“Myten om de stenrige danskere (2026)”

Det skriver André Rossmann: “danskerne har en rig stat, men når det gælder privatforbrug, er de Europas fattigrøve.”

taget herfra

Opfattelsen blandt danske politikere og økonomiske kommentatorer er, at dansk økonomi er kernesund og bomstærk, fordi de økonomiske nøgletal og økonomiske balancer ser flotte ud. Det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder imidlertid ikke, når man kradser i overfladen. Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande.

Danskernes formuer er papirpenge

Den glade fortælling, som politikerne og medierne turnerer med, er, at danskerne er stenrige grundet de rekordstore bolig- og pensionsformuer samt stigende aktiekurser og realløn. I 2024 havde den typiske dansker en formue på 800.514 kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallet skal dog tolkes med det forbehold, at det er kraftigt påvirket af enkelte meget rige personer.

Friværdi og pensioner kan ikke bruges som indikator på købekraft og forbrugsmuligheder. Friværdi er som bekendt en illikvid og risikobehæftet størrelse, som man ikke altid kan realisere, når der er behov for det, mens pensionspenge kan ikke bruges før en bestemt frist. Friværdi er ikke en formue, men en investering med indbygget risiko. Det er heller ikke en selvfølge, at ældre, der har friværdi i deres bolig, får lov til at belåne friværdien, når de er gået på pension.

De stigende aktiekurser giver kun øgede forbrugsmuligheder for 21 pct. af danske voksne (svarende til ca. 1,4 mio.), som er aktionærer. Virkeligheden er, at langt de fleste C25-aktier har givet underskud i perioden 2018-2026. I løbet af de seneste fire år har danske investorer derfor tabt penge på aktier, fordi det danske aktiemarked har været ramt af kriser og samlet nulafkast.

Og så er der den opreklamerede ”massive” fremgang i danskernes realløn. I april 2026 kunne Børsen oplyse, at danskerne over en bred kam kun lige præcis var nået tilbage til samme købekraft, som de havde i 2020. Altså en uændret realløn.

Ja, høje nominelle lønninger, men ekstremt lavt privatforbrug

Forklaringen på det ekstrem lave danske privatforbrug, som er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng, er kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugsskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.

Højt skattetryk

I Danmark har man af ideologiske og politiske grunde valgt at fastholde den konfiskatoriske skat på arbejde. Skattetrykket i Danmark på 45,2 pct. er derfor det højeste blandt OECD-landene i 2024. En helt almindelig dansker med en bruttoløn på 37.500 kroner betaler i dag halvdelen af sin løn i skat og afgifter. Hertil kommer, at den danske beskatning af kapitalgevinst er den højeste i Europa. Danskerne er dermed det mest beskattede folk i verden. Brandbeskatningen betyder, at stadig flere danske lønmodtagere vælger at få mere fritid frem for mere i løn. I 2013 arbejdede 24,8 pct. af de beskæftigede på deltid. Dette tal steg til 26,2 pct. i 2023.

Høje priser

De danske priser ligger 49 pct. over EU-gennemsnittet. Dvs. at når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark ca. 1.500 kr. Den primære forklaring på prisforskellen er de danske skatter, afgifter og moms.

Hertil kommer de voldsomme prisstigninger, som danskerne har oplevet i de senere år. Fødevarepriserne er steget med hele 30,7 pct. Håndværkerregningen er steget med hele 38 pct. på bare fem år. Det er også blevet dyrere at tage på vinterferie, idet priserne på pakkerejser og flyrejser er steget med hhv. 27 pct. og 12 pct. Siden 2022 er det desuden blevet 16 pct. dyrere at gå på restaurant, mens priserne hos frisørerne er steget med 7,5 pct.

Høj moms

Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. En momssats på 25 pct. indebærer, at hvis en vare koster 100 kr. uden moms, så er prisen inkl. moms 125 kr. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. Danmark har Europas højeste moms på fødevarer. Hvor spanierne betaler 4 pct., tyskerne 7 pct. og svenskerne 12 pct., betaler danskerne stadig 25 pct. Oven i det kommer et væld af punktafgifter og administrative byrder, som alt sammen ender i forbrugernes regning.

