“Myten om den danske lykke (2026)”

André Rossmann er ikke enig i det og argumenterer godt imod :

Taget herfra

Er Danmark verdens lykkeligste land? Nej, sådan ser billedet ikke ud i en ny analyse fra Danmarks Statistik. Faktisk er Danmark ikke det land i Europa, der har de mest tilfredse borgere. Syv europæiske lande ligger foran Danmark, viser tallene. I Danmark foretrækker man derfor at henvise til FN-rapporten World Happiness Report, fordi i 2025 blev Danmark nr. 3. Men kan man stole på FN’s meningsmålinger? Lad os zoome ind på 4 af de 6 parametre, som indgår i FN’s måling af nationernes lykkefølelse, og hvor Danmark pudsigt nok scorer højt:

• Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger

FN’s måling forudsætter, at jo større er et lands BNP, des større er landets BNP pr. indbygger og dermed indbyggernes lykkefølelse. Da det danske BNP er 13. største i verden, få Danmark derfor en høj score på BNP pr. indbygger. FN ser dermed helt bort fra, at det danske privatforbrug grundet brandbeskatning er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng. Danskerne må derfor siges at være helt unikke i verden, idet de er lykkelige på trods af deres ekstrem lave privatforbrug.

• Socialt sikkerhedsnet

FN’s måling forudsætter, at der er en tæt sammenhæng mellem et højt socialt sikkerhedsnet og folks lykkefølelse. Eftersom Danmark har en veludbygget socialt sikkerhedsnet, vurderer FN, at danskerne må være lykkelige.

• Forventninger til levetid

FN’s måling forudsætter, at der er en tæt sammenhæng mellem befolkningens sundhedstilstand og lykkefølelse. Virkeligheden er, at 40,1 pct. af alle danskere over 16 år har en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom, at den forventede levealder i Danmark er lavere end i flere andre europæiske lande, og at de mest velstående grupper i Danmark lever ca. 8 år længere end de mindst velstående. Alligevel får Danmark en høj score på ”forventninger til levetid” og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

• Opfattelse af korruptionen i det offentlige

Sidst men ikke mindst forudsætter FN’s måling, at jo mindre korruption der er i et lands offentlige sektor, des større er lykkefølelsen i befolkningen. Men selv om danskerne har den opfattelse, at deres land er korruptionsfrit, findes der omfattende korruption, ikke alene i den offentlige, men også i den private sektor. Alligevel får Danmark en høj score som verdens mindst korrupte land og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Man kan ikke stole på internationale målinger

”Vi er verdens lykkeligste”, siger danskerne. Men medicinalstatistikken fortæller om en halv million danskere på lægeordinerede lykkepiller mod depression, angst eller smerter. Omkring 40 pct. af danskerne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen: de har det mentalt dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Omtrent 350.000 danskere lider af angst, mens hver femte dansker vil få en depression i løbet af sit liv. Folk er ensomme. Børnene mistrives. 15 pct. af de unge har en psykiatrisk diagnose, og de fleste drikker for meget og mistrives på grund af klimaangst og karakterkrav. Det er derfor helt hen i vejret, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande.

Der er tre forklaringer på Danmarks høje placering på FN’s liste over verdens mest lykkelige lande.

Den første er, at danske eksperter, der plejer at levere input til internationale målinger, bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i så positivt lys som muligt. Dermed fremstår Danmark som et langt lykkeligere land end det faktisk er.

Den anden forklaring er, at når danskerne i FN’s meningsmålinger svarer, at de er lykkelige, skyldes det, at kun de færreste mennesker har lyst til at indrømme, at der er noget grundlæggende galt med deres land, og at de faktisk mistrives eller er ulykkelige. Det er nemlig velkendt, at folk ikke er meget for at sige noget ufordelagtigt om deres eget land, når det er fremmede, der spørger.

