Det skriver André Rossmann her
Taget herfra
To steder i Danmark kan man betale 750 kr. for at få en hurtig lægetid – og modellen er på vej i flere danske byer. Det forarger mange i den socialistiske danske velfærdsstat.
”Hvis du som patient vil betale 750 kr., kan du få en tid hos lægen allerede i dag”. Sådan lyder tilbuddet fra virksomheden Lægerne Danmark, der hos praktiserende lægeklinikker i både Esbjerg og København har indført en ordning, som giver mulighed for, at man kan købe sig foran i køen til lægen og komme til samme dag. Ifølge Lægerne Danmarks hjemmeside skal ordningen inden længe udvides til en lang stribe andre byer, bl.a. Aarhus, Aalborg, Odense, Randers, Frederiksberg, Horsens, Vejle og Roskilde.
”Det er provokerende og strider mod princippet om fri og lige adgang til sundhedsvæsnet. Det føles helt forkert og trækker mod et A- og et B-hold”, lyder det fra de forargede patientforeninger og regionsrådsformænd.
Danskerne er flasket op med, at Danmark er fantastisk på grund af sin velfærdsstat. Historisk har danskerne med stolthed i stemmen fortalt vidt og bredt om et samfund, der betaler alles uddannelse, og hvor sygehusvæsenet ikke skeler til ens indkomst.
Men i dag er velfærdsstaten ved at knage voldsomt i fugerne. Den leverer stadig ringere service, stadig dårligere kvalitet og faldende produktivitet. Kommunerne skærer i basale velfærdsydelser og sundhedsvæsenet trimmes med et reduceret udbud af behandlinger. Alle, der arbejder i den offentlige sektor, er utilfredse, og alle, der modtager den skrabede offentlige velfærd, er utilfredse med det, de får. Og derfor er trenden henimod privat velfærd for de velstillede i fuld gang.
I forvejen er mellem 15 og 20 pct. af de samlede sundhedsudgifter direkte finansieret af borgerne selv i form af brugerbetaling. F.eks. skal man selv betale hos tandlægen, og man skal selv købe sin medicin. Praktiserende læger tager penge fra patienterne, når de giver rejsevaccinationer eller udarbejder attester til kørekort. Ældre patienter bliver i stigende grad mødt med brugerbetaling, når behandling flyttes fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Kommunerne tager bl.a. betaling for kost, linned, vasketøj samt hygiejne-og/eller rengøringsartikler.
Antallet af private velfærdsløsninger stiger eksplosivt. Knap 2,7 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring – langt størsteparten gennem arbejdspladsen. Udover sundhedsforsikringer tilbyder pensions- og forsikringsselskaberne børneforsikringer, tandforsikringer og den såkaldte senioromsorgsforsikring eller omsorgsdækningen, som ca. halvdelen af kunderne over 70 år tilvælger, og som bl.a. omfatter rengøringshjælp, hjemmepleje og en såkaldt lægehotline, så kunderne kan komme i kontakt med en praktiserende læge udenfor normal åbningstid.
I 2022 fik 64.000 danskere hjælp til psykologsamtaler på grund af stress eller mentale udfordringer, mens 330.000 danskere fik dækket udgifter til fysioterapi eller kiropraktik. Da Danmark har et elendigt sikkerhedsnet i tilfælde af længerevarende arbejdsløshed, er antallet af danskere med en privat lønforsikring steget fra 100.000 i 2011 til mere end 400.000 i 2024.
Har man i Danmark brug for lægehjælp, kan man ringe til 1813 og blive nr. 60 i ventekøen. Men man kan også kontakte Privatlægen. For en pris på mellem 1.400 og 2.400 kr. kommer en privat lægevagt hjem og tilser den syge. Hos den private ”Ældrelægen” kan man bestille en samlet pakke omfattende tre konsultationer og en gennemgang af ens journal samt eventuelle prøver for 8.000 kr.
Som en konsekvens af, at basisydelserne til gravide og fødende er skåret mere og mere ind til benet, tilbyder private graviditetsklinikker udvidet omsorg i form af jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse, fødselshjælp, ammehjælp, gravidmassage, akupunkturbehandlinger mv. Hos ”Din Graviditet” kan par for 2.495 kr. blive ”klædt godt på til den kommende fødsel”. En undersøgelse lavet af Mødrehjælpen i 2021 viste, at 61 pct. af de adspurgte, som havde et barn på nul til tre år, havde købt en eller flere ydelser hos private udbydere i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid efter. Hos behandlerne kan man få ammevejledning, efterfødselssamtaler, tryghedsbesøg, jordemorkonsultationer, fødselsforberedelse eller mor-barn-behandlinger som bare nogle af tingene. Størstedelen af behandlingerne, der tilbydes i det private, centrerer sig om tiden før fødslen eller lige efter.
