgang’.

‘Jeg havde forberedt hvad jeg ville tale om , da vi havde aftalt dette telefonmøde, men det blev hen af vejen drejet ind til mere negative ting af min fortælling, som absolut ikke var mit syn af den tid’, fortæller hun – og en anden kan fortælle om, hvordan en journalist i maj mødte op, da 477 gamle kolleger var samlet til fest og ledte efter ‘negative stemninger’.

‘Men det var svært med den gensynsglæde’, forklarer hun.

En tredje tidligere ansat, som har arbejdet som chauffør og sikerhedschef for Simon Spies, fortæller:

‘Jeg blev selv som tidligere medarbejder i Spies tilbudt at komme til et interview. Efter flere aftaler valgte jeg og spærre deres telefonnummer, for de blev ved med og ringe. Det handlede for dem om at få så mange til at udtale sig negativt om Simon som overhovedet muligt.
De startede med at lokke mig til at komme under påskud af, at Heidis søster ville vide, om pigerne nu havde det godt, mens de var hos Simon, men senere borede i mange andre ting.
Denne udsendelse har kun et formål – nemlig at slagte Simon og dem, der ikke idag kan forsvare sig da de er gået bort. Mange at de journalister var vel ikke engang gået ud af skolen, så hvad kender de til tiden dengang?
Alt, hvad jeg har set i dokumenteren, er trediehåndsoplysninger, og der er masser af fejl.’

*

I øvrigt er programmerne krydret med nøje udvalgte filmklip og fotos, hvor hovedpersonen ser så mistænkelig og uhyggelig ud som overhovedet muligt – pakket ind i en dramatisk, gyserfilmisk opbygget stemning med skræmmende lydeffekter og truende, dystre kameravinkler.

*

Dette er således resultatet af en dokumentarserie, hvor man allerede FØR man startede projektet har besluttet sig for den knivskarpe vinkel, og man har ageret derefter med alle ovenstående filmiske midler for at fremtvinge dén følelse og holdning, man gerne vil have, at seerne sidder tilbage med:

Fordømmelse og afstandtagen.

Seerne har således stort set ikke bagefter på et fair og bredt grundlag haft mulighed for at selv at overveje, hvad de synes.

Fortællingen bliver altså lige så orkestreret, som da Radio 24/7’s Iben Maria Zeuthen efter nøje forarbejde på stationen besøgte Ghita Nørby med den klare agenda at udstille hende.

Bortset fra, at Ghita altså var i live – Simon Spies døde en aprildag for 38 år siden.

*

Og skulle seere alligevel begynde at vurdere pro/kontra efter programmet, så får de ikke meget ro til det, for allerede før, under og især efter udsendelsen fortsætter den tilrettelagte proces med planlagte artikler i DR’s journalistiske univers om kravet om undskyldning og erstatning osv. i værdiladede opslag og artikler på sociale medier, hvor datidens sexmoral ikke nævnes med et ord.

Og ‘nyheden’ – som verden har kendt til i 60 år – blev først tophistorie i TV’s store søndagsudgave 21 SØNDAG og dagen efter i tophistorie i P1s store middagsradioavis.

Og i de efterfølgende dage i talrige opslag på DRs sociale platforme.

Igen benyttes ord, som at DR ‘afdækker’ og ‘afslører’, at Simon Spies betalte for sex – selv om dette har været kendt viden siden 1960’erne, fordi det jo foregik helt åbent i datidens kontekst, og tillige har været beskrevet i talrige tv-udsendelser og bøger.

Men alene ordene gør det til en sensation og resultatet af fantastisk graver-journalistik – selvom altsammen blot er en en del af en samlet medie-strategi i forbindelse med programmet planlagt for længe, længe siden.

DR har i øvrigt – har jeg nu fundet ud af – lavet en hel ‘Spies-redaktion’, som stadig arbejder dagligt på at lave opfølgende historier på dokumentarserien og den tilhørende podcast.

Som jeg lige kan se det alle negative, som skal fortsætte og forstærke tv-seriens og podcastens negative syv på Simon Spies i en sand DR-skueproces.

Offentlig stening for statsmidler.

*

Samtidig kaldes de unge kvinder i rubrikker, tekst og tale konsekvent ‘meget unge piger’ og opslag og artikler er krydret med holdningsbetonede fraser som ‘udnyttede piger’, ‘ingen greb ind’ og ‘forblændede alle og enhver i det danske land’.

Uafhængig journalistik på et statsbetalt medie?

Snarere noget, man er vant til at se på andre kanaler, som DR ikke plejer at sammenligne sig med.

*

Der er således i dette tilfælde i virkeligheden slet ikke en dokumentarfilm, men en propagandafilm med efterfølgende journalistisk propaganda.

Inklusive en podcast i fire dele med titlen ‘I skyggen af Solkongen Spies’.

Altsammen nøje planlagt, før seerne overhovedet havde set ét sekund af de tre afsnit.

Og de hurtigt klippede, lige så dramatiske trailere for programmet taler for sig selv – de kunne have været trailere for en horrorfilm i landets biografer.

