Nogle historier er gode, og nogle gode historier er også godt skrevet.
Frank Herberts Dune er begge dele, og bøgerne (bind 1 og 2 samt efterfølgende værker) være hermed anbefalet også.
Jeg læste dem inden jeg så filmen af David Lynch fra 1984, og nu har jeg også fået set Denis Villeneuves.
Dune er komplet umulig at filmatisere uden at gøre vold mod bøgerne, bl.a. fordi store dele af dem foregår i de centrale personers tankeverden, men også fordi de to allermest centrale hovedpersoner; Paul Atreides og hans mor Jessica, er ekserter i at aflæse andres følelsesliv via tonefald og kropssprog, og ekserter i at skjule deres eget. Dette må være pokkers vanskeligt at arbejde med, også for skuespillerne.
Som fan af bøgerne må jeg rose Denis Villeneuve for at have modet til at gøre lidt vold mod bøgerne, og primært være loyal overfor sin film og sit publikum.
Bøger kan noget som film ikke kan, men film kan også noget bøger ikke kan, og uden at gøre unødig megen vold på Frank Herberts fortælling, har Villeneuve tilføjet nogle helt utroligt smukke billeder, og ladet Hans Zimmer lægge en storslået baggrundsmusik.
Denis Villeneuve har uden tvivl lært af de fejl David Lynch begik i 1984.
CGI var noget ganske andet dengang, men Lynch benyttede også kostumer og kulisser, der lignede genbrug fra 50’ernes Jens Lyn, og således frastødte Lynch nok en stor del af publikum, uden at gøre vold mod bøgerne.
Lynch blev formentlig også skamklippet mod sin vilje i 1984, og Villeneuve valgte klogeligt at gabe over halvt så meget som Lynch.
Personligt ville jeg nok have foretrukket at historien blev delt i tre eller måske endda fire film, men to film er afgjort bedre end at klemme alt ned i én.
Villeneuve tog sig nogle friheder angående Duncan Idaho og Liet Kynes, og dem vil jeg adressere enkeltvist.
Det overraskede mange fans at se Jason Momoa castet som Duncan Idaho, men Villeneuve valgte også at gøre Duncan Idaho til mere af en action-hero på den Game of Thrones-agtige måde, og det spiller nok aldeles glimrende for den del af publikum, der ikke kender bøgerne forfra og bagfra.
At caste Sharon Duncan-Brewster som Liet Kynes var også noget af en overraskelse, for hun var betydeligt mere solbrændt end Max von Sydow (som Lynch havde castet til rollen), og af det modsatte køn. Formentlig et skålpund plantefars til en helt bestemt lille men meget støjende hob af kritikere. Fred med det!
Også Liet Kynes gennemløber en lidt anden livsbane i Villeneuves filmatisering. Denne gang en noget mindre ændring, men igen nok en ændring til glæde for de fleste.
“This is only the beginning” siges det i slutningen af filmen, og Villeneuve har heldigvis allerede fået grønt lys til at filmatisere anden del.
Et bredere publikum er nu med succes blevet introduceret til Frank Herberts univers, og anden del bliver “pure cinematic pleasure” lover Villeneuve.
Gender-swap af Liet Kynes skyldes krav fra selskabet om diversitet. Alle de store selskaber har i dag en “diversitets manager” og instruktører og producerer er underlagt deres beslutninger. I dette tilfælde har Villeneuve så søgt at finde den karakter hvor det vil have mindst betydning for historien at gender-swappe.
Min kilde er Youtube kanalen Midnight’s Edge, hvor flere af de faste debatører til deres livestreams arbejder eller har arbejdet for de store selskaber og har masser af kontakter som arbejder for dem.
https://www.youtube.com/c/MidnightsEdge
Tak for info Allan.
Diversitets manager. Ordet giver mig kuldegysninger.
Men under filmen følte jeg mig på intet tidspunkt voldtaget af nogen agenda, og det var satme rart.
Jeg kunne godt være nysgerrig på at høre hvordan filmen blev oplevet af folk, der ikke kendte historien på forhånd.
Det er mit indtryk at Villeneuve pacede historien hensynsfuldt overfor dem, mere end det f.eks. var tilfældet i serien The Witcher.
Jeg forstår godt at du får kuldegysninger af ordet alene. De kan i mange tilfælde omgøre beslutninger af instruktører, så det er dem der bestemmer hvilke karakterer som ændres. Rygterne i dette tilfælde siger at Villeneuve blev truet med at hvis han ikke fandt en, så ville de måske gøre det ved Paul.
Mht. etnicitet nævner Frank Herbert intet i bøgerne, men navne på adelshusene giver et hint. Atreides er græsk (i God Emperor of Dune, nævner Leo II at han har erindringer helt tilbage fra broncealderen i Grækenland), Harkonnen er finsk. Selvom Corrino lyder italiensk, er navnet taget efter “Battle of Corin” så det hus kan gives en vilkårlig etnicitet.