Den tredje forklaring er, at når man laver holdningsundersøgelser, er udformningen af spørgsmål ganske afgørende for resultatet. Det gælder også spørgsmål vedrørende “lykke”, der kan betyde alt mellem himmel og jord. Det er tydeligt, at i FN’s måling er det økonomisk livskvalitet, der er målestokken for et lykkeligt liv, mens dimensioner som f.eks. oplevelsen af ​​tryghed, tillid og gode relationer til andre mennesker ikke indgår i målingen. En høj levestandard er jo ikke ensbetydende med større lykke. Danskerne forbruger meget, har større huse, flere biler og lever generelt komfortabelt. Det er derfor nærliggende at tænke, at befolkningen har et godt liv. Men forskning viser, at selv om danskerne bliver mere velstående, trives de mindre.

Det går den ad bakke med sundheden

I det lykkelige Danmark går det ned ad bakke med sundheden. 36,2 pct. af alle danskere over 16 år har en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom. Det svarer til over 1,5 millioner danskere. En 2023-rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 78,3 pct. af danskerne selv vurderer, at de har et godt helbred. Det er et fald fra 85 pct. i 2010.

Generelt går det på en række områder den forkerte vej:

• Flere har langvarig sygdom: 40,1 pct. mod 33,4 pct. i 2010.
• Flere er meget generet af søvnbesvær og søvnproblemer: 14,3 pct. mod 10,2 pct. i 2010.
• Flere føler sig meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig: 8,7 pct. mod 5,6 pct. i 2010.
• Flere har et usundt kostmønster: 18,6 pct. mod 13,3 pct. i 2010.
• Flere beskriver deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden som hovedsageligt stillesiddende: 18,2 pct. mod 15,9 pct. i 2010.
• Knap 44 pct. af de unge erhvervsaktive oplever søvnbesvær, 40 pct. melder om symptomer på depression, 32 pct. oplever symptomer på angst, mens ca. 40 pct. scorer højt på stressskalaen.
• Samtidig er de unges mentale helbredsproblemer steget alarmerende i løbet af de seneste 10 år. I 2013 scorede 8,5 pct. af de erhvervsaktive unge mellem 18 og 34 år lavt på den mentale helbredsskala, mens andelen i dag er mere end fordoblet til 18,3 pct.
• Hver femte førsteårsstuderende på videregående uddannelser har en funktionsnedsættelse som for eksempel angst, depression eller autisme.
• Flere er moderat eller svært overvægtige: 52,9 pct. mod 46,8 pct. i 2010. 18 pct. eller omtrent 900.000 mennesker er diagnosticeret svært overvægtige. For godt ti år siden var tallet nede på 13 pct. Svær overvægt er en af de væsentligste risikofaktorer for en række kroniske sygdomme, inklusive hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Disse sygdomme medfører, at overvægtige har en oversygelighed og overdødelighed, der er højere sammenlignet med normalvægtige. Antallet af danskere, der bruger eller har brugt vægttabsmedicin, rundede 100.000 ved udgangen af september 2024.

Flere har dårlig mental sundhed

De lykkelige danskere mistrives i stigende grad. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil og data fra Statens Institut for Folkesundhed scorer cirka 18,3 pct. af den voksne danske befolkning lavt på den mentale helbredsskala, hvilket er den officielle indikator for psykisk mistrivsel. Andelen, som mistrives, er steget fra 10 pct. i 2010 til 18,3 pct. i 2023.

21 pct. mænd og 34 pct. kvinder mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred. 16 pct. af børnene mellem 0 og 10 år lider af et mentalt helbredsproblem. Blandt de unge mellem 16 og 24 år i Region Hovedstaden er 25 pct. ensomme, 53 pct. er stressede og knap 20 pct. lider af angst eller depression. 53 pct. af piger i 9. klasse er utilfredse med deres liv. De oplever hver uge at være kede af det, have hovedpine og være nervøse. Blandt drengene er det kun hver fjerde, der er godt tilfredse med deres liv. Mange af de unge oplever mentale problemer, når de træder ind på arbejdsmarkedet for første gang. Det tydeliggøres af deres brug af sundhedsforsikringen. I 27 pct. af tilfældene har de brug for psykologhjælp. I 2017 var det godt 16 pct.

