“Uddannelsesreformen er et klokkeklart populistisk projekt”

Sådan skriver André Rossmann her

Taget herfra

”Finansministeriet vurderer, at det ikke er muligt at give et samlet skøn over reformens samlede langsigtede effekt. Det skal ses i lyset af samspillet mellem en række modsatrettede effekter”, står det i et faktaark, regeringen har fremlagt i forbindelse med sit udspil til uddannelsesreform.

De modsatrettede effekter, Finansministeriet henviser til, er: På den ene side vil kortere uddannelse betyde, at nyuddannede er mindre produktive og får mindre i løn, end de ville få med en længere uddannelse. Dette er veldokumenteret i den økonomiske faglitteratur.

På den anden side er regeringens plan, at uddannelserne skal have højere kvalitet og være mere erhvervsrettede. Det kan – måske – betyde, at de færdiguddannede alligevel er mere produktive og alligevel får en højere løn. Men det er der ikke sikker viden om.

Det vil sige, at man foretager en ændring, der ikke er baseret på en analyse af, om det giver positive effekter økonomisk set. Konsekvensen kan være, at det giver en negativ effekt. Det kan også være, at det giver en positiv effekt, men vi ved det sådan set ikke”, konstaterer Anders Sørensen, der er økonomiprofessor ved Copenhagen Business School og var medlem af Produktivitetskommissionen i 2014.

Erhvervslivet er mere end skeptisk. Netcompanys CEO, André Rogaczewski, siger, at han selv vil være mest tilbøjelig til at ansætte en medarbejder, der har en toårig kandidatuddannelse frem for en etårig: ”Jeg tror, at de fleste virksomhedsledere vil vælge den, der har en toårig kandidat. Man tænker umiddelbart, at personen må kunne noget mere”, siger han til Børsen.

Dorthe Lybye, der er programdirektør i Rockwool, er mere skeptisk over for udspillet end Netcompany-bossen. Lybye tror ikke, at kvaliteten bliver bedre eller en Unelse mere erhvervsrettet, når udgangspunktet er en kortere uddannelse.

Hos Cowi er koncerndirektør Rasmus Ødum bekymret. “I min optik er det en smule kontraintuitivt at sige, at ved at læse mindre bliver de studerende bedre. Man kan altid se på intensiteten, men ét og et kvart år synes jeg lyder som et kort forløb og et vanskeligt skridt at tage. Der er ingen tvivl om, at vi vil foretrække toårige kandidater generelt. Vores erfaring er, at det er typisk de sidste år, de studerende får de allerbedste kvalifikationer til at komme ud på arbejdsmarkedet”, siger han.

Hvorom alting er: SVM-regeringens uddannelsesreform er et klokkeklart populistisk projekt. Der er nemlig intet forskningsmæssigt belæg for at påstå, at kortere uddannelser vil give højere uddannelseskvalitet.

Uddannelsesreformen føjer sig til en lang række af grandiose reformer, som dilettantiske danske politikere har gennemført uden at lytte til fagfolk. De jagter de billige og hurtige point for virkningsløse indgreb, der skal vise handlekraft. Det giver stemmer og sikrer genvalg ved næste folketingsvalg.

André Rossmann

Taget herfra

Sund fornuft …

Det siger sig selv at hvis partierne i regeringen virkelig tror på at man kan lære det samme på den halve tid på de højere læreanstalter, så har de partier jo SPILDT en masse danske kr i årevis …

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.