Der er på landsplan etableret 25-30 private firmaer, der leverer diverse former for pleje- og sundhedsfaglige ydelser til 600-800 kr. i timen direkte til demente og pårørende uden om kommunerne. På det private behandlingssted ”Søstersanatoriet” på Frederiksberg er betalingen f.eks. 2.000 kr. pr. dag. I dag er det således pengepungens størrelse, som giver adgang til den bedste ældre- og demenspleje. 14 pct. af danskerne køber i øvrigt privat hjemmehjælp.
Der er nærmest ikke et velfærdsområde, hvor der ikke er privat velfærdstilbud. Så enten er kritikerne af, at praktiserende læger tager 750 kr. for en hurtig lægetid, lykkelig uvidende herom eller forsøger de at score billige populistiske point ved at spille på danskernes misundelse.
André Rossmann
Taget herfra
Læste engang om en dansk missionær, Henry Nissen, der sagde, at han ville hellere konsultere en medicinmand end lade sig indlægge på et afrikansk hospital. Det kunne også være Næstved sygehus, som jeg har været i klørende på, her havde det været bedere om jeg havde fået en lokal medicin mand til at doktorere mig. Verdens dyreste, og formentlig efter prisen, dårligste sundhedsvæsenet.
Fadbumzen vil jo importere horder af afrikanere til Danmark. Lad det blive medicinmænd!
For mange år siden var der flere fagfolk der advarede daværende politiker om at man i fremtiden ville komme til at mangle læger. Man talte for døve øre.
Ingen politiker var villige til at øge optaget på læge studiet og dermed modgå en kommende læge krise. Formegentlig fordi at man tænkte at dette ville udligne sig med supersygehusene, effektiviseringer og kommende AI.
Nu er vi så her og dem der advarede fik ret.
Lægestandens moralske pli er for nedadgående og man kan i store træk kun gå til lægen med en ting adgangen og nu, udover at lægen får betaling fra sygesikringen vil de så også have kontant betaling og afslører dermed et organisatorisk og moralsk kollaps.
Der blev allerede i slutningen af firserne talt om lægemangel og at en del af problemet skyldtes de norske og svenske studerende straks efter uddannelse forsvandt tilbage til deres hjemlande.
En del af gymnasiereformen i halvfemserne og ændringen af karakterskalaen havde bund i dette problem, da svenskerne kunne tage ekstra hovedfag og blev så belønnet med et højere gennemsnit, hvilket gav dem en fordel overfor danske ansøgere, når de søger ind på universiteterne. Derfor blev det indført at danske gymnasieelever kunne gøre det samme.
Der er siden tilført flere penge til studierne, men antallet af studiepladser er stadig alt for lavt, i forhold til den mangel på læger vi har. Vi kan derfor kun forvente at manglen på læger fortsat vil stige, især også fordi vores import af indavlede klanfolk, fortsat vil øge presset på sundhedssektoren.
Apropos medicinmænd: Jeg indtager hver morgen syv piller mod forhøjet blodtryk, og lidt ekstra middag og aften. Jeg synes det er mange, men i formiddags mødte jeg en bekendt, tidligere balletdanser op i årene, hun indtog 26 piller om morgenen plus flere op ad dagen. Og jeg har et nært familiemedlem, der på grund af en hjerneblødning også indtager i omegnen af 30 piller om dagen.
Jeg tror det er gået for vidt med alle disse piller som kun Big Pharma tjener på, mens vi andre muligvis har lidt gavn af dem, men ikke for megen gavn, for så vedbliver medicinalvirksomhederne jo ikke med at tjene penge!
Raske patienter bidrager ikke til nogen virksomheders overskud.
Ifølge medier jeg også frekventerer, kan Nattokinase (fermenteret soya) nedsætte blodtrykket ganske meget, så meget, så jeg ikke tør begynde på stoffet!
Er vi ikke kommet for langt ud? Altså, virkelig for langt ud?
Måske de afrikanske medicinmænd kan gøre en forandring.