Den psykiske mistrivsel blandt børn og unge udtrykt gennem bl.a. ensomhed, selvskade og angst er i foruroligende stigning. Niveauet af fysisk og psykisk vold mod børn og unge er vedvarende højt, og aldrig har der været flere børn og unge, som ringer til Børnetelefonen med bekymringer og svære tanker. Mange børn udsættes for vold, overgreb og mobning. 8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse angiver, at de oplever at blive mobbet. Det svarer til knap to elever i hver folkeskoleklasse.

Pensionsselskaber melder om dramatisk stigning i psykiske skader blandt danskerne. Hos PFA Pension er der registreret en stigning på 89 pct. i hjælpen i forhold til psykiske problemer for både 30-39-årige og 40-49-årige fra 2021 til 2025. Det vil sige næsten en fordobling. Hos Danica Pension er andelen af psykiske skader steget med omtrent 40 pct. på tværs af alle aldre fra 2020 til 2025. Det drejer sig i høj grad om stress og mistrivsel. Og hos Velliv er billedet endnu mere alarmerende: For personer mellem 30 og 39 år skyldes lige over 70 pct. af forsikringsudbetalingerne stress. Her er der tale om folk, der ikke bare har henvendt sig for at få hjælp, men direkte er blevet langtidssyge.

18.000 forældre kan ikke passe deres arbejde

Skolevægringen, der forårsages af mistrivsel, kommer til udtryk som angstanfald, så snart de unge nærmer sig skolen. For mange betyder skolevægring, at man end ikke kan stå ud af sin seng. På et enkelt år har landets kommuner udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for 2,8 milliarder kroner til forældre, som går hjemme med børn, der ikke kan komme i skole. Det er en fordobling siden 2018, og tallet er steget hvert år siden. Når børn ikke går i skole, holdes deres forældre derhjemme og kan ikke være en del af arbejdsudbuddet.

I 2024 gik cirka 18.000 forældre hjemme, mens de fik udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, fordi deres børn gik hjemme, så forældrene ikke kunne passe deres arbejde. Det siger sig selv, at både erhvervslivet og arbejdsmarkedet lider under forældrenes fravær, når de bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet for at hjælpe deres børn. Hertil kommer, at børn med langvarigt skolefravær statistisk set sjældnere får en uddannelse, men oftere ender helt uden for arbejdsmarkedet, når de bliver voksne. Skolevægring har således store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Rekordstort antal personer på førtidspension

Antallet af danskere på førtidspension er steget markant i de senere år og passerede i 2024 over 265.000 personer. De fleste, der bliver tildelt en førtidspension, kommer aldrig tilbage på arbejde. De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af personer under 40 år på førtidspension nåede 40.617 i juni 2025. Det er mere end 2.000 flere sammenlignet med juni 2024. Det er et kæmpe svigt fra samfundets side, når så mange under 40 år bliver opgivet og parkeret på en passiv forsørgelse. Men selv om de er opgivet, er de lykkelige – ifølge FN.

Mobning på arbejdspladsen

Mobning er ikke kun noget, der foregår i skolegården. På mange arbejdspladser er voksenmobning et stort problem. Op mod hver 10. dansker har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen. Dårlig mental sundhed koster det danske samfund 110 milliarder kr. årligt. 2025 har budt på flere sager om dårligt arbejdsmiljø med mobning, mistrivsel, grænseoverskridende adfærd og stresssygemeldinger. Det har ikke skortet på sager om et udfordret arbejdsmiljø i flere danske virksomheder det seneste halve år.

