Randrusianer til kamp for ytringsfrihed
Af Carlo Hansen
samfundsliv@amtsavisen.dk
Med dødstrusler mod danskere og angreb på den danske ytringsfrihed er muslimerne gået over stregen. Nu må det stoppe. Det handler om at stå fast og værne om demokrati og ytringsfrihed.
Det siger en ganske almindelig gudfrygtig randrusianer, maskinarbejder med hus på Hobrovej Egon Christensen.
Han er ellers en stille mand, der ikke blander sig i den offentlige debat. Men nu står han frem. Han fatter for eksempel ikke, at imamerne, der rejser rundt og propaganderer mod Danmark i Mellemøsten, ikke er blevet dømt for landsskadelig virksomhed.
Egon Christensen er socialdemokrat og kunne ikke drømme om at stemme på Dansk Folkeparti. Han er heller ikke racist, siger han, men nu har han bare fået nok.
Læs, hvad han mener, i interviewet i avisen i dag.
Nu har han fået nok
MUSLIMER: En ganske almindelig randrusianer står frem og siger fra
Af Carlo Hansen
– Man får en indre uro. Hvad er det, vi er på vej til? Når der vokser noget
inden i mig, så må det ud. Det gør det her.
Egon Christensen er vred, og nu siger han fra. Grænsen er nået, som han
siger i en henvendelse til avisen.
– Jeg er så vred. Jeg kan ikke sætte ord på min harme.
Det handler om muslimernes reaktioner på Muhammed-tegningerne og
dødstruslerne mod danskere i Mellemøsten.
– Man kan ikke behandle mennesker på den måde og true dem på livet.
Egon Christensens vrede retter sig også mod imamerne i Danmark og deres
rolle i konflikten mellem Danmark og islam.
Dermed tager han også stilling
til indvandring og muslimer. Grundlæggende handler det for ham om
ytringsfrihed, demokrati og åbenhed.
– Det må vi stå sammen om her i Danmark siger han.
Egon Christensen afviser, at han skulle være racist.
– Det mener jeg ikke selv, jeg er, siger han.
– Jeg har ingen problemer med islam. Jeg mener heller ikke, der er for
mange muslimer i Danmark. Her er plads nok og arbejde nok. De skal ikke
smides ud, for vi skal jo alle være her.
Et stort “men”
Men et stort “men” vokser i ham.
Egon Christensen kalder sig en ganske almindelig dansker. Han er 61 år,
maskinarbejder på efterløn og indfødt randrusianer. Han bor i et stort hus
på Hobrovej med sin polske kone siden 1987. Han har altid stemt
socialdemokratisk og kunne ikke drømme om at give sin stemme til Dansk
Folkeparti. Han sværger til den demokratiske proces, når der er noget, man
er utilfreds med og vil have ændret. Han er kristen og tror på Gud og mener,
at der skal være plads til, at alle kan tro, som de vil.
– Og så kommer muslimerne og kræver undskyldninger og knæfald, bare
fordi vi bruger ytringsfriheden.
Derfor er Egon Christensen vred.
Det begyndte med 11. september, da palæstinenserne i Vollsmose i Odense
jublede over terroraktionen mod tvillingetårnene i New York og de 3000
mennesker, der blev dræbt.
– Så begynder man at se de negative ting. Man begynder at lægge mærke
til, når medierne fortæller om grønthandlere og pizzabagere, der snyder med
skat og moms. De negative ting begynder at vokse. Så når vi dertil, at der
ikke skal så meget til, som for eksempel når muslimerne angriber vores
ytringsfrihed.
Egon Christensen fatter ikke, at imamerne, der rejste rundt i
Mellemøsten med anklager mod Danmark, ikke er blevet dømt for landsskadelig
virksomhed.
Ytringsfriheden
Om ytringsfriheden siger han:
– Det er ikke noget, jeg spekulerer over. Den har vi bare. Folk må sige,
hvad de vil og så tage ansvaret for det. Statsministeren (Anders Fogh
Rasmussen (V)) burde ikke have vist imødekommenhed. Han skulle bare stå fast
og på den måde vise, at ytringsfriheden kan der ikke rokkes ved. Og når
Jyllands-Posten har undskyldt for at have såret muslimerne med de tegninger,
så må det også være nok. Vi er nødt til at stå sammen om ytringsfriheden,
ellers går det galt, og muslimerne får deres vilje.
Egon Christensen sammenligner muslimerne med forkælede børn i en
slikbutik. Får de ikke, hvad de peger på, hyler de, indtil de får deres
vilje. I dag er det Muhammed-billederne. Hvad bliver det næste?
– Jeg tror, det er en test fra islams side, fra imamernes side. Hvor
langt kan vi nå i Danmark? Hvilket land bliver det næste gang. Jeg tror, at
imamerne i Danmark er i gang med en magtkamp med danskerne. Derfor skal vi
have dem bremset.
Flagbrænding
Det er ikke afbrænding af Dannebrogsflag, der generer Egon Christensen.
– Det er jo efterhånden dagligdag, at der brændes flag af som udtryk for
vredesudbrud. Det er vi snart vant til. Det føler jeg ikke væmmelse ved. Det
havde været noget andet, hvis det var rigtige flag fra Danmark, men man kan
jo se, at det er dårligt syede klædestykker. Det er bare et udtryk for, at
muslimer i Mellemøsten ikke viser respekt for Danmark. Det kan vi leve med.
Egon Christensen har ikke noget imod, at muslimer i Danmark bygger
moskeer.
– Vi har jo selv kirker nok, som står tomme. Hvis muslimerne gerne vil
bygge moskeer, så skal de bare selv købe grunden og betale byggeriet.
Katolikkerne må jo også selv betale deres kirker i Danmark. Men når
Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik i sin avis foreslår, at vi
skal give muslimerne en moske som folkegave, så er det bare for dumt.
Med islams manifestation omkring konflikten over Muhammed-tegningerne er
Egon Christensen også blevet opmærksom på problemerne med integration og
islamisk kultur i Danmark.
– Muslimerne skal lade sig integrere, hvis de vil være i Danmark. Vi
skal jo alle være her. Jeg respekterer, hvad flertallet beslutter.
Står frem
Egon Christensen plejer ikke at blande sig i den offentlige debat. Men nu
står han frem.
– Det er min tanke, at vi må gøre noget. Vi må stå sammen. Islam-lavinen
er startet. Ene mand kan jeg ikke gøre noget, men så længe vi har
ytringsfriheden, og vi bruger den, ja, sålænge kan man ytre sig, og det bør
vi gøre, og da er der en mulighed for at bremse galskaben. Så må vi se, hvor
langt det går.
Egon Christensen bryder sig ikke om Dansk Folkepartis fremmedpolitik,
som den var engang.
– Men i dag er partiet ikke så rabiat. I dag kan jeg se, at Pia
Kjærsgaard måske alligevel har ret. Fremskridtspartiets Mogens Glistrup var
ikke min kop te, men i dag kan jeg se, at manden desværre havde ret, når han
advarede mod islam.
Indvandrere
Egon Christensen mener ikke, at Danmark bruger for mange penge på at modtage
indvandrere og flygtninge.
– Det har ikke været noget problem for mig til nu. Jeg har knoklet hele
mit arbejdsliv for, at mine børn kunne få et godt liv. Hidtil har det været
i orden, at der bruges penge på at hjælpe flygtninge og indvandrere. Men nu
er jeg begyndt at kunne se, at de er utaknemmelige.
– Når mennesker flygter fra brutale regimer i muslimske lande og kommer
til os for at få et bedre liv, så skal de ikke komme herop og give os et
dårligere liv med deres trusler og angreb på vores demokrati og
ytringsfrihed og påføre os skade i udlandet. Hvis de vil have, at Danmark
bliver et land ligesom det, de er flygtet fra, så kan de jo lige så godt
blive hjemme eller rejse tilbage igen.
Egon Christensen mener ikke, det er muligt at komme igennem hos muslimer
med synspunkter om ytringsfrihed og demokrati over for religion.
– Derfor må vi stå fast på ytringsfriheden og ikke give køb. Det er
islam, der skal bøje sig.
Når Egon Christensen nu står frem med sine tanker, siger han, så er det
i håbet om at kunne bidrage en lille smule til, at vi kan komme til at leve
et normalt liv igen.
– Det her er for meget, siger han om muslimernes rasende reaktioner på
den danske ytringsfrihed.
http://amtsavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060202/RANDERS/102020668/1087
Leave a Reply