Det amerikanske forsvarsministerium vil udtrykkeligt udelade et forbud mod “ydmygende og nedværdigende behandling” af fanger i den reviderede udgave af hærens reningslinjer.
Konvention contra effektivitet
Forbuddet er en del af Geneve Konventionerne om behandling af krigsfanger, men Pentagon vil sikre sig at man fortsat kan afhøre fanger “effektivt”, skriver dagbladet The Los Angeles Times.
Skriver DR-nyheder og refererer vanen tro den dhimmiagtige og politisk korrekte avis LA Times, samtidigt illustrerer DR nyheden med et billede af Abu-Ghraib-fængslet.
Man skal lige huske, at det, det drejer sig om, er at de krigsforbrydere, man kæmper imod i Afghanistan og Irak, ikke er soldater. De kæmper ikke i uniform og er således IKKE omfattet af Geneve-konventionen. Og dermed er hverken fanger i Abu-Ghraib eller Guantanamo krigsfanger. Og vigtigst: Geneve-konventionen gælder i krig. Og mig bekendt er USA ikke i krig med Irak eller Afghanistan.
Tværtimod er det terrorister, der gemmer sig forklædt som civilister, og som selv ikke kerer sig en døjt om Genevekonventioner, krigens love eller moral i det hele taget. Nej de myrder civile (flere om dagen end hele den påståede og enkeltstående Haditha-affære), tager gidsler osv.
Er der nogen, der er i tvivl om, hvad Al-Qaida vil gøre ved eventuelle amerikanske soldater, de tager til fange?
Og – har USA nogensinde været i krig med et land, der overholder Geneve-konventionen?
Så DR – det er en OMMER
Jeg forstår godt nok ikke lige helt din pointe. Siger du at nyheden er forkert? Passer den ikke? Har du indvendinger imod, at DR bruger billedet af Abu-Ghraib som illustration måske?
Hvad er det helt præcist du mener at DR har gjort galt her? Man kunne måske også indvende, at hvis tingene virkelig hænger så simpelt sammen, at USAs fanger ikke er krigsfanger, så behøvede de vel ikke at fjerne en henvisning til Geneve-konventionen?
Men på den anden side så er det dig der snakker om Geneve-konventionen? Det fremgår ikke af citatet at det er den det handler om. “nedværdigende og ydmygende behandling af fanger”? Og du vil vil vel ikke argumentere for, at folk i Abu-Ghraib ikke er “fanger”.
Igen – skal vi virkelig falde til deres niveau?
I så fald så synes jeg, at vi skal indføre total “øje-for-øje” – tilstande i fængslerne. Genindfør dødstraffen for mord, tæsk voldsmændene og systematisér voldtægten af voldtægtsforbrydere.