Hos et af landets største advokatselskaber, Plesner, stod mere end 15 nuværende og tidligere medarbejdere frem med en kritik af ejerpartnerne i virksomhedens M&A-afdeling, hvor der blev tegnet et billede af et arbejdsmiljø præget af seksuel chikane og mistrivsel.

15 tidligere ansatte hos nordens største webshop for sexlegetøj, Sinful, har kunnet fortælle, at sygemeldinger forårsaget af enten stress eller ubehagelige situationer på arbejdspladsen var normalen. Flere medarbejdere fortalte om et arbejdsmiljø med store arbejdsbyrder, hvor medarbejdere brød grædende sammen ved kontorbordene samt en ledelse, der ignorerede opråb og bebrejdede ansatte for manglende resultater.

Hos det kriseramte solcellefirma Better Energy har flere medarbejdere været udsat for seksuelle krænkelser og mobning. Og i vindrederikæmpen Cadeler blev topchef Mikkel Gleerup anklaget for mobning og chikane.

Også de danske fagforeninger kæmper med krænkende handlinger og mobning. Hos 3F Københavns hovedkvarter i Nordvest i København kunne de ansatte fortælle om krænkende handlinger i form af en hård måde at påtale fejl, nedladende bemærkninger, rullen med øjnene, bagtalelse, rygtedannelse, ignorering, manglende hjælp, overfusning og forskelsbehandling – og at handlingerne opleves som nedværdigende.

Psykiske sygdomme i vækst

I det lykkelige Danmark får 82 pct. af befolkningen, svarende til 4.860.000 danskere, på et eller andet tidspunkt i livet en behandlingskrævende psykiatrisk sygdom. Ifølge de seneste officielle tal lever omkring 73.000 børn og unge med psykiatriske diagnoser. I 2022 kom næsten dobbelt så mange danskere i behandling hos psykolog eller psykiater via deres private sygeforsikring som i 2016. Omkring 70.000-78.000 danskere benytter hvert år den offentlige tilskudsordning til psykolog, primært henvist af egen læge pga. angst eller depression. I 2006 lå tallet på 42.500.

I de sidste ti år er antallet af børn med diagnoser steget med mere end 50 pct. 39 pct. flere børn og unge under 18 år har en psykiatrisk diagnose sammenlignet med for ti år siden. Antallet af unge mellem 16 og 24 år, der henvender sig til PFA Pension med psykiske lidelser, er steget med hele 183 pct. fra 2017 til 2022. Antallet af unge med psykiatriske diagnoser er i virkeligheden langt højere, fordi et stigende antal bliver udredt af privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, og deres diagnoser bliver ikke registreret nogen steder.

Antallet af personer, der mindst én gang om året køber adhd-medicin, er mere end fordoblet fra 2020 til 2024. I 2020 indløste ca. 61.000 personer mindst én recept på adhd-medicin, men det antal steg til 133.00 personer i 2024. Det betyder, at det i dag er 2,2 pct. af befolkningen, der bruger adhd-medicin. Over hele perioden er det blandt de 18-29-årige, at flest tager adhd-medicin. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024.

Mange danskere er ensomme

Sociale relationer betyder mest for folks livskvalitet og lykke, men i det lykkelige Danmark var 540.000 danskere over 16 år ensomme i 2024. Det svarer til 12 pct. af befolkningen. Ensomhed rammer særligt de unge hårdt, hvor op mod 17-22 % af de 16-34-årige føler sig svært ensomme. Næsten hver fjerde elev i 4.-9. klasse føler sig ensom. På sundhedsområdet er ensomhed hvert år skyld i 23.000 ekstra indlæggelser og 216.000 ambulante hospitalsbesøg på tværs af somatiske og psykiatriske lidelser. Ensomhed forårsager 820.000 ekstra sygedage på landets arbejdspladser.

