Matrix & Resurrections

2021 kan blive et af filmhistoriens bedste år. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal forvente mig af The Matrix Resurrections, men jeg har en klar fornemmelse af hvor stort et potentiale, der her kan blive indfriet, eller – igen – tabt på gulvet.
I de senere år har vi jo bevidnet den ene massakre efter den anden på nogle af filmkunstens allerstørste succeser, herunder Star Wars, Terminator, James Bond, Ghostbusters, Game of Thrones og Batman M/K LBGTQ+.
Hollywood har været førende i en eller anden form for kulturrevolution, der grundlæggende tjente samme formål som Talibans destruktion af buddhastatuer i Afghanistan.
En kulturarv skulle ødelægges for at skabe plads til en anden og mere totalitær.

For mig ligner det samme hybris, som genkendes hos nyhedsmedierne. MSM og big Tech solgte ud af arvesølvet da de overmodigt strammede deres ideologiske jerngreb om publikum, for store dele af publikum gled bare ud mellem deres fingre, og fandt alternativer.
Men måske er virkeligheden snarere den, at de strammede grebet netop fordi publikum var begyndt af finde alternativer?

Som lyserøde kussehuer er kulturrevolutionært maskinstrik blevet presset ned over hovedet på publikum af en pengestærk filmindustri, men ikke uden omkostninger også for den.
Jokeren udstillede hvilken gigantisk kløft der var opstået mellem menige biografgængere og segmentet af sammenspiste filmanmeldere.
The Mandalorian demonstrerede hvor stor og trofast en fanbase Disney kunne have kapitaliseret på, i stedet for at smadre indbegrebet af succesfuld film-franchise.
Det er begrænset hvor længe teenagere gider at kaste deres lommepenge efter den endeløse strøm af tegneseriefigurer.

Filmkunsten er ikke død

Som tidligere nævnt var det et meget vanskeligt kunststykke Denis Villeneuve satte sig for, og vellykket gennemførte med Dune. Frank Herberts bøger har inspireret både Star Wars og Game of Thrones, så Dune rummede selvsagt et gigantisk potentiale, men filmhistorisk lignede projektet endnu en selvmordmission, i hvert fald som biograffilm.
Det var modigt at gøre forsøget, ikke kun af filmens instruktør, og det tegner lovende at modet blev belønnet.

Publikum kan se frem til meget mere i denne måned

The Expanse lakker desværre mod enden, men intet tyder på at sæson 6 bliver en eklatant fiasko ligesom sidste sæson af Game of Thrones.
Fantasy-genren er smækfuld af succes i skikkelse af The Witcher, jeg ser selv frem til sæson 2, og til at gense Kim Bodnia.
Og som krølle på halen har vi så The Matrix Resurrections.

The Matrix var en god historie der også var hæderligt ‘fortalt’, og som blev så stor en publikumssucces, at den hurtigt blev malket med et par middelmådige efterfølgere. Filmisk fortælleteknik er et ret vidt begreb og The Matrix var banebrydende med sine frozen motion acion scener, der afgjort var mere indbydende og innovative end f.eks. Tarantinos svælgen i splat.
At der var mere kung fu end karakterskuespil i Keanu Reeves betød ikke alverden for det var historien som bar The Matrix, mere end det var godt skuespil og laber fortælleteknik i bred forstand.

Her godt 20 år efter den første film i serien er dens kulturhistoriske aftryk indkapslet særligt i ét billede:

I det engelske sprog er det nu en fast vending at være “redpilled“, at være blevet vækket fra en illusorisk virkelighed, vækket fra the Matrix.
Det er imidlertid de blå piller som dominerer i traileren til The Matrix Resurrections, og det tolker jeg som en mere velovervejet metaforik.

Piller er langt mere velvalgte som symbol på fastholdelse i en illusorisk virkelighed, end som symbol på løsrivelse derfra.
Virkeligheden er direkte tilgængelig, den fordrer ikke en daglig indtagelse af ‘præparater’ hverken fra Big Pharma, Big Tech eller MSM.

Fra traileren får jeg også det indtryk at emfasen nu i lidt højere grad er lagt på den gode historie, og lidt mindre på nævekamp og automatvåben.
Også således vil filmen nok appellere til et mere voksent publikum end tidligere, men hvis den er tro mod sig selv, og mod det, der gjorde første film til en succes, så bør den kunne give overskud, og sætte endnu et markant og værdifuldt kulturhistorisk aftryk

Er The Matrix blevet bedre eller dårligere siden 1999? Det skal blive interessant at se.
Grundfortællingen er i hvert fald ikke blevet mindre aktuel.