*

Disse tre programmer burde danne skole på enhver film- dokumentar og journalistuddannelse på, hvordan man ikke laver nøgtern, objektiv, professionel dokumentarfilm og tv.

Prøv at iagttag programmerne med dé kritiske briller på, og du bliver overrasket over den stærke manipulation, som du er udsat for.

Det nærmer sig statsfinansieret folkeforførelse.

Og mangel på ordentlighed.

Hos det selvsamme DR, som i 1960’erne og var med til at promovere og forherlige Simon Spies.

Bl.a. med radioprogrammet ‘Spørg bare’, som i årevis var med Simon Spies, Erhardt Jacobsen, John Price og Cleo. Programmet blev sendt fra 1969 til 1999. I 1969 havde hvert program 1,5 millioner lyttere.

Skal DR’s cheferne fra dengang – og dagens chefer for den sags skyld – så også gå bodsgang og undskylde, fordi vi ser deres udsendelser fra dengang i vor tids pletfrie moral?

Just asking.

*

Hele dette dilemma er faktisk temmelig interessant, for der er snesevis om ikke hundredvis af andre skuespillere, politikere, sangere, forretningsfolk og andre, som DR kan lave lignende programmer om, hvis deres og omgivelsernes ageren for 60 år siden skal vurderes med 2020’ernes moral som forklædt journalistik.

Det er faktisk det store tagselvbord.

Og den helt aktuelle sag viser jo, hvordan en dokumentar på tv hurtigt bliver til en medie-eksplosion, fordi andre danske medier føler sig nødsaget til at dele ‘nyheden’, fordi den er blevet talk of the town.

Nyhed eller ej.

Og så handler det pludselig om alt andet end end uafhængig journalistisk prioritering – men om clickbaits, læsere, indtjening.

Og for en lang række mennesker, virksomheder og organisationer i den offentlige debat om personlig branding og positionering.

Fra Ekstra Bladet – som var Simon Spies’ største fan og hofpresse i 1960’erne og 70’erne, men som nu tager skarpt afstand fra Spies. Og i øvrigt skriver kritisk og hyklerisk om, at Spies-koncernen ikke vil undskylde og ændre navn,

Over Helsingørs borgmester Benedikte Kjær, som over for pressen kalder Simon Spies for ‘en grænseoverskridende gammel gris’. Overraskende barsk retorik fra en person, som aldrig har mødt Spies – men som altid har kendt til Spies’ flamboyante livsførelse.

Til teaterinstruktøren Nikolaj Cederholm, som i 2004 skabte den succesfulde forestilling ‘Simon – Spies, skæg og ballade’. Og som nu går bodsgang.

Blot for at nævne tre.

Det handler om at stå på den rigtige side af forargelsen og folke-tsunamien over noget, som har været kendt i 60 år – og så er det i øvrigt lige meget, at Simon Spies ekskæreste Inger Weile i en artikel i Ekstra Bladet nu på det kraftigste benægter, at Simon Spies havde nogen form for voldelige tilbøjeligheder.

Og selv om anklagen i tv-serien er en udokumenteret tredjehåndsberetning fra en tidligere luksus-escortpige, som kendte én … – så fremstår Simon Spies nu som en psykopatisk voldsmand hos mange.

TVs magt og påvirkning er stor.

*

Men er det dén form for dokumentarer, som vi ønsker, at vores licenspenge går til?

Og måske endnu vigtigere:

Ønsker vi et samfund, hvor vi jævnligt udskammer fortiden og de afdøde?

Og skal denne historieløse udskamning så i øvrigt både gælde mænds og kvinders ageren?

*

At the end of the day kan enhver kæmpestor statsfinansieret mediekoncern som DR til enhver tid med veltilrettelagt propagandajournalistik og journalistiske muskler som beskrevet i dette opslag vælge at trække enhver for længst afdød op af graven for at tilsøle denne persons eftermæle ved at se på fortiden med nutidens briller.

Og hvem i denne koncern – som vi selv betaler for eksisterer – skal i øvrigt tage dét kæmpestore ansvar på en hel nations og befolknings vegne?

Det er vel nok værd at diskutere – for kan dine og mine egne handlinger denne sensommerdag i 2022 i ageren med resten af samfundets aktuelle moralske normer klare en moralsk DNA-test i 2085?

Og vil du og jeg selv synes, det er ok, at vi til dén tid, når vi er døde og borte, bliver genstand for et statsfinansieret karaktermord set med fremtidens nye øjne?

*
*
*

ps

Du er naturligvis velkommen til at dele opslaget – og jeg skal igen minde om, at det fokuserer på journalistisk og filmisk metode og IKKE tager stilling til Simon Spies, og hvad der skete fra 50-60 år siden – så dette er altså IKKE hverken et forsvar for Spies eller det modsatte.

4 Kommentarer

  1. Tak for den artikel.

    DR har altid været god til at cherrypicke. Muslimske barnebrude turde de ikke røre ved. Nej, så hellere 50 år tilbage til frisindets årti.