Danmark beskatter fødevarer som luksusvarer, selvom mad er en livsnødvendighed. Det er et politisk valg – ikke en naturlov. Politisk er der imidlertid ikke et flertal for at indføre differentieret moms, fordi de årlige momsindtægter på 300 mia. kr. bidrager i meget betydeligt omfang til finansieringen af den fallerede danske velfærdsstat.

Høje forbrugsskatter

Udover momsen betaler danskerne ekstra afgifter på udvalgte varer, herunder kaffe, cigaretter, chokolade, sukker, miljø, emballage, energi mv. Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene. I Tyskland er forbrugsskattetrykket på 17,3 pct., i Spanien 16,9 pct., i Storbritannien 14,1 pct. og i Schweiz 10,1 pct.

Høje boligudgifter

Danskerne bruger 40-50 pct. af den samlede indkomst på at betale for boligen. På landsplan ligger boligbyrden på omkring en fjerdedel, så en gennemsnitlig boligejer bruger omkring 25 pct. af den disponible indkomst på at betale renter, afdrag og boligskatter. I 55 kommuner er boligbyrder dog højere en 25 pct. I København ligger de på 50-52 pct. De løbende, danske boligskatter er de tredjehøjeste i Europa. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande. Det kan derfor ikke undre, at kun 60 pct. af danskerne ejer deres bolig.

Kravene til at købe fast ejendom, herunder især de stramme regler for boliglån, er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er derfor 37 år. Har man forældre med friværdi, bliver springet ind på boligmarkedet dog kortere. Forældrekøb er en genvej ind i de dyreste områder, og det er derfor næppe nogen overraskelse, at det er forældre i Gentofte, der topper statistikken. Knap 20 pct. af de mindre ejerlejligheder i København og Aarhus er i dag forældrekøb. Når så stor en del af de små ejerboliger prissættes ud fra velbjærgede forældres indkomst og formue, bliver adgangen til netop dét marked i praksis arvelig. Det bekræftes også af ejendomsmæglere i byen: De førstegangskøbere, der er aktive i markedet i dag, har typisk penge med hjemmefra.

”Jeg arbejder med boligøkonomi, bor i København, og noget af det, jeg oftere og oftere hører blandt venner, kollegaer og bekendte, er ikke længere kun spørgsmål om renter eller kvadratmeterpriser. Det er bekymringen for deres børn”, skriver boligøkonom Mira Lie Nielsen i Børsen. ”Hvordan skal de nogensinde få råd til at flytte hjemmefra? Ikke om de kan købe en ejerlejlighed på Østerbro – det er næsten opgivet på forhånd. Men bare det at finde noget betaleligt. Et nogenlunde fornuftigt sted at starte voksenlivet. For hvis man er ung i København eller omegnskommunerne i dag, virker boligmarkedet efterhånden som lukket land, hvis man ikke har rige forældre, de rigtige kontakter eller ekstremt held.

Og de unge voksne bliver da også boende hjemme længere. Siden 2006 er antallet af hjemmeboende 20-24-årige i Københavns Kommune tredoblet fra lidt over 4000 til knap 12.000 i dag. Det samme gør sig gældende i Aarhus og i omegnskommunerne omkring København, hvor antallet af hjemmeboende unge er mere end fordoblet. Det er værd at hæfte sig ved, at et samfund som det danske – der historisk har været kendetegnet ved, at unge tidligt flytter hjemmefra og bliver selvstændige – begynder at bevæge sig i den modsatte retning. Særligt hvis udviklingen ikke skyldes et aktivt valg fra de unge selv, men snarere at boligmarkedet reelt lukker dem ude”.

Høj bilbeskatning

Ved køb af nye biler er registreringsafgiften på op til 150 pct. Hertil kommer løbende ejerafgifter, forsikringsafgifter og brændstofafgifter. Den høje bilbeskatning betyder, at danskerne har 466 biler pr. 1.000 indbyggere. Det er lavt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. har man i Litauen 560 biler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i Tjekkiet er på 565. I Tyskland er der 580 biler pr. 1.000 indbyggere.