Interesserede kan læse lidt om de forskellige adelshuse på https://dune.fandom.com/wiki/House_Major
NB. Jeg er pt. i gang med at genlæse de originale bøger af Frank Herbert og er startet på Heretics of Dune. Om jeg denne gang tager mig sammen til at læse nogen af de øvrige bøger er tvivlsomt, dog vil jeg nok forsøge mig med Sisterhood of Dune, da den jo ligger til grund for en tv serie, som formodentligt kommer til sommer. Chapterhouse: Dune ender dog med en clifhanger, så det er muligt at lige tager de første to bøger af Frank Herbert og Kevin J. Anderson med, da de direkte er skrevet udfra Frank Herberts noter.
“I look to a day when people will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character.” – Martin Luther King
Modsat Diverstitets managere hængte Frank Herbert sig ikke meget ved overfladen og hudfarven. Han søgte netop dybden.
Det gør Villeneuve også med de midler han har til rådighed. Se f.eks. det næstsidste billede højere oppe, hvor han placerede bittesmå mennesker ved siden ornithopteren midt i billedet, men også har en række silhuetter af mennesker i forgrunden, og han har endda bjergene der toner sig væk i baggrunden.
I sammenligning er billedsiden hos David Lynch en rodebutik, der hverken demonstrerer sans for farve, kontrast, fokus eller komposition.
Jeg læste alle bøgerne skrevet af Frank selv for godt 30 år siden, men har i mellemtiden kun læst/set til og med Children of Dune.
Nogle af de senere værker fangede mig ikke helt lige så meget, men titlerne er for længst begyndt at flyde sammen for mig.
Jeremy fra geeks + Gamers bekræftede i øvrigt at Villeneuve havde ført ham godt indenfor i et, for ham, helt nyt univers.
Jeg havde hørt kommentarer fra en som ikke havde læst bøgerne, men kunne ikke huske hvem det var, så derfor nævnte jeg det ikke. Det kan godt passe at det var Jeremy som var forbi Midnights Edge. men jeg kan såmænd også have hørt ham sige det på en af Geeks+Gamers livestreams.
Jeg har ofte disse time lange streams kørende mens jeg laver noget andet, så jeg lægger ikke altid mærke til hvem der siger hvad.
Det er i øvrigt værd at bemærke hvilke udtryk som er udeladt i filmen. “Jihad” bliver ikke brugt, da det åbenbart ikke er politisk korrekt at nævne det i forbindelse med krig. De havde en kort debat om det på Midnights Edge hvor en ex-iraner også fortalte om hvad der lå bag de arabiske udtryk, som både har religiøse og mytologiske referencer.
Jeg kan i øvrigt ikke bestemme mig for om jeg skal gense de tidligere Dune film og serier inden jeg ser den nye. Jeg har dem alle på BR og har også tidligere haft både en VHS og DVD med David Lynchs version. Jeg har også lige anskaffet Jodorowskys Dune, som er en dokumentar om den version Jodorowsky ville have lavet. David Lynch forsøgte i øvrigt at få sit navn fjernet fra filmen, fordi han ikke kunne få lov til at lave den film han ville og var blevet lovet han måtte lave. Der blev skåret ret vildt i budgettet og derfor er det blevet noget makværk. Jeg har lige anskaffet den i extended version på BR og den er ca. 40 minutter længere, så jeg håber den er bedre (den er desværre ikke udgivet i 4K) og uden de fleste huller.
Da jeg i sin tid så Dune var det sammen med nogle gymnasiekammerater og fordi jeg havde læst bøgerne, valgte de ret ofte at stoppe filmen, så jeg kunne forklare handlingen for dem, for de var ret forvirrede over de mange huller/spring. Et par af dem lånte efterfølgende bøgerne af mig og genså så filmen for at få det fulde udbytte af den.
Ligesom dig har jeg også kun læst alle Frank Herberts originale værker én gang og har så læst frem til Børnene på Klit mange gang. Det er dog nok ca. 20 år siden jeg sidst læste dem og Børnene på Klit er siden bortkommet mens jeg stadig har de to første bøger, så det er den engelske original version jeg har taget denne gang for alle bøgerne.
Timothée Chalamet nævnte ordet jihad i et interview, så jeg tror bare at Denis Villeneuve har ventet med at præsentere begrebet af samme grund som han har ventet med at præsentere sit publikum for Feyd-Rautha. Han ville ikke drukne publikum unødigt i eksposition, der godt kunne vente til del 2.
Villeneuve nævnte – vist nok for sin klipper – at fans ville komme efter dem med baseballbats.
Jeg er nu taknemlig for at han ikke bare lavede en film kun for os, der var fans i forvejen, men i stedet lagde et fundament for noget, der kan ende på størrelse med Star Wars.
Han har foretaget mange svære, men også kloge fravalg. Os fans af bøgerne kan udfylde en masse huller, og gør det nok ofte uden at hæfte os ved det, og derfor har jeg været tilbageholdende med at kalde filmen et mesterværk. Det var ikke nok for mig, at filmen var et mesterværk i mine øjne.
Ja, de 2 første bøger var rigtig gode, og det kom der et suverænt computerspil ud af.
Har kun set den første film, der var noget makværk. I mine øjne.
Computerspillet var så fremragende, at det fortsatte i Command and Conquer, som jeg aldrig prøvede. Sid Meier forstyrrede 😉
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Dune_Encyclopedia