“Ja, jeg fik ret, og hvad så?”

Det skriver Lars Hedegaard om den muslimske masseindvandring

Taget herfra

Jeg så, at en kommentator bemærkede, at jeg havde fået ret i mine forudsigelser om effekten af den muslimske masseindvandring. Mange andre ved det også, men kan ikke indrømme, at de tog fejl og belemrede danskerne med ammestuehistorier om multikultur og islams lyksaligheder.

Gennem årtier har medierne forfulgt og latterliggjort enhver, der advarede mod islams voksende indflydelse. Politikerne har talt om internationale konventioner, som de påstod – og stadigt påstår – forhindrer os i at beskytte vore grænser, den danske egenart og vores forfatning, der giver religionsfrihed, men ikke frihed for prædikanter hvis virke strider mod ”sædeligheden og den offentlige orden”, som det hedder i Grundloven.

Gennem årtier har politikerne godt hjulpet af medierne og med velvillig bistand af domstolene, universiteterne og eksperterne ikke bare accepteret masseindvandringen af mennesker, hvis ideologi strider mod sædeligheden og den offentlige orden, men direkte berømmet den og fordømt enhver, der syntes at Danmarks islamisering var en dårlig ide.

Dag for dag blive Danmark ødelagt af islam, hvis tilhængere aldrig bliver ”integreret”, fordi deres gud forbyder det. Og nu sidder politikerne og gumler på at afværge konsekvenserne af den tilstand, som de selv har tilvejebragt.

Folkeskolen er ødelagt, og regeringen vil nu råde bod på denne bedrøvelige kendsgerning ved at sprede elever, som hjemmefra er opdraget til at foragte Danmark og danskerne. Hvis der stadig findes skoler, hvor børnene lærer noget, skal de have en indsprøjtning af elever, der ikke er interesserede i at erhverve sig kundskaber eller dansk eller vesterlandsk kultur, men er urokkeligt forankrede i en ørkenkultur fra 600-tallet, og som tror, at de ender i helvede, hvis de ikke gør, som profeten siger.

Mønsteret har været det samme gennem 1400 år. Hver gang islam vinder indpas i et land, begynder en magtkamp, og hidtil har islam altid vundet. Det kan tage kortere eller længere tid, men de troende har masser af tid, for de ved, at de er på rette vej, mens deres vantro værter er uden tro og ikke aner, hvad der foregår.

Danmark er fortabt, og det samme gælder resten af Vesten. Måske kan vestlig kultur overleve i USA, som europæerne derfor hader.

Det bereder mig aldeles ingen glæde at have fået ret i mine forudsigelser, for jeg har børn og børnebørn, der skal leve under sharia og dukke nakken under islams svøbe. Desuden elsker jeg mit fædreland, dets historie, kultur og sprog.

Men vil man ikke høre, må man føle, og vores herskende klasse har ikke villet høre, hvilket betyder, at vi andre kommer til at føle.

På den anden side lever jeg, og foråret er på vej. Fuglene synger og græsset grønnes. Måske kommer der en folkelig vækkelse, der vil byde fjenden trods, men kampen bliver hårdere, end vi kan forestille os.

Taget herfra