Lever fra hånden til munden

Danmark har længe været det land i Norden, hvor flest lider materielle og sociale afsavn. I en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget, er Danmark nordisk mester i økonomisk udsathed. Mere end hver sjette er i risiko for enten fattigdom eller social eksklusion. Hver tiende dansker er i en økonomisk sårbar situation – og billedet er endda lidt værre, når man kun ser på børnene.

Ifølge Danmarks Statistik har 12 pct. af danskerne svært ved at få pengene til at slå til, og 20 pct. af danskerne er økonomisk så sårbare, at de ikke kan betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Mange danskere bruger rub og stub af deres løn og er ikke i stand til at spare op til fast ejendom, lægge penge til side til uventede udgifter – endsige investere i aktier og obligationer med udsigt til og håb om at kunne supplere lønindkomsten. Der er altså tale om en situation, hvor en persons eller families indkomst knap dækker væsentlige leveomkostninger som bolig, el, vand, dagligvarer og transport.

Selv uden at være direkte defineret som fattige er mange tusinder danskere i daglig kamp for at få indtægterne til at holde trit med stigende udgifter til benzin, transport, fødevarer mv. For disse danskere har de seneste lønstigninger ikke kompenseret for store prisstigninger på dagligdagens nødvendige varer. 4 ud af 10 voksne danskere frygter uforudsete regninger. 3 ud af 10 danskere er nødt til at låne penge for at betale regningerne. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande. Det er altså mennesker i job, men uden tilstrækkelige indtægter og med stærkt begrænsede aktiver at stå imod med.

Mange skærer budgettet til og skærer de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeaway-mad mv. Deleøkonomi er blevet udbredt. Folk deler flere retter på restauranten, end de plejer. Med andre ord køber de mindre mad. Dem, der går i byen, får en flaske sprut til at række længere, end den plejer. Bargæsterne mikser en tyndere drink. Folk passer på pengene, siger restauratørerne. Der er samtidig mange gæster, som drikker sig lidt mere fulde hjemmefra, inden de rammer nattelivet.

De unges liv er ”helt til rotterne”

Danske unge ligger søvnløse, fordi bekymringer om økonomi fylder mere og mere. Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Og andelen af unge, der oplever at have en presset økonomi, er steget siden 2023.

I København æder de voldsomme huslejestigninger de studerendes SU. Mens SU’en de sidste ti år er steget med cirka 16 pct., så er huslejen på det private boligmarked i samme periode steget med 67 pct. De studerende havde i 2024 i gennemsnit omkring 900 kr. tilbage af den månedlige SU. For 10 år siden var det i gennemsnit over 2.000 kr., når huslejen på det private boligmarked var betalt.

De unge sparer derfor på el, transport, tøj, personlig pleje, ferier og festivaler. Lidt over hvert fjerde unge menneske har også udskudt eller undladt at gå til tandlægen. 7 ud af 10 af de unge synes ikke, at ”økonomi hænger sammen”, og at de derfor ”slet ikke er tilfredse med deres liv”. Hver fjerde i gruppen svarer, at deres liv er ”helt til rotterne”, og at de ”skammer sig” dagligt over deres økonomi. Det har en negativ indvirkning på unges trivsel og giver udfordringer for selvværdet, i sociale sammenhænge og i deres parforhold, hvor de har hyppige skænderier med deres partner angående deres pressede økonomi.

Den nye trend blandt danske unge hedder underconsumption og markedsføres som udtryk for både minimalisme, sparsommelighed og klimabevidsthed. Men i virkeligheden er det lommesmerter, der får de unge til at dyrke underconsumption. De unge påstår, at de køber genbrug for at være mere i overensstemmelse med deres værdier, end deres forældre har gjort, men det handler i høj grad om økonomi og inflation. Både virksomheder og velgørenhedsorganisationer siger, at de unge danskeres lommesmerter har udløst en massiv fremgang i efterspørgslen på genbrugte varer. 90 pct. af de 18-30-årige i Danmark køber genbrug. De er stolte af at genbruge og praler på sociale medier af gode fund.