    Husker en artikel, hvor en moder udbrød efter have have lavet en aftale med Spies. “Der har jeg lige solgt min datter”

    Husker også Svend Auken. Han vandt et valg med 14 mandater, men der var sørme ingen i FT, der ville anerkende ham som statsminister. Så fik DR arrangeret Kongemordet, og den føjelige Nyrup overtog tøjlerne, og ødelagde Danmark med “Stuerene bliver I aldrig”

  2. ENGANG DANMARKS OG DANSKERNES RADIO. NU EUs, BORGENS, GODHEDSINDUSTRIENS og KLIMA-TOSSERNES AGITPROP-STATION..
    28. august 2022 ved 00:09

    Ikke alt hvad DRs femi-fascister lader sende ud i
    P1 osv. er løgn, vås, pjat eller unyttige oplysninger.
    Der er ind i mellem udmærkede og oplysende indslag.

    Alligevel er DR et yderst giftigt foretagende, som
    året rundt manipulerer lytterne og seerne, altså
    størstedelen af befolkningen.

    Der er f.eks. den evige fortælling om “berigelsen”,
    de uledsagede “børn”, den faldende kriminalitet,
    følelsespornoen om fjerne eller fremmede folke-
    slags problemer og hetzen mod danskerne for at
    være racister, fremmedfjendske, intolerante eller
    underbegavede, hvis de ikke er glade for de inva-
    derende hærskarer af asylanter, migranter, berigere,
    “flygtninge”, erobere, besættere, “nydanskere” og
    evighedsturister. Og så er der fortielserne omkring
    hvor mange forbrydelser, udgifter, nedskæringer og
    andre konsekvenser af masseindvandringen. Og frem-
    tidsudsigterne skal der slet ikke tales om.

    Så er der den uendelige række af perfide me-too
    udsendelser om hvor tarvelige, platte, klamme, magt-
    misbrugende, vulgære, nederdrægtige og onde mænd
    altid er, fordi de altid undertrykker, udnytter og
    bedrager kvinderne. Ja, mændene er dumme, overflødige,
    værdiløse og håbløse. Det har man sendt 200 udsendelser
    om siden Sofie Linde startede med at fortælle om en
    fugtig julefrokost engang for 20 år siden, hvor en
    eller anden vistnok havde sagt et eller andet som man
    som krænkelsesparat kvinde nok kunne blive forarget
    over, hvis man havde hørt rigtigt, huskede rigtigt
    og ikke havde misforstået noget.

    Derimod har der ikke været en eneste radio-serie
    om kvinder der udnytter, bedrager, afpresser mænd
    eller på anden måde opfører sig dårligt, tarveligt,
    dumt eller ondskabsfuldt.

    Men det skyldes, må man forstå, at alle kvinder
    altid er kloge, dygtige, fejlfri, ædle og højsindede.
    I modsætning til de usle, ynkelige og latterlige mænd.

    Så er der den hysteriske og løgnagtige propaganda om
    co2 og den store, store “klimakrise”. Co2 er en lille-
    bitte del af luften, 0.03%, alligevel er co2 en både
    naturlig, uskadelig, vigtig og nødvendig del af atmos-
    færen. Det har DR-kvinderne ikke forstået, og de fatter
    heller ikke at solens varierende udstråling spiller en afgørende rolle for de varierende vejrfænomener. Eller
    de lyver bevidst.

    Igen og igen er DR mikrofonholder for Rosa Lund fra EL,
    for Sofie Carsten fra R og andre klima-tosser.

    Man kunne blive ved længe med at opremse DRs fejl
    og mangler.

    Det af marxistiske feminister dominerede DR er
    en mands-fjendsk, familie-fjendsk, demokrati-fjendsk,
    dansker-fjendsk og børne-fjendsk propaganda-fabrik.
    Et yderst giftigt foretagende.

    • Den skjulte agenda bag DRs hetz mod mænd er at
      DR kvinderne er så magtliderlige, at de ønsker
      at køre mændene ud på et sidespor. Al magt til
      kvinderne, op med kvinderne, ned med mændene,
      det er hvad det handler om.

      Al snak om manglende ligestilling, mangel på
      kvinder i bestyrelser, krænkelser af kvinder,
      positiv særbehandling, glaslofter osv. er
      udtryk for en magtkamp. Kvindesagskvinderne
      og de woke feminister vil aldrig få nok. Og
      som Sverige viser vil de fremture til landet
      er ruineret og i kaos, og ligger hen som en
      slagmark og afbrændt negerlandsby.

  3. Kvinder ved om nogen, hvorledes liderlige mænd kan udnyttes. I min ungdom tilbage sidst i halvtredserne og tresserne var det betydeligt sværere at holde sig ude af deres trusser, end det var at komme i dem. Det var da nærmest et svineheld, at man ikke havde afkom overalt, og jeg vil gerne understrege, at det ikke var fordi jeg var en flot og spændende fyr, for det var jeg ikke, men nærmere fordi de var stangliderlige meget af tiden.

    Ok – sådan havde skaberen indrettet dem for at de kunne opnå deres mål her i livet – en forsørger og børn, og det måtte vi mænd lære at leve med. De var ganske enkelt lækre velduftende ludere, og at Simon Spies havde en hel stald af dem – nåh ja.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.