Salman Rushdie stukket ned i New York

Salman Rushdie is in surgery after being stabbed 10 to 15 times – including once in the neck – on stage at NY literary fair and airlifted to hospital 33 years after Iran issued fatwah on him for novel Satanic Verses

  • Salman Rushdie, 75, has been airlifted to hospital after being stabbed up to 15 times, including once in the neck
  • He was attacked by a man who rushed the stage before ‘punching and stabbing’ the author multiple times in front of horrifies witnesses at a literary fair in Chautauqua, New York, near Buffalo
  • Those attending the event quickly pinned down his attacker, with New York State Police confirming a man had been arrested 
  • Blood spatter can be seen on the stage and  chair close to where the the author had been intending to give his speech
  • His agent has confirmed that he is currently in surgery for his injuries, though wasn’t able to give an update on his condition
  • Rushdie wrote the Satanic Verses, which resulted in a culture war being sparked in 1988 in Britain, and he was issued a fatwa by Iran’s Ayatollah Khomeini in February 1989. 

Mere

19 Kommentarer

    • Heller aldrig vende ryggen til. Pænt afsnit i deres krigsmanual om Baghold. På det område har de været innovative. Vejsidebomber, selvmordere.

      Men det er typisk for den vestlige verden, ingen sikkerhedstjek ved indgangen. En fatwa fra firserne kan da ikke gælde i 2022, vel?

    • Med et tyndt trådnet med store masker, så det
      var gennemsigtigt, plus metaldetektorer ved
      indgangen, kunne mordforsøget have været for-
      hindret. Hvorfor var der ingen sikkerheds-
      foranstaltninger?

  1. Hvis man fylder et land med islamister, vil de
    når de bliver mange nok, starte med at angribe
    enhver de får lyst til at overfalde, eller som
    de har set sig sure på. Siden hen vil de systema-
    tisk massemyrde alle som ikke er magen til dem
    selv, hvide kristne, bøsser, lesbiske, trans-
    personer, kommunister, radikale, kvinder i smart
    tøj, modvillige kvinder, feminister, modstandere
    af pædofili, modstandere af ufrihed, diktatur og
    betaling af særskatter til islamisterne. Samtidig
    vil også jøder, indere, indianere, afrikanere,
    politifolk, forfattere, journalister, velklædte
    folk og tilfældige forbipasserende blive mål for
    fanatikerne.

    Og sunni muslimer vil bekrige shia muslimer og
    omvendt. Blodbad vil følge på blodbad. Som man
    selv kan konstatere ved at sætte sig ind i hvad
    der er foregået i lande hvor islamister ønskede
    at opnå dominans. Se under ISIS/ISIL og en lang
    række lande i Mellemøsten og Afrika. Eller man
    kan bare studere terroren i vores naboland mod øst.
    Eller se på hvor brutalt og ondt mange danskere er
    blevet behandlet.

  2. Men i alle tilfælde skal vi nok regne med, at det har ikke noget med muhammedanisme at gøre! Nu skal de løgnagtige journalister lige have brygget en fed løgnehistorie sammen, før vi lidt senere i dag får serveret en tårepersende historie om, hvor ondt misdæderen har haft det i sin barndom, hvor den sad skævt på potten og blev forvirret i hovedet.

    • Bare rolig. Den skimlede sekt af klamme kældermennesker skal ikke triumfere for tidligt, for Berlingske kan berolige os alle sammen med, at: Motivet til overfaldet kendes endnu ikke.

  3. Meget meget mærkeligt, at “Hodjanerne” der ellers ser spøgelser og konspirationer overalt ikke finder det underligt, at sikkerheden var så dårlig til dette arrangement! Der var alene almindelig billetkontrol til arrangementet og Rushdie havde ingen livvagter i sin umiddelbare nærhed, hvilket er højst mistænkeligt af flere grunde.

    For det første plejer Rushdie ALTID!, at have livvagter nær sig til sine foredrag! For det andet er trusselbilledet imod ham øget siden sidste efterår, hvor han udgav en række essays der refererer til ‘De Sataniske Vers’ online på flere platforme.

    For det tredje har der tidligere i New Jersey været konkrete trusler imod Rushdie. For det fjerde er det tydeligt, når man ser videoen fra angrebet, at dette foredrag/forelæsning holdes under så dårlige sikkerhedsmæssige forhold der ved enhver anden lejlighed er fuldstændigt utænkeligt til et Rushdie foredrag og med det øgede trusselbillede dybt mistænkeligt, at det overhovedet fandt sted!