Lommesmerterne er således i kraftig vækst hos ungdommen. Mens boligpriserne og de daglige leveomkostninger stiger, har mange allerede samlet sig en tung økonomisk byrde, før de overhovedet har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. For dem bliver deres studielån, kassekredit og forbrugslån ikke bare en økonomisk udfordring, men også en belastning for deres mentale sundhed og livskvalitet. Det er ikke kun tal på en side – det er stress, søvnløse nætter og usikkerhed om fremtiden.

De unge kan ikke klare sig uden hjælp hjemmefra

Unge mennesker i Danmark er spændt så hårdt for økonomisk, at de langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. Mens knap 40 pct. af de unge under 24 år maksimalt kan sætte 5.000 kr. i budgettet af til husleje, koster en lejebolig i en af de større studiebyer typisk mere. På lejemarkedet ligger lejen væsentlig over, hvad en almindelig SU normalt rækker til. Skal man leje 75 kvadratmeter i København, koster det typisk omkring 12.000 kr. om måneden. I Aarhus løber det op i knap 10.000 kr. I Odense og Aalborg er huslejen for en tilsvarende lejlighed henholdsvis 8.000 og 7.400 kr.

Op mod hver anden familie giver økonomisk støtte til deres voksne børn, selv lang tid efter de er flyttet hjemmefra. Det sker først og fremmest ved at betale deres abonnementer eller lade dem tømme køleskabet, når de er på besøg. Danske forældre vurderer, at ca. 5 pct. af deres budget går til at hjælpe deres voksne barn. 14 pct. af de studerende får en fast pengeoverførsel hver måned, viser tal fra en Wilke-undersøgelse for Sydbank.

”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.

Kun 11 pct. har råd til at gå på pension før tid

Selv om økonomerne turnerer med den glade fortælling om de ”stenrige” danskeres store pensionsopsparing, er det kun de færreste danskere, der har råd til at gå på pension før tid. En analyse fra Sampension viser, at mens knap to tredjedele af danskere under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder, er det kun 11 pct. af de ”stenrige” danskere, der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af sin nuværende løn. Det er primært de mest velbjærgede danskere med både stor pensionsopsparing, friværdi og opsparing i frie midler, der har råd til at kvitte kontorstolen før tid. Det er kun 10 pct. af faglærte og 7 pct. af ufaglærte, der har råd til at trække sig 5 år før tid.

Ifølge økonomiske kommentatorer kører pensionsfesten med stadig større opsparinger hos danskerne for fuldt drøn. Men mange tusinde danskere har enten slet ikke nogen opsparing til pension eller sparer meget lidt op. 12,5 pct. af danskerne mellem 25 og 59 år har slet ikke nogen opsparing. Det vil sige 338.000 personer, hvoraf de 240.000 er på overførselsindkomst, mens de 78.000 er lønmodtagere og de 18.000 er selvstændige. 1,4 mio. danskere (dvs. 3 ud af 10) har en opsparing på 25.000 kr. eller derunder. 500.000 danskere sparer for lidt op til pension. De får sig en grim overraskelse den dag, hvor de skal på pension. De ryger ikke nødvendigvis i fattigdom, men deres levestandard vil falde kraftigt, eller de bliver tvunget til at blive længere i jobbet. I dag oplever ca. 25 pct. af befolkningen, at deres indkomst halveres ved overgang til pension. Den manglende opsparing hos mange tusinde danskere rammer hele den danske økonomi. Dem, som ikke sparer op eller kun har en meget lille opsparing, får højere offentlige ydelser, den dag de går på pension, og det er dyrt for de offentlige finanser.

En undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Voxmeter har lavet for Danica, viser, at hele 44 pct. af danskerne i aldersgruppen 50-69 år er bekymrede for uforudsete økonomiske udgifter, der kan opstå under deres pensionisttilværelse.  Især kvinderne er bekymrede – blandt dem siger 50 pct. ja til frygten for de uforudsete udgifter, mens 38 pct. mænd svarer sådan.

Arbejder de længere af lyst eller af nød?

Gruppen af de ældste danskere, der fortsat går på arbejde, vokser støt. Antallet af fuldtidsbeskæftigede seniorer på 55 år eller derover er steget 56 pct. siden 2010. Dermed udgør den ældste del af arbejdsstyrken hele 24 pct. af den samlede beskæftigelse. Eller sagt på en anden måde: Næsten hver fjerde, der passer et fuldtidsjob i Danmark, er over 55 år. Analysen viser også, at mange af de modne medarbejdere forventer at udskyde deres pensionering. Andelen af arbejdsivrige seniorer, der gerne vil vente med otium og liggestol, stiger endda ifølge analysen, jo tættere de kommer på pensionstidspunktet. Selv om økonomerne og medierne turnerer med en fortælling om, at seniorerne arbejder længere af lyst, er der ingen tvivl om, at mange arbejder længere af nød. Mange danskere har jo stadig købekraft, som de havde i 2020.

Fattige danskere har ikke råd til livsvigtig medicin

Titusinder af patienter med alvorlige kroniske lidelser må hvert år opgive at indløse recepter på livsnødvendige lægemidler, som de har fået udskrevet fra deres læger. I 2023 har 13 pct. undladt at afhente receptpligtig medicin til sig selv eller deres nærmeste på apoteket. 4 ud af 10 patienter har ikke haft råd til at købe medicinen.

Den største barriere for anskaffelsen af medicin vurderes at være dårlig økonomi, herunder de pludselige prishop, der forekommer. ”Det er ubærligt at tænke på og må være ekstremt pinagtigt at stå der og opleve, at man ikke har råd til sin livsnødvendige medicin, som er fuldstændigt afgørende for, at man kan have en tilnærmelsesvis normal hverdag”, siger direktør i Epilepsiforeningen, Per Olsen, til Berlingske.

Europas fattigrøve

Da medierne fremstiller Danmark som et land med mælk i hanerne og badekar fyldt med honning, lever danskerne i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk. ”Danskerne har aldrig haft det bedre. Vi har aldrig været rigere”, jubler Berlingskes økonomiske propagandist, Ulrik Bie. De danske husholdninger befinder sig imidlertid i to virkeligheder, efter hvor stor indkomst de har. For mange i den øverste middelklasse og overklasse er det gyldne tider. For resten bliver kampen for at holde sammen på det hele hver dag større. Det kan derfor ikke undre, at forbrugernes opfattelse af den aktuelle situation og forventningerne til fremtiden er rekordlave. Og eftersom danskernes økonomi er spændt til bristepunktet, er staten nødt til at agere forsikringsselskab for borgerne mod selv mindste prisstigninger og stød til privatøkonomien. De økonomisk klemte danskere har derfor over de seneste år modtaget økonomiske hjælpepakker og midlertidige checks i flere omgange. Nævnte checks blev ikke udbetalt de hårdest ramt lavindkomstfamilier, men derimod til over 2 mio. ”stenrige” danskere.

Den nøgne og ubehagelige sandhed er, at danskerne har en rig stat, men når det gælder privatforbrug, er de Europas fattigrøve. Trods deres lave privatforbrug og vækstkrisen i Danmark fatter danskerne ikke, hvor fattige de er i forhold til folk i andre lande. De aner ikke, hvor meget de halter bagefter, fordi den økonomiske forskel ikke er synlig i hverdagen, og fordi medierne dagligt turnerer med en begejstret fortælling om Danmarks ”robuste” økonomi. Ved at skabe relativt komfortable liv for borgerne qua omfordeling fra højindkomst-danskere til lavindkomst-danskere skjuler politikerne nemlig det fulde omfang af Danmarks økonomiske tilbageståenhed i forhold til andre vestlige lande som f.eks. USA, Schweiz, Luxembourg eller Irland. Det siger sig selv, at for folketingspolitikerne er danskernes uvidenhed en velsignelse.

taget herfra