Ældre Sagen anslår, at der er 50.000 ensomme ældre i Danmark. En fjerdedel af dem bor på plejehjem. Her står den på uskiftede bleer, sjældne bade og afhængigheden af de såkaldt varme hænder, som behandler de ældre med hjerteløshed og uanstændighed. 90.000 svækkede ældre oplever mangel på hjælp i deres liv. Hver anden svækket ældre over 70 oplever at mangle hjælp, og det påvirker livskvaliteten.

Flere har et højt stressniveau

I det lykkelige Danmark sætter antallet af stressede danskere rekord: 31,5 pct. i 2023 mod 20,8 pct.  i 2010. 20 pct. af borgerne er eller har været sygemeldt med stress. Hos PFA forventer man, at 18.000 kunder vil få stress eller blive ramt af udbrændthed i 2025, og det er det højeste niveau nogensinde. Det er særligt kvinder, der arbejder som sygeplejerske, sosu-assistent eller socialrådgiver, som plejer at blive stresset. 52 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år og over 30 pct. af mænd i samme alder har et højt stressniveau. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2010. 28 pct. af unge danskere er så stressede og pressede, at de går til lægen eller melder sig syge.

245.000 er på kanten af samfundet

I det lykkelige Danmark bliver mange borgere samfundstabere, og det begynder allerede i folkeskolen, hvor 13 pct. ikke består afgangseksamen. Det er 245.000 mennesker, der står uden job, og som derudover har sproglige, kulturelle, sociale, helbredsmæssige eller andre udfordringer, som f.eks. kriminalitet og stofmisbrug. Deres problemer anses af det offentlige ikke at være graverende eller permanente nok til, at den står på fleksjob eller førtidspension.

Blandt de 245.000 mennesker er der 45.000 unge, som bakser med sociale problemer såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykiske lidelser, traumer, hjemløshed mv., og som lever på kanten af samfundet. Og så er der mellem 10.000 og 20.000 voksne, der lever en tilværelse uden for det normale samfund: misbrugere, alvorligt psykisk syge, hjemløse, tidligere indsatte og prostituerede. Mens den generelle ledighed styrtdykkede, skrumpede denne gruppe ikke ret meget. Den udgøres af 245.000 mennesker, som er der bare, ligesom de var for både 10 og 20 år siden. På trods af utallige reformer og indsatser, mange ressourcer og gode viljer hos politikere, kommuner og medarbejdere.

Børnene betaler prisen

Hele 68 pct. af danske børn under tre år er i institution mere end 30 timer om ugen, mens normen i EU er under 22 timer. Det skyldes, at den danske samfundsmodel er skruet sammen for at maksimere arbejdsudbuddet og hviler på, at staten leverer omsorg, mod at forældrene leverer arbejdskraft og sikrer staten massive skatteindtægter. At danske børn opholder sig længere i institution end børn i andre lande har uden tvivl betydning for den trivselskrise, man ser blandt børn og unge i Danmark.

Snowflake-generationen er blevet et udbredt fænomen, også i det lykkelige Danmark. Over halvdelen af de unge føler ikke, de kan overkomme det, der forventes af dem eller hvad de forventer af sig selv. Mange unge er en del af en curlinggeneration, hvis forældre ikke har tilladt dem at møde nævneværdig modstand i nogle af livets forhold. Der blev konstant fejet foran dem, og nu sidder de tilbage som snefnug. Når man synes, at man skal leve op til verdensklassen i forhold til karakterer, krop og venner, så oplever man jo, at det er nemt at fejle. Børn og unge, som er i krise og føler sig pressede, tager i stort omfang smertestillende piller for at dulme deres problemer og blive i stand til at præstere i hverdagen. Helt op til 15 pct. af pigerne i 9. klasse oplyser, at de ugentligt tager piller mod hovedpine, mavepine, nervøsitet eller søvnbesvær. Hver fjerde pige i 9. klasse har prøvet at skade sig selv med vilje på et tidspunkt i sit liv. Det samme siger hver syvende dreng. Hver tredje – 34 pct. – af de danske gymnasieelever har udøvet selvskade på et tidspunkt i deres liv.