    For det femte var der så sent som fredag d. 29 July 2022 et seminar omhandlende Islam i The Chautauqua Institution Amfiteater, hvor sikkerheden var øget pga trusler fra islamister! For det sjette ligger Amfiteateret i såkaldt ‘gated comunity’ hvor adgangen inden man overhovedet kommer til Amfiteateret kræver en godkendelse med baggrundsstjek.

    For det syvende havde flere ansatte ved The Chautauqua Institution angiveligt advaret ledelsen før arrangementet med henvisning til den øgede sikkerhed, der var ved forrige arrangement. For det ottende er der talrige eksempler på, at Rushdies sikkerhedsstab har aflyst foredrag i sidste øjeblik grundet for dårlig sikkerhed. For det niende var forelæsningen Rushdies første i denne her slags nonprofit organisationer som ‘The Chautauqua Institution’ er, og hver gang Rushdie tidligere har haft et arrangement under andre forhold eller hos andre organisationer end sædvanligt, har der været en enorm indledende sikkerhedsprocedure og i den forbindelse blev et arrangement så sent som i 2021 aflyst i Aarhus, Danmark af Rushdies sikkerhedsstab!

    • Hvis der var så mange mangler, hvorfor sagde
      Rushdie så ikke nej til at deltage?? Eller
      blev han snydt af arrangørerne?

  4. Hemmelig adresse og politibeskyttelse i årevis – derfor var Rushdies bog kontroversiel
    Danmarks Radio antyder (derfor) i ders overskrift at levere en forklaring nede i brødteksten, men som sædvanlig er der ikke dækning for overskriftens antydning:

    “Men hvad er det, der gør bogen så kontroversiel?

    Det giver Politikens litteraturedaktør, Jes Stein Pedersen, her sit bud på.

    – Det var den (kontroversiel, red.). Det er den måske også stadig, fordi der i den verden er en stor følsomhed over for beskrivelser af Muhammed-profeten, og det er der i “De Sataniske Vers”, siger han til P1 Morgen.

    – Man mente simpelthen, at visse beskrivelser i bogen, som i øvrigt handler om alt mulig andet, var blasfemiske overfor islams store profet, fortæller han.”

    Bullshit!
    Det kontroversielle ved “De Sataniske Vers” er De Sataniske Vers, og de var stærkt kontroversielle allerede da Muhammed ‘reciterede’ disse vers, hvorfor de senere blev refereret til som “sataniske”.
    I disse vers hyldede den pædofile landevejsrøver tre månegudinder, der var voldsomt populære i Mekka, sikkert ud fra en eller anden realpolitisk men mislykket kalkule, men dette faldt absolut ikke i god jord blandt hans stærkt monoteistiske tilhængere, og pædofeten måtte beskæmmet trække versene i land.

    Har Jes Stein Pedersen hørt om Wikipedia?

    Danmarks Radio afslutter artiklen som man kunne forvente det:

    “Motivet for gårsdagens angreb kender vi dog endnu ikke.”

    • Ludderne i bogen har samme navne som pædofetens koner.

      Der er referencer til mange religioner i bogen, men kun én reagerede på det, resten er vant til kritik og at der bliver gjort grin med dem.

  5. “Det kontroversielle ved “De Sataniske Vers” er De Sataniske Vers, og de var stærkt kontroversielle allerede da Muhammed ‘reciterede’ disse vers, hvorfor de senere blev refereret til som “sataniske”.”

    Salman Rushdie selv har flere gange gået i rette med de forskellige historikere, muftier og andre der har analyseret de omstridte Vers eller fornægtet deres eksistens. Rushdie selv siger, at næppe hverken de islamiske lærde eller historikerne der mest højlydt strides om versene, har læst hans roman og tilføjer, at den romanen er fiktion. Rushdie har ofte påpeget, at striden om versene og oprindelsen eksisterede længe inden udgivelsen af bogen ‘De Sataniske Vers’ og, at romanen hverken lægger fra eller til i den strid. Rushdie argumenterer selv overbevisende for, at det kontroversielle ved både romanen og sin egen person er, at den og han er fortaler for, at ethvert menneske har ret til en tro uanset hvor kontroversiel den end måtte være.

    Iforhold til fatwaen, det iranske præstestyre og andre islamiske kredses bestyrtelse over romanen, har Rushdie flere gange påpeget, at det første land der forbød bogen var Indien og det af helt andre grunde end versene, men pga romanens ironiske morale om, at i troen kan alle tilgives(ihvertfald af sig selv). Rushdie påpeger i forlængelse af dette, at romanen udfordrer den interne islamiske strid om Mekka og Medina periodernes vigtighed indenfor religionen som helhed og udstiller hykleriet i den strid. Rushdie påpeger det besynderlige ved, at det var shiamuslimske lærde, der som de første i den islamiske verden tog afstand fra og hæftede sig ved versenes rolle i romanen siden, at netop indenfor shiaislam er der en lang tradition for hos både lærde og troende tilhængere af religionen, at profeten Muhammed havde både gode og dårlige sider og bla fejlede og Rushdie mener derfor, at præstestyrets fatwa over ham i virkeligheden handler om Mekka/Medina striden og er et forsøg fra præstestyret om at vaske hænder overfor Sunni Islam og Saudi-Arabien.

    Rushdie mener, at Khomenis fatwa havde til hensigt, at kontrollere den iranske befolkning og positionere sig i den islamiske verden overfor det Saudi-Arabiske styre. I forbindelse med Muhammed tegningerne gentog Rushdie, at præstestyrets forargelse igen som ved romanen ‘De Sataniske Vers’ handlede om alt andet ,end nu ikke versene, men tegningerne siden der i shiamuslimsk tradition findes adskillige afbildninger og endda satiriske af Muhammed bla i moskeer i den iranske by Isfahan. Efterfølgende i forbindelse med, at terrororganisationen ISIS og et kalifat herunder blev oprettet sagde Rushdie i et interview på fransk tv, at moderne islamistiske ekstremisters narrativ var født af selvsamme Mekka Medina strid nu på sunni islamisk initiativ.

    Rushdie har flere gange gjort grin med fatwaen og sagt, at det handler om kontrol mere end det handler om en dødsdom over ham. I forbindelse med et afsnit af Larry Davids tv-serie Curb Your Entusiasm’ hvor Davids karakter vil lave en musical over Rushdies fatwa kaldet ‘Fatwa’ udtalte Rushdie efterfølgende, at Larry David ramte plet i den forstand, at en reel trussel og dødsdom imod sit liv var lettere, at forholde sig til end den stigma der følger med fra det omgivende samfund der forarges over selve fatwaen for ifølge Rushdie er det censuren af ytringsfriheden der er det virkelige problem og ikke en dødsdom uanset hvor stor risikoen denne er.

    Da den israelske forfatter Dorit Rabinyans novelle ‘All the Rivers’ blev forbudt i Israel blev der fra israelsk side kritiseret, at Rushdie sammenlignede forbuddet af Rabinyans novelle i Israel med forbuddet af De Sataniske Vers i Iran og Indien. Rushdie affejede Kritikken med, at selvom der ikke var nogen pris på Rabinyans hoved ville hun ikke være sikker flere steder i Israel og, at forbud og censur var problemet uanset en dødsdom eller ej. Kort efter i 2018 udkom Rushdies roman ‘Det Gyldne Hus’ der af Israels kulturminister Miri Regev blev betegnet som antisemitisk og hun ønskede som med Rabinyans novelle romanen forbudt i Israel.

    Romanen ‘Det Gyldne Hus’ handler om en indisk familie der emigrerer til USA og har i Rushdies ironiske fiktive univers rigtigt nok flere slet skjulte jødiske referencer og henvisninger til det Israelske samfund idag, men er næppe antisemitisk i nogen form. Rushdie har forklaret, at Romanen er en reference til den udvikling forskellige demokratier, særligt Indien, USA og Israel, er gået i den post kolonistiske periode frem til nu. Rushdie mener udviklingen de senere år er gået i en antidemokratisk retning hvor frihed, holdninger og videnskab er truet på samme måde som i religiøse diktaturer. Romanen har også flere ironiske referencer til Trump.

    Allerede i Rushdies roman ‘Klovnen Shalimar’ fra 2005 får man et indblik i Rushdies holdning til den trussel der er på hans eget liv. Karakteren terroristen og morderen Shalimars motiv adskiller Rushdie i romanen fuldstændig fra den trussel der er imod karakteren den terrorbekæmpende ambassadør Max, der bliver dræbt af Shalimar. For selvom det er åbenlyst, at der er en forbindelse mellem motivet og Max’s erhverv, fastholder Rushdie, at motivet er irrelevant for ugerningen.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.