Her er et uddrag fra ovenstående hjemmeside, det taler for sig selv:
By Jens Duesen | Date: 01-10-2006 | Posted in: home / dk.politik | Show original
Udgifterne til førtidspensionisterne blev indtil 1992 dækket 100% af
staten (ligesom folkepensionisterne), i modsætning til
bistandsklienterne, der kun dækkes med 50%. Det betød, at kommunerne
havde et økonomisk incitament til at gøre de raske, men
langtidsledige bistandsklienter til førtidspensionister.
Selvom staten satte refusionen ned til 50% efter 1992, foretrak mange
kommuner stadig førtidspensionister frem for langtidsledige
bistandsklienter, bl.a. fordi bistandsklienter er mere tidskrævende.
Det var altså stadig billigere for kommunerne at tildele
førtidspension fremfor aktivering. Derfor har staten igen i
finansloven for 1999
skåret i refusionen, som nu er nede på 35%.
Kommunerne udøver imidlertid stadig kassetænkning, når det gælder
førtidspensionister. Nu er problemet blot det modsatte.
Førtidspensionister er blevet for dyre.
Jeg har tidligere troet at man kun gav førtidspension til syge eller
handicappede mennesker.
Jeg blev derfor meget overrasket da jeg opdagede at man også havde
givet førtidspension til raske mennesker. Det er en tåbelig
socialpolitik som der tidligere er blevet ført, og det giver bagslag i
dag hvor der mangler arbejdskraft.
Lad mig komme med et eksempel:
Jeg har læst om den flittige samfundsdebattør Bo Warming, og hans
knap så flittige ven og meningsfælle Kenn Rosenkranz. Begge er
førtidspensionister.
Tilbage i Schlütter-regeringens tid, var Kenn Rosenkranz en ung
langtidsledig bistandsklient.
Man kunne ikke finde arbejde til ham, og selv ønskede han ikke at
arbejde.
Han var hverken syg eller handicappet, men det offentlige gav ham
alligevel førtidspension tilsidst. I dag er han midaldrende, og vil
stadig ikke arbejde.
Bo Warming har skrevet om at han har “raget” både førtidspension
og hjemmehjælp til sig.
For ham gælder det bare om at pumpe staten mest muligt, og han bruger
som undskyldning at muslimerne er endnu værre.
Om dette skriver Bo Warming:
“Ingen af os er på nogen måde syge i sjælen, men hvorfor ikke tage
mod statens ydelser – det gør muslimerne, så det bør andre heller
ikke skamme sig over, tværtimod.”
Jeg tror at det faktum at disse to herrer er blevet marginaliseret, er
en (delvis) grund til at de har så ekstreme sysnpunkter.
Syge og handicappede mennesker bliver mistænkeliggjort, og
kan have svært ved at opnå førtidspension. Det skyldes bl.a. de
arbejdssky
personer, der er omtalt før, samt den tåbelige socialpolitik Danmark
førte på dette område under massearbejdsløsheden i 1980’erne og
starten af 1990’erne.
Var det mon altid de rette der fik tildelt førtidspension?
Af Morten Frich
Næsten hver fjerde tildeling af førtidspension sker på et
utilstrækkeligt grundlag eller i strid med loven.
Kommunernes sagsbehandlere er lemfældige i tildelingen af
førtidspension. Knap hver fjerde tildeling – 23 pct. – sker i direkte
strid med lovgivningen eller på et grundlag, som er så
utilstrækkeligt, at Ankestyrelsen under Socialministeriet anser
afgørelsen for ugyldig.
Det viser en stikprøveundersøgelse af 147 sager, som styrelsen har
trevlet igennem.
Formanden for socialchefernes forening, Ole Pass, erkender, at det ikke
er godt nok: »Vi tager styrelsens undersøgelse meget alvorligt. Vi
skal følge loven – og vi skal gøre det bedre.«
Ifølge loven kan førtidspension kun bevilges, når det er
dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Men det
kniber med at få de kommunale sagsbehandlere til at belyse muligheden
for forbedring af arbejsevnen og udviklingen af folks ressourcer.
Samtidig er den arbejdsprøvning, der som hovedregel skal gå forud for
en tildeling af førtidspension, ikke tilpasset dem, der skal gennemgå
den.
Det betyder, at en del af de ca. 14.000 danskere, som hvert år
tildeles førtidspension, faktisk ville kunne passe skåne- eller
fleksjobs. Andre burde ifølge loven være på kontanthjælp, som ikke
er en livsvarig ydelse, og som kræver, at modtagerne står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening finder antallet af fejl »skræmmende
højt«.
»I særlig grad fordi førtidspensionen er en permanent ydelse. Ved en
fejl parkerer man mennesker i 20-30 år på en ydelse, de ikke skulle
have haft. Man burde reagere på det her politisk,« siger konsulent
Stig Martin Nørgaard.
Regeringen gennemførte i 2003 en reform af førtidspensionen. Målet
var bl.a. at nedbringe antallet af nye førtidspensionister til ca.
13.000 årligt. Det mål er endnu ikke nået. Kontorchef Bent Nielsen
fra Socialministeriet siger, at der er sket fremskridt med
pensionsreformen: »Kommunernes sagsbehandling er blevet mere ensartet
og afgørelserne bedre dokumenteret. Men det kan blive bedre endnu.«
I maj 2007 afleverer regeringen en redegørelse til Folketinget om
reformen – først da vil der muligvis ske justeringer.”
Det er jo så rigtigt, så rigtigt.
http://foertidspension.webbyen.dk/
Her er et uddrag fra ovenstående hjemmeside, det taler for sig selv:
By Jens Duesen | Date: 01-10-2006 | Posted in: home / dk.politik | Show original
Udgifterne til førtidspensionisterne blev indtil 1992 dækket 100% af
staten (ligesom folkepensionisterne), i modsætning til
bistandsklienterne, der kun dækkes med 50%. Det betød, at kommunerne
havde et økonomisk incitament til at gøre de raske, men
langtidsledige bistandsklienter til førtidspensionister.
Selvom staten satte refusionen ned til 50% efter 1992, foretrak mange
kommuner stadig førtidspensionister frem for langtidsledige
bistandsklienter, bl.a. fordi bistandsklienter er mere tidskrævende.
Det var altså stadig billigere for kommunerne at tildele
førtidspension fremfor aktivering. Derfor har staten igen i
finansloven for 1999
skåret i refusionen, som nu er nede på 35%.
Kommunerne udøver imidlertid stadig kassetænkning, når det gælder
førtidspensionister. Nu er problemet blot det modsatte.
Førtidspensionister er blevet for dyre.
Jeg har tidligere troet at man kun gav førtidspension til syge eller
handicappede mennesker.
Jeg blev derfor meget overrasket da jeg opdagede at man også havde
givet førtidspension til raske mennesker. Det er en tåbelig
socialpolitik som der tidligere er blevet ført, og det giver bagslag i
dag hvor der mangler arbejdskraft.
Lad mig komme med et eksempel:
Jeg har læst om den flittige samfundsdebattør Bo Warming, og hans
knap så flittige ven og meningsfælle Kenn Rosenkranz. Begge er
førtidspensionister.
Tilbage i Schlütter-regeringens tid, var Kenn Rosenkranz en ung
langtidsledig bistandsklient.
Man kunne ikke finde arbejde til ham, og selv ønskede han ikke at
arbejde.
Han var hverken syg eller handicappet, men det offentlige gav ham
alligevel førtidspension tilsidst. I dag er han midaldrende, og vil
stadig ikke arbejde.
Bo Warming har skrevet om at han har “raget” både førtidspension
og hjemmehjælp til sig.
For ham gælder det bare om at pumpe staten mest muligt, og han bruger
som undskyldning at muslimerne er endnu værre.
Om dette skriver Bo Warming:
“Ingen af os er på nogen måde syge i sjælen, men hvorfor ikke tage
mod statens ydelser – det gør muslimerne, så det bør andre heller
ikke skamme sig over, tværtimod.”
Jeg tror at det faktum at disse to herrer er blevet marginaliseret, er
en (delvis) grund til at de har så ekstreme sysnpunkter.
Syge og handicappede mennesker bliver mistænkeliggjort, og
kan have svært ved at opnå førtidspension. Det skyldes bl.a. de
arbejdssky
personer, der er omtalt før, samt den tåbelige socialpolitik Danmark
førte på dette område under massearbejdsløsheden i 1980’erne og
starten af 1990’erne.
Var det mon altid de rette der fik tildelt førtidspension?
————————————————————————————————-
“Lagt på http://www.berlingske.dk mandag den 13. november 2006 kl. 03:30
Pensioner tildeles tilfældigt
Af Morten Frich
Næsten hver fjerde tildeling af førtidspension sker på et
utilstrækkeligt grundlag eller i strid med loven.
Kommunernes sagsbehandlere er lemfældige i tildelingen af
førtidspension. Knap hver fjerde tildeling – 23 pct. – sker i direkte
strid med lovgivningen eller på et grundlag, som er så
utilstrækkeligt, at Ankestyrelsen under Socialministeriet anser
afgørelsen for ugyldig.
Det viser en stikprøveundersøgelse af 147 sager, som styrelsen har
trevlet igennem.
Formanden for socialchefernes forening, Ole Pass, erkender, at det ikke
er godt nok: »Vi tager styrelsens undersøgelse meget alvorligt. Vi
skal følge loven – og vi skal gøre det bedre.«
Ifølge loven kan førtidspension kun bevilges, når det er
dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Men det
kniber med at få de kommunale sagsbehandlere til at belyse muligheden
for forbedring af arbejsevnen og udviklingen af folks ressourcer.
Samtidig er den arbejdsprøvning, der som hovedregel skal gå forud for
en tildeling af førtidspension, ikke tilpasset dem, der skal gennemgå
den.
Det betyder, at en del af de ca. 14.000 danskere, som hvert år
tildeles førtidspension, faktisk ville kunne passe skåne- eller
fleksjobs. Andre burde ifølge loven være på kontanthjælp, som ikke
er en livsvarig ydelse, og som kræver, at modtagerne står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening finder antallet af fejl »skræmmende
højt«.
»I særlig grad fordi førtidspensionen er en permanent ydelse. Ved en
fejl parkerer man mennesker i 20-30 år på en ydelse, de ikke skulle
have haft. Man burde reagere på det her politisk,« siger konsulent
Stig Martin Nørgaard.
Regeringen gennemførte i 2003 en reform af førtidspensionen. Målet
var bl.a. at nedbringe antallet af nye førtidspensionister til ca.
13.000 årligt. Det mål er endnu ikke nået. Kontorchef Bent Nielsen
fra Socialministeriet siger, at der er sket fremskridt med
pensionsreformen: »Kommunernes sagsbehandling er blevet mere ensartet
og afgørelserne bedre dokumenteret. Men det kan blive bedre endnu.«
I maj 2007 afleverer regeringen en redegørelse til Folketinget om
reformen – først da vil der muligvis ske justeringer.”