Unge danske mænd og kvinder er blevet opdraget til kun at have frihed og rettigheder, men ingen forpligtelser eller ansvar. I stedet for at være glade, er de deprimerede, syge, selvmordstruede og ude af stand til at holde på et job. De har ingen retning i livet. De er bange for at blive gift, fordi de aldrig har set et ægteskab, der ikke ender i skilsmisse. De er bange for at få børn, fordi ingen omkring dem opdrager børn. De er bange for at tjene i militæret, fordi de ikke har noget at forsvare eller dø for.

I det lykkelige Danmark står vinden altid stille

I USA findes der altid et lykkeland, hvor græsset er grønnere, og der må amerikanerne rejse hen og prøve lykken. For amerikanerne er lykken nemlig ikke en tilstand, men en rejse. Lykken er ikke nu, lykken er i morgen. Men selv om USA typisk ligger og roder omkring plads nr. 20 i FN’s lykkemålinger, betyder det ikke, at amerikanerne er mindre lykkelige end danskerne. Amerikanerne stræber mod tinderne i troen på, at de i morgen vil blive endnu lykkeligere end i dag, hvorimod danskerne vil helst være lige så lykkelige som de var i går og forgårs. Her skal ikke ændres noget, her skal ikke storjusteres, højst kun finjusteres. Dansk lykke er en tilfredsstillelse forankret i accept snarere end ambition. Et dansk lykkeland er med andre ord et land, hvor græsset i parcelhuset og kolonihaven altid er det samme, og hvor vinden altid står stille.

Danskerne forveksler slap hygge med lykke

Det er nemt at kalde sig lykkelig, hvis bare man sætter forventningerne tilstrækkeligt ned. De store Eurobarometerundersøgelser, som har kortlagt danskernes lykke-DNA, viser, at danskerne har meget beskedne behov, minimale forventninger til tilværelsen og ingen drømme. De stiller sig tilfredse med de små dagligdags ting.

Lykken i Danmark er at få, hvad man vil have, at få sine ønsker opfyldt. I Danmark sætter man standarden så lavt, at man forveksler det bundjævne liv, tryg trivialitet og slap hygge med drømme og lykke. Danskernes lykke bunder med andre ord i manglende drømme, begejstring og ambitioner. Man skal ifølge den danske folkevisdom ”ikke skille sig ud for meget, for man kunne jo komme galt afsted. Man må have fødderne på jorden, det skal man. Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får. Alting med måde, vi ved hvordan det ellers kan gå. Sådan er det og det er jo godt nok”.

Professor i sociologi, Peter Gundelach, der står bag en omfattende kortlægning af danskernes værdier, mener, at for danskerne er deres smalle selvtilfredshed lig med et lykkeligt liv. Det forklarer han således:

”Den høje danske (selv)tilfredshed er resultatet af forholdet mellem, hvad danskerne ønsker, og hvad de får. Jo mere man får det, man gerne vil have, jo mere tilfreds man er. Så hvis man ikke har de store ambitioner, skal der heller ikke meget til at opfylde dem.

Den moderne danske nationalkarakter er rundet af, at vi efter en række krigsnederlag blev en småstat, hvor man ikke kunne gøre store armbevægelser. På den måde er vi måske kulturelt betinget for lavere forventninger end andre befolkninger i andre lande. Og derfor er vi mere (selv)tilfredse og magelige end alle andre”.

Det er svært at se danskerne som verdens lykkeligste. Men hvis de virkelig er verdens lykkeligste, så er de ekstremt dygtige til at skjule det og smile gennem de høje danske selvmordsrater, psykiatriske diagnoser, mistrivsel, ensomhed og forbrug af lykkepiller.